— ikke blot han, den lykkelige, som således förer
en scandinavisk flicka til sit bjem, vil have grunå
til at prise slige scandinaviske alliancer: — nej,
disse ville virke gavn i en langt videre kreds. Thi
sikkert betvivler ingen blandt oss, som jo alle
kjende de svenska flickor, at alle de, der i Kjö-
benhavn som gäster kom i et hus, hvor en ung
svensk frue var värtinde, snart uvilkårlig vilde få
interesse og hengivenhed for Sverige, om de end
hidtil ikke havde havt det, — snart uvilkårlig og
praktisk vilde blive bekendte med og begeistrede
for den scandinaviske id, om theorien endog in-
gensinde havde lärt dem noget om denne. Jeg
närer i det mindste ikke nogen tvivi i så hense-
ende, og på den anden side närer jeg det håb, at
det samme omvendt vilde blive tilfäldet, når unge
danske flickor bleve svenska fruar i Stockholm. —
Slige scandinaviske alliancer, mine herrer! vilde
Vväre ligeså mange små scandinaviske selskaber, der
vilde befordre vort store mål — vistnok leniter in
modo, men sikkert fortiter in re. 4
Altså, mine herrer! opfordrer jeg alle giftefär-
dige iblaedt dem til snart at reise til Danmark
eller Norge for der at arrangere dem et scandina-
visk parti; — og lover dem, så snart jeg kommer
bjem til Danmark, at opmuntre alle mine unge
uforlovede landsmän til en gång ifrån Sverige at
taga sig en mö: —
så vel jag, att aldrig det dem ångrar.
Thi, for også at påberäbe mig en dansk autori-
tet, så vide vi jo alle, at digteren har ret, når han
udbryder:
I alle tre riger sösterlig der gro
Roser og yndelige blommer;
Dbe koppes i ynde, i ömhed og i tro,
Og håbe med og på skärsommer.
Og nu, mine herrer! skulde jeg end ikke väre
så lykkelig, at de billigede mine prämisser, så ved
jeg dog, at de vil istemme min conclusion:
Hurra for de tre Nordiske rigers roser og ynde-
lige blommer!