danska målarne Schou och Frisch. För Andreas Munch föreslogs en skål af Frits Hansen. Under festen ingingo lyckönskningstelegrammer från Bergen, Fredriksstad och Kjöbenhavn. En Röst frå de ldre. (i3de Januar 1868.) Til Fedres Minde her en Fest vi feire, Derfor vort Blik tilbage skue kan Paa hvad der maatte falde, kunde seire, Igjennem Tiden her i Nordenland. De vundne Minder sig om Arnen leire Og hilse os fra Elivagas Strand, Og see paa os med dybe Fortidsblikke, Og reekke os af Urdas Horn at drikke. Den Drik er ei inddyssende tilSlummer, Den er en del og en liflig Saft. Den har en Legedom for al vor Kummer Og vekker Aanden op til Handlingskraft. Det bedste Liv, som Folkehjertet rummer, Er styrket af, hvad det engang har haft — Som kraftig Duft fra gamle Graneskove, Saa stiger Nutid op af Mindets Vove. Dog er det ei blot fra det Lrengstforsvundne, Fra Oldtids Nat, at Dagen bryder frem. Et Svelg er ikke mellem det Henrundne Og hvad nu blomstrer op i Folkets Hjem. Hver Slegt, hver Alder tret er sammenbundne, Og trives ei, vil man adskille dem, Hvis Planten knekkes mellem Rod og Krone, Da visner Blomsten, selv i Drivhus-Zone. Derfor har Dagens Slegt og sine Minder, De Gamle her som deres Mserker staae, Begeistringsvarm og flammende oprinder De Unges Dröm, men den vil snart forgaae. Hvis ei til Fzedres Liv den tro sig binder, Hvis ei den vil sig klarne og forstaace, At Sönnen löftes paa sin Faders Hrender, At Arvingen sin Årvelod godkjender. Men denne Arveret maa Alle gjelde, I By og Bygd, i Dalen og paa Strand, — Ei Bonden blot, som indestrengt blandt Fjelde, Sin Skat vel gjemme, men ej öge kan. Frit Dagen trenge maa i al sin Valde, Til hver en Afkrog i vort Fedreland, Igjennem Mindet fremad skal vi årage, Ei kaste Broen af, og gaae tilbage. Thi vil vi ZEldre ogsaa gjerne stige Fra Mindets Snefjeld ned i Ungdoms Dal. Og varme os ved Flammerne, de rige, Som blusse i de unge Krzefters Hal, Vil med et Ord i Ynglingslaget sige, Hvoraf vort Fremtidshaab udvikles skal — Vi föle os delagtig end i Striden For Videnskab og Kunst i Ny-Aarstiden. Vor Hilsen da til Eder her, I Unge,! Som efter os skal dyrke Fedres Jord! Vi veed det vel, at Tiderne er tunge, At Stenen, I skal rydde bort, er stor. Men, naar I enigt handle, frejdigt sjunge, Da vil det endnu klarnes her i Nord! Naar I paa Fådres Grund i Lyset bygge, Vil Hjemmet vorde skjönt i Graneskygge. A. Munch. TREE STR TR