— Rörande frågan om monumentet öfver
Carl XII och norska Morgenbladets upp-
trädande i denna sak, har redaktionen från
en i Stockolm vistande norrman mottagit föl-
jande:
Til Aftonbladets Bedaktion.
Redaktionen har i Deres Blad for 7:de dennes gjen-
givet en Artikel af det Norske Morgenblad, hvori
dette misfornöiet fremförer sin Forundring over at
der ikke, i det mindste for Formens Skyld, er ind-
hentet Tilladelse fra vedkommmende Norske Autori-
teter, forinden den af H. K. H. Kronprindsen og
Svea Lifgarde udstedte Indbydelse til den Svenske
Armee om at subscribere til et Mindesmärke paa
Frederikshald for Carl XII blev udsendt. Denne Mor-
genbladets Artikel indeholder en saa besynderlig skjzev
Opfatning af Norges constitutionelle Forholde og af
H. M. Kongens Stilling til den omtalte Sag, at Ind-
senderen heraf ikke kan lade den wuzndset, og jeg
udbeder mig derfor Plads i Deres terede Blad for
disse Linier. Jeg tvivler ingenlunde paa, at Mor-
genbladets Artikel vil finde Gjendrivelse i andre Nor-
ske Tidninger, men da denne i ethvert Fald först
senere vil naae herhen, medens Artikelen er vel
skikket til at vildlede Begreberne angaaende Norsk
Omdömme om offentlige Forholde, har jeg troet, at
en hastig Modsigelse vil vere paa sit rette Sted.
Den omtalte Indbydelse indeholder udtrykkeligt, at
den er udstedt med H. M. Kongens naadigste Tilla-
delse. Har Morgenbladet lest dette og skal der vzere
nogen Mening i dets Anke, maa vel denne vere ret-
tet derpaa, at Sagen ikke er bleven foredraget i det
Norske Statsraad og Tilladelsen afgivet i de for
Norske Regeringshandlinger foreskrevne Former. —
Heri ligger en stor Misforstaaelse. Sagen eri Norsk
Henscende ingen Regjeringshandling; den er udeluk-
kende, saavidt den i formel Henseende berörer Norge,
en militer Sag og finder altsaa rettelig sin Afgjörelse
ved en Beslutning af vedkommende Norske militere
Autoritet d. v. s. den Höisteommanderende, H. M.
Kongen. Dette er, saavidt Indsenderen kan dömme,
saa klart, at en Misforstaaelse heraf synes nesten
absurd; den eneste mulige Maade, hvorpaa man
haartrukkent skulde kunne drage Sagen bort fra det
udelukkende Militere og hen til Regjeringshandlin-
gernes Omraade, maatte verc ved atsige, at Beslui-
ningen disponerer over visse Quadrattommer af Sta-
tens Grund, — men til dette Latterlighedens Top-
punkt ville visselig ikke mange Norske fölge Mor-
genbladet.
Som anfört, naar H. M. Kongen har givet sit Sam-
tykke til at den Svenske Armee paa Norsk Grund
opretter en Mindestötte for den afdöde store Konge,
er heri afgivet Tilladelse af Norsk Autoritet og at
eneste rette Norske Autoritet; at tillige samtidigt
heri indeholdes det förnödne Samtykke til den Sven-
ske Armee, er en Selvfölge, thi Sagen har sin Afgjö-
relse af Kongen i Egenskab af Unionskonge og begge
Rigers Armeers Höisteommanderende. — Men, In-
senderen skulde ikke vere utHböielig til at troe, at
Morgenbladets Optraeden har sin Grund i, at det ligefren
har overseet, at Indbydelsen indeholder, att den er
udferdiget med H. M. Kongens Tilladelse. Dog, det
vere hermed som det vil, enten Morgenbladets Arti-
kel har sin Oprindelse fra et slet Syn eller fra ct
slet Omdömme, er den vel skikket til at fremkaldce
og nere Bitterhed mod Norge i Sverige. — En Ind-
sender i den erede Redactions Blad for igaar har
ogsaa grebet Sagen an fra denne Side og benytte:
Artikelen som Stötte for et mindre end venskabeligt
Udfald med Normiendene; jeg vil ikke opholde mig
herved men kun bede erindret, at enkelt Normands,
selv en Redakteurs, Misgreb ikke bör tages til
Maalestok hverken for Normiendenes Villie eller Om-
dömme. Stockholm den 10 Februari 1856.
En Normand..
Vi dela fullkomligt insändarens åsigt, att
Morgenbladets lindrigast sagdt bornerade yt-
tranden i detta ämne icke få betraktas såsom
ett uttryck af det allmänna tänkesättet i Norge
och förmoda, att de erhålla sin vederläggning
inom den öfriga norska pressen. Men redan
den omständigheten, att den mest utbredda