skeligt at udslette, — selv efter at Begivenhederne
Udvikling ideligen havde bragt disse i Conflicter, de
ikke blot sterkt maatte fremheve de virkelige For
skjelligheder, men ogsaa skabe konstige Modsetnin
ger, er Enhedsideen og Enhedstrangen vel fordunk
let, men ikke gaaet tilgrunde. Herom vidner dei
Ensartethed i Udvikling, hvorpaa jeg som Exemple
blot skal henvise til, hvorledes hele Norden samtidi
gen og paa samme Maade ombyttede sin felles Gu
delere med Christendommen, og siden samtidigen oj
paa samme Maade tilegnede sig og kempede fo
Protestantismen, — til den möerkverdige Overens
stämmelse i alle de Retsinstituter, som under dei
felles Modstand mod Romerretten have bevaret de
res nordiske Charakter, — til det trods de mes
modstridende Indflydelser kun ved svage Dialect
forskjelligheder nuancerede Sprogfellesskab, og derve
begrundede Sameie i Cultur og Literatur, — til dei
Lethed, hvormed Normendene sammensmeltede me;
de Danske, Skaaningerne med de Svenske, sammen
lignet med den absolute Modsetning mod andre Na
tionaliteter, hvorom vore Grzendselande bere Vid
nesbyrd, 0. s. v. Men herom vidne ogsaa selve a
indre Kampe, der ved förste Viekast kunde syne
at tyde paa det Modsatte; thi deres Maal var sta
digen at realisere Nordens Eenhed paa den Maade
hvorpaa man dengang opfattede den, hvorpaa det sy
nes, at endnu Cancelliet og Etatsraad Treschow en
forstaae den. : At dette Jiemed ikke var de hand
lende Personer bevidst, at disse tildels endog le
dedes af Herskesyge og Had, gjgr naturligtvis in
tet til Sagen, thi enhver ikke aldeles aandlgs Be
tragtning af Verdenshistorien viser noksom, hvor
ledes denne forfölger sine store Formaal, ube
kymret om og uforstyrret af alle de smaaligc
Hensigter, hvori de menneskelige Idretter krydst
hinanden, ja at den benytter dem til at fuldbyrdt
sin Villie, ikke blot uden at de vide, hvad de gjöre
men ofte endog, medens de troe at arbeide for dei
aldeles Modsatte, Dette gjelder om det Mindste, som
om det Sterste; og hvis den mod mig reiste Actior
faaer den Virkning, ikke at undertrykke de Anskuel
ser, for hvilke jeg tiltales, men at utbrede dem lang!
videre og indprente dem langt dybere, end jeg mer
mine svage Krefter formaade, — hvis det umaade
lig Overdreyne i Etatsraad Treschows Action virke
mere til min Frifindelse, end noget Defensionsind!x;
fra min Haand kunde gjere, saa beviser det, a
denne Verdensironi afspeiler sig selv i det mindsti
Grcoesstraa. At Nordboerne have hadet og myrdet og
actioneret hinanden, modbeviser altsaa ikke den Paa
stand, at de have gjort det i Enhedsideens Tjeneste
Vi kunne derfor med samme Ret tilegne os Carl X
og Carl XII som vore Helte, som Grekerne regn
Epaminondas eller Tydskerne talle Frederik den An
den til deres store Feldtherrer, uagtet det var vec
Seire over Grekere och Tydskere, de erhvervede de:
res Laurber. En videre Udvikling af disse rent hi-
storiske Sporgsmaal hörer imidlertid ikke herhen
kun skal jeg, efter den dertil givne specielle Anled:-
ning endnu bemerke, at Calmarunionen af mig ev
antydet ligesaa bestemt, som noget andet af de paa
gjeldende Facta: det var den valdemarske Periode
der först havde fort vore seierrigen Vaben lang:
Österspens Strande, som endte med dette alvorliga
Forrgg paa at forene Nordens tre Kroner paa sam-
me Hoved. Ogsaa dette mislykkedes, ligesom alle
de andre, fordi man, som Generalfiskalen ikke kan
vere uvidende om, ikke grundede det paa Frihed
og Kjerlighed, men vilde naae Maalet ved Yold og
Undertrykkelsen.
Sedan Hr Lehmann härigenom visat, att han
ej endast icke sagt, hvad general-fiskalen velat
utleta i hans korta betraktelse öfver historiska
facta, nemligen att Nordens Enhet borde full-
bordas genom Kronornas förening på ett och sam-
ma hufvud,, utan med tydliga ord just uttalat
motsatsen, ådagalägger han vidare med åberopan-
de af flera meningar i sitt tryckta tal, att han så
mycket mindre kunnat hysa en sådan tanka, som
han yttrat sin glädje öfver, att man omsider
slagit in på den rätta vägen, den att förena icke
de tre kronorna, utan de tre folkstammarna; icke
genom våld och underkufvande, utan genom frihet
och kärlek; samt att således målet kunde upp-
nås utan prejudice för hvarje fråga om Dynastier
och Statsförfattningar, och utan afbräck för de
egendomligheter, hvarpå de tre folkstammarne
sätta värde, och hvilka långt ifrån att gå till för-
störing i den nationella enheten, hvarom fråga är,
tvertom skulle deruti bättre bevaras, styrkas och
utvecklas.
Härom yttrar han vidare följande tänkvär-
da ord:
Dette betydningsfulde Omsving, hvorefter Nordens
Enhed ikke lenger settes deri, at det ene Folk skal
undertvinge og beherske det andet, men deri, at de
alle, i fri Erkjendelse af at tilhöre og behove hin-
anden, kjerligen slutte sig sammen til endregtig
Streben för et felles Maal, begynder alt henimod
Slutningen af forrige Aarhundrede, da den store
aandige Bevegelse, som dengang foregik i hele Ver-
den, ogsaa hos os fremkaldte et hidtil ukjendt poli-
tisk Liv. I denne, som i mange andre Henseender,
slutter den nyeste Tids Streben sig til hin lykkelige
Reformperiode, skjont det mellemliggende sorgelige
Tidsrum dog ingenlunde var tabt for Udviklingen
af Ideen om Nordens Enhed, skjönt det var ad en
sanske anden Vei, det fandt samme. At det ikke
er revolutionaire Ideer, der kunne sgge Nering af