Article Image
skeligt at udslette, — selv efter at Begivenhederne Udvikling ideligen havde bragt disse i Conflicter, de ikke blot sterkt maatte fremheve de virkelige For skjelligheder, men ogsaa skabe konstige Modsetnin ger, er Enhedsideen og Enhedstrangen vel fordunk let, men ikke gaaet tilgrunde. Herom vidner dei Ensartethed i Udvikling, hvorpaa jeg som Exemple blot skal henvise til, hvorledes hele Norden samtidi gen og paa samme Maade ombyttede sin felles Gu delere med Christendommen, og siden samtidigen oj paa samme Maade tilegnede sig og kempede fo Protestantismen, — til den möerkverdige Overens stämmelse i alle de Retsinstituter, som under dei felles Modstand mod Romerretten have bevaret de res nordiske Charakter, — til det trods de mes modstridende Indflydelser kun ved svage Dialect forskjelligheder nuancerede Sprogfellesskab, og derve begrundede Sameie i Cultur og Literatur, — til dei Lethed, hvormed Normendene sammensmeltede me; de Danske, Skaaningerne med de Svenske, sammen lignet med den absolute Modsetning mod andre Na tionaliteter, hvorom vore Grzendselande bere Vid nesbyrd, 0. s. v. Men herom vidne ogsaa selve a indre Kampe, der ved förste Viekast kunde syne at tyde paa det Modsatte; thi deres Maal var sta digen at realisere Nordens Eenhed paa den Maade hvorpaa man dengang opfattede den, hvorpaa det sy nes, at endnu Cancelliet og Etatsraad Treschow en forstaae den. : At dette Jiemed ikke var de hand lende Personer bevidst, at disse tildels endog le dedes af Herskesyge og Had, gjgr naturligtvis in tet til Sagen, thi enhver ikke aldeles aandlgs Be tragtning af Verdenshistorien viser noksom, hvor ledes denne forfölger sine store Formaal, ube kymret om og uforstyrret af alle de smaaligc Hensigter, hvori de menneskelige Idretter krydst hinanden, ja at den benytter dem til at fuldbyrdt sin Villie, ikke blot uden at de vide, hvad de gjöre men ofte endog, medens de troe at arbeide for dei aldeles Modsatte, Dette gjelder om det Mindste, som om det Sterste; og hvis den mod mig reiste Actior faaer den Virkning, ikke at undertrykke de Anskuel ser, for hvilke jeg tiltales, men at utbrede dem lang! videre og indprente dem langt dybere, end jeg mer mine svage Krefter formaade, — hvis det umaade lig Overdreyne i Etatsraad Treschows Action virke mere til min Frifindelse, end noget Defensionsind!x; fra min Haand kunde gjere, saa beviser det, a denne Verdensironi afspeiler sig selv i det mindsti Grcoesstraa. At Nordboerne have hadet og myrdet og actioneret hinanden, modbeviser altsaa ikke den Paa stand, at de have gjort det i Enhedsideens Tjeneste Vi kunne derfor med samme Ret tilegne os Carl X og Carl XII som vore Helte, som Grekerne regn Epaminondas eller Tydskerne talle Frederik den An den til deres store Feldtherrer, uagtet det var vec Seire over Grekere och Tydskere, de erhvervede de: res Laurber. En videre Udvikling af disse rent historiske Sporgsmaal hörer imidlertid ikke herhen kun skal jeg, efter den dertil givne specielle Anled:ning endnu bemerke, at Calmarunionen af mig ev antydet ligesaa bestemt, som noget andet af de paa gjeldende Facta: det var den valdemarske Periode der först havde fort vore seierrigen Vaben lang: Österspens Strande, som endte med dette alvorliga Forrgg paa at forene Nordens tre Kroner paa samme Hoved. Ogsaa dette mislykkedes, ligesom alle de andre, fordi man, som Generalfiskalen ikke kan vere uvidende om, ikke grundede det paa Frihed og Kjerlighed, men vilde naae Maalet ved Yold og Undertrykkelsen. Sedan Hr Lehmann härigenom visat, att han ej endast icke sagt, hvad general-fiskalen velat utleta i hans korta betraktelse öfver historiska facta, nemligen att Nordens Enhet borde fullbordas genom Kronornas förening på ett och samma hufvud,, utan med tydliga ord just uttalat motsatsen, ådagalägger han vidare med åberopande af flera meningar i sitt tryckta tal, att han så mycket mindre kunnat hysa en sådan tanka, som han yttrat sin glädje öfver, att man omsider slagit in på den rätta vägen, den att förena icke de tre kronorna, utan de tre folkstammarna; icke genom våld och underkufvande, utan genom frihet och kärlek; samt att således målet kunde uppnås utan prejudice för hvarje fråga om Dynastier och Statsförfattningar, och utan afbräck för de egendomligheter, hvarpå de tre folkstammarne sätta värde, och hvilka långt ifrån att gå till förstöring i den nationella enheten, hvarom fråga är, tvertom skulle deruti bättre bevaras, styrkas och utvecklas. Härom yttrar han vidare följande tänkvärda ord: Dette betydningsfulde Omsving, hvorefter Nordens Enhed ikke lenger settes deri, at det ene Folk skal undertvinge og beherske det andet, men deri, at de alle, i fri Erkjendelse af at tilhöre og behove hinanden, kjerligen slutte sig sammen til endregtig Streben för et felles Maal, begynder alt henimod Slutningen af forrige Aarhundrede, da den store aandige Bevegelse, som dengang foregik i hele Verden, ogsaa hos os fremkaldte et hidtil ukjendt politisk Liv. I denne, som i mange andre Henseender, slutter den nyeste Tids Streben sig til hin lykkelige Reformperiode, skjont det mellemliggende sorgelige Tidsrum dog ingenlunde var tabt for Udviklingen af Ideen om Nordens Enhed, skjönt det var ad en sanske anden Vei, det fandt samme. At det ikke er revolutionaire Ideer, der kunne sgge Nering af

31 juli 1845, sida 3

Thumbnail