den, hvor vi paa Reiser mzsdes, og mere end hidi lese hinandens Byoger. Hvad jeg forstaaer ved Ska dinavismen, har jeg tydelig nok udtalt, at alle Nor Iboer skulle vide sig forenede til et stort, el rigt c Imangfoldigt Hele, skulle fyle sig som en nation: lEnkeadp, skulle erkjende hele det store skandinavisi Norden som deres Fedreland, — altsaa: eet Fol delt i tre Stammer, eet Land delt i tre R ger! Og Gud frie mig for at dette skulde vere mi Opfindelse, eller min Privatmening; det er en Ei kjendelse, der lever i mange Tusindes Sjel, som udtalt mange Tusinde Gange, og som jeg haaber il ke skal behove 4 eller 2 Decennier for at blive e saa utbredt og fast Folkebevidsthed, at der ikke sk. kunne findes Nogen, som drager den i Tvivl. Me er dette saaledes, da vil den ikke kunne blive sta: ende blot i Ideens Verden, da maa den nyadvendig vis trenge ind i Livet, ind i Virkelighedens Rige; Hvorledes dette skal skee, og: hvad der till den End kan foranstaltes, maa naturligvis vere Resultatet de nordiske Folks og navnligen deres Regeringers denne Aand besjelede Tenken og Virken; men ds Generalfiskalen synes ikke at ville anerkjende ande ,Virkelighed, end den dynastiske, maa det vere mi tilladt at nevne et Par Exempler paa Skridt, dd vilde tilhöre Virkelighetens Rige, uden at berzr enten )Dynastierne eller Forfatningsspörgsmaal,, hvo: ved jeg naturligtvis ikke har den Pretention, at vill opstille Skandinavismens Program, men kun i Dt fensionens Interesse at oplyse, at fordi man ikk bliver staaende ved blotte, ufrugtbare Sympathier o resultatlose Venskabsbeviser, derfor behover man ik ke at gaae til den modsatte Yderlighed, at vill sammensmelte Norden til et eneste Rige under c eneste Dynasti. Det er saaledes bekjendt, at Norge og Sverige er i Ferd med at tilegne sig Criminnallovbzger, de meget noie stemme overens. Der er ingen Grun til at antage, at ikke Danmark ligesaavel kunde slutt sig til et saadant Ve-k; ja naar de tre Regeringe og Folkerepresentationer saaledes vare gjennemtrengt af Enhedsideen, som jeg haaber Tilfeldet vil blive da ligger der intet Chimerisk i at tenke sig, at ve endregtig Samarbeiden af de tre Landes bedste Ju rister en felles Criminalcodex og i det mindste visse Hovedpartier tillige en felles Civillovbog kund istandbringes, der under fri Afbenyttelse af Retsvi denskabens og Lovgivningsvesnets Udvikling i de Hele byggede paa den Grundvold, de bestaaend Retsinstituter i de tre Riger frembyde, der, sel uden nogen Slags Samvirken i Lovgivningsverket, mange Henseender have bevaret en eiendommelig samstemmende Charakter. Dermed var da tilige gi vet Grundlaget ikke hlot til en felles, nordisk Rets videnskab, i Literaturen og i Universiteternes Doc trin, men ogsaa en megtig Impuls til vedvarend Samvirken mellem de tre Rigers lovgivende Myndig heder, ligesom da ogsaa den Tanke ligger ner, a sikkre en ensartet Retsanvendelse og praktisk Rets udvikling ved Oprettelsen af en felles Cassationsret der u-nevnt for en Tredjedeel af hver af de tre Re geringer og residerende i et centralt Punct fjern fra de tre Administrationer, sikkert vilde udvikl en saadan Dygtighed og Uafhengighed og erhverv( en saadan Anseelse, at man i den vilde finde baade det bedste Middel til Lzsningen af det vanskelige endnu ulzste Problem af en fuldkommen hensigts messig politisk Domstol, og til den vilde overdrags Afgjorelsen af mange federative Differenspuncter. Hvilken Betydning for Nordens Historie dets For hold til Protestantismen har er alt ovenfor antydet og denne Betydning turde atter i fuld Maade gjort sig gjeldende, hvis der virkelig skulde forestaae Eu ropa en katholsk Reaction; i alt Fald synes de rent protestantiske, skandinaviske Riger at vere et na turligere Vern for samme, end det halvt katholskt Preussen, eller det halv episkopale, halvt kathoisk brittiske Rige, og deri da tillige for os at ligge e megtigt Vehikel for politisk Indflydelse. At en ng iere Forbindelse mellem Nordens Literatur og Uni: versitetsygesen lader haabe paa en dygtigere Udvik ling af en nordisk-protestantisk Theologi, end der nuverende, der i eet og alt er behersket af tydskt Indflyde!ser, aabner tillige Udsigten til en feeille: Kirkeforfatning, hvortil Elementerne indeholdes i de nordiske Landes meget ensartede kirkelige Forhold, som, hvis man skulde vende tilbage til en synodal Organisation, vilde indeholde Spiren til vedvarende Samvirken mellem hele Nordens Geistlighed, og maaskee fore til en fuldkomnere Ordning af Forholdet mellem Kirke och Stat, end enten Papismen eller Conseqvenserne af Protestantismens meget ufuldstendige Seier i Tydskland have skabt. s Hvorledes uafhengige Stater ved et Toldforbund kunne tilveiebringe en kraftig Forening af de commercielle og industrielle Interesser, har Tydsklands Exempel viist, og jeg skal saa meget hellere henvisec iertil, som det er tilvciebragt, ikke ved den de enkelte Staters Souverainetet indskrenkende Forbundsmagt, men ved selve denne Souverainetets frie og vindskrenkede Udovelse. At de nordiske Landes raturlige Frembringelser supplere hinanden til et, i in Adskillelse mangelfuldt, i sin Forening meget uldstendigt Hele, behover lige saa lidet nogen Udvikling, som at en saadan Fusion af de materielle nteresser vilde vere et sterk Cement for den aanlige, den nationale Enhedsbevidsthed, ligesom det leraf flydende Felleskab i vigtige financielle Indteger vilde vere baade en nesten urokkelig Garanti or Regeringernes gode Forstaaelse, og et vigtigt rrundlag for en endregtig Politik. Bliver först den Erkjendelse ret levende baade hos olkene og disse Regeringer, at deres Selvstendigheds orsvar ikke blot lider ved den Delelse i Krefter,