— ikke blot han, den lykkelige, som således förer en scandinavisk flicka til sit bjem, vil have grunå til at prise slige scandinaviske alliancer: — nej, disse ville virke gavn i en langt videre kreds. Thi sikkert betvivler ingen blandt oss, som jo alle kjende de svenska flickor, at alle de, der i Kjöbenhavn som gäster kom i et hus, hvor en ung svensk frue var värtinde, snart uvilkårlig vilde få interesse og hengivenhed for Sverige, om de end hidtil ikke havde havt det, — snart uvilkårlig og praktisk vilde blive bekendte med og begeistrede for den scandinaviske id, om theorien endog ingensinde havde lärt dem noget om denne. Jeg närer i det mindste ikke nogen tvivi i så henseende, og på den anden side närer jeg det håb, at det samme omvendt vilde blive tilfäldet, når unge danske flickor bleve svenska fruar i Stockholm. — Slige scandinaviske alliancer, mine herrer! vilde Vväre ligeså mange små scandinaviske selskaber, der vilde befordre vort store mål — vistnok leniter in modo, men sikkert fortiter in re. 4 Altså, mine herrer! opfordrer jeg alle giftefärdige iblaedt dem til snart at reise til Danmark eller Norge for der at arrangere dem et scandinavisk parti; — og lover dem, så snart jeg kommer bjem til Danmark, at opmuntre alle mine unge uforlovede landsmän til en gång ifrån Sverige at taga sig en mö: — så vel jag, att aldrig det dem ångrar. Thi, for også at påberäbe mig en dansk autoritet, så vide vi jo alle, at digteren har ret, når han udbryder: I alle tre riger sösterlig der gro Roser og yndelige blommer; Dbe koppes i ynde, i ömhed og i tro, Og håbe med og på skärsommer. Og nu, mine herrer! skulde jeg end ikke väre så lykkelig, at de billigede mine prämisser, så ved jeg dog, at de vil istemme min conclusion: Hurra for de tre Nordiske rigers roser og yndelige blommer!