mange have troet, at den Fortjenste, han paa denne maade havde indlagtsig af Norge, var meget langt fra at vere nogen Fortjenste af Sverge. Og her i Landet have Nogle meent, at vi ingen Taknemmelighed skylde ham, fordi han kun mod sin vill e indrömmede hvad han ikke havde magt til at forholde os, og kun modtog os med vor Forfatning fordi vi aldells ikke vore at faae uden den. Det er vort Forbunds öiemed at brere Vidnesbörd mod begge disse feilagte Anskuelser vidne for Sver ges mend, at Carl Johan ved sit Vark har rammet Sveriges ligesaameget som Norges Bedste. eg videre for Norges Mend, at hvad han indrömmede os, det g:v han af Agtelse for vor Nation af Overbeviisning om, at han paa denne Maade, bedst rammede begge Landes Tarv, — men ikke af Frygtfor voore Vaabens ). Dunker åberopar längre fram Car! Johans åsigt och plan, så lydande: Han tillagde: at Foreningen maatte tilveiebringes uden Blodsudgydelse. Kun Danmarks amtykke maatte man erhverve med veeb et Haand k2 Norges.. oedan Dunker längre fram äfven til!erkänner Eidsvoldsmännerna den andel i Norges statsrätt, som dem tillkommer såsom författare till Norges grundlag, tilligger han: Men der er ogsaa en Tredje, som Norge ved Siden ad Bidsvoldsmendene og Carl Johan skyller siv Frihed og Selystendighed, og dette er Sveriges Rigeyj det er den Svenske Nation. : EBPå ett annat stäl!e säger Dunier med sanningens och erkänslans förenade värme: Sverige havde alla Omkostningerne. Vi fik det Bedste of Frugterne. Dette er sandt, og detie sömmer det os ikke at lade den svenske Opposition vare alene om at fortzelle. sSverige var höisindet nok til at gjörv Garl Johans Politik til sin og optage os som ligeberettiget Stat i Forbundet, uagtet det havde kjöbt os som Eiendom af vor souveraine Konge og havde betalt den stipulerede Kjöbesom. — Det er kun Svagheden, der ikke vov r at vere takner melig. EJag troer, at den norske Nation hverken er saa svag eller saa blendet af Fordom, at vi skulde behöve at skjule enten for os selv eller for Sveriges Meend, at vi baade vide og paaskjönne hvad viskylde Sveriges Folk. Vidare säger han: EbTvertimod maae vi söge vor rette Heder i frit og at udtale, ät vi have denne Taknemmelighedsgjelå til Sveriges edle Folk, med hvem vi have sluttet en past, der gjör Sveriges Heder til vo og vor til Sveriges. i Öfverste Brochs tal vid samma tillfälle, eller den 8 sis fäster uppmärksamheten på föreningens nytta i militäriskt hänseende, både i lokala och personela förhållanden, och slutar sålun2a: Vär det Sverige muligt, under dets siste krig med Rusland, under den vel sluttet mulige Bestyrelse fra oven, og da det paa samme Tid maatte holde e2 ikke ringe Heerstyrke paa den norske Greudse, saalenge at gjöre den overmegtige Fiende Finlands Erobring stridig; hvad vilde man ikke veret berettiget at haabe, kvis Nerge havde da kunnet forene sine krzefter med E ges, og hvad tör man ikke ventei et lignende Tilfeelde herefter, under en god Bestyrclse fra öven, og med Rigernes nuverende Militairgrrndse. Ja, mine Herrer! vi tör haabe og fortröste os paa, at ligesom disse Riger under Foreningens Velsignelsc ville blomstre oz gace fremad i Fred, saaledes ville de, om ep krig er uundgaaelig, med forenede krafter bestang i kampen. Velsignet vere Foreningen! H:lt de forenede Rigerto Sädana äro de upplyste och sannt patriotiske norske mäns tankar om föreningen, och dermed öfverensstämde också norske statsministern hr Sibberns svar på en skål för Norge, under firandet af vår konstitutionsfest den 6 sistl. Juni. Detta improviserede, af allmänt och lifligt bifal: mottagna svar förtjenar att här upprepas; et lydde som följer: Mine Horrer! For den skaal, I have tömt for Norge, og som var varm som et Svenskt Hjerte o; ovrigtig som den ådle Gubbes) Hu der udbragte den, iyder det fra hiinsides Fjel:et tiil svar med tu senstemmig jubel: for Sverige! Norges Navn på Svensk Lebe, og Sveriges Navn paa Norsk Tunge, i et Öieblik som dette, hvor Hj:ertet raader, vidner om det rette Brodersind. Denne Dag stod for Femti Aar siden som et Dele mellem tunge Tider og eu lysere Fremtid, der nu er bleven til Virkelighed, og gammel Svensk Veltalen hed har i dag det i ord, hvad Nationen opnaade og vendt paa Hiin Dag, og hvad den senere har opnaaet og vundet: et folkevalgt og folkekjert Kongebuns og cn lovbunden, i Nationens indre rodfestet, Frihed. Er dette ikke Nationens Hjerte og dens Se? Og til dette Erhverv har knyttet sig endnu et andet: Erhvervet of et Broderfolk, et trofast, zerligt Broderfolk, der, som I selv, har et Nordisk Hjzerte og en Nordisk Selvstendig Aand. BE Den Fribheds Fölelse hos det Svenske Folk, hvorau devme Dag staaer som et Tegn, afspeilede sig i den Pagt, I sluttede med Eders Norrske Brödre, ed den ridderlige Aand, der betegner den Svenske Nations Gang gjennem Aarhundreden, og under den klarhed, der udgik fra den Höie Stifters Blik, nedervet paa Ham, som har elsket og fredet om Hans Verk, og paa Ham, som alt har viist, at Han vil fortset.e det. I vare Selv frie, og I erhvervede Eder ct frit Bro dertolk, der med Erkjendtlighetens, fölelse, afpreget i Sin Nationsle Selvbevidsthed nu tiljubler Eder Önsker om Lykke for Sverige; thi Sveriges Styrke er Norges, som Norges Styrke er Sv. riges. Derfor ly der det fra hiinsides Fjeldet og fra hvar Nordman ber tilstede, med en Röst: Heli og Velsignelse for Broderlandet, for Sverige!Just som vi nedskrifvit dessa bevis på de tänkandt oeh redbara norrmännens öfvertygelse och öppet uttalade äsigt om föreningens nytta och nödvändighet, upplyser ett telegram från Christiazia den 29 sist! Dxc., så lydande: Stadens innevånare äro samlade till middag. Första skålen för H. M. konungen, den andra för Sverge: välsignelse öfver Bverge, vår bästa hälft, — Samtidigt anlände ett norskt Flyveblad, hvars upplyste, fosterländskt ;sinnade författare instämmer i vårt här förut yttrade omdöme öfver en del af tid ningspressen i Norge, sägande: Inom värt eget lands gränser är det allmänt be kant, att vår Dagbladsoch isynnerhet vår Aften bladspress) är så långt ifrån att representera den insigt och de åsigter, som påträffas hos de af nationen, på hvilkas vVäguar den ger sig anseende af att tala, att denna press tvärtom endast är ett uttryck af de åsigter och den insigt, som unga, oförståndiga menniskor ega beträffande saker, om hvilxa de ännu ingentivg lärt, äv mindre någonting erfarit. Sedan Flyvebladet närmare ådagalagt att de omogna och nära nog allmänt föraktliga och tadelvärda utgjutelser, som denna press tillåtit sig att yttra om de unionella förhållandena, hvilka ej eller på svenska sidan biifvit fördomsfritt bedömda, tillägger det: Det är derföre hög tid på, att man å ömse sidor lär sig att inse att dagbladspressen och nationen lika litet på den ena som den andra sidan om riksgränsen, och säkert nog allraminst på vestra sidan, dela med hvarandra ansvaret för de utgjutelser, som båda ländernas press utsända mot hvarandra.v Efter att ha uppenbarat ytligheten oeh ensidigheten af de unionella ärendenas behandling, tillägger och tillämpar Fiyvebladet: Sålunda har frågan om mella-rikslagarne, sålunda den om domars ömsesidiga aft på båda sidorna om riksgränsen, sålunda Storthingsbeslutet om förändring i organisationen af norska regeringen varit behandlad af våra dagblad, synnerligast vårt Aftenblad. ) Detta erkännande af en så upplyst, så patriotisk sinnad man, som hr Dunker, är ju ett vackert, rg sn Ach RV