den, hvor vi paa Reiser mzsdes, og mere end hidi
lese hinandens Byoger. Hvad jeg forstaaer ved Ska
dinavismen, har jeg tydelig nok udtalt, at alle Nor
Iboer skulle vide sig forenede til et stort, el rigt c
Imangfoldigt Hele, skulle fyle sig som en nation:
lEnkeadp, skulle erkjende hele det store skandinavisi
Norden som deres Fedreland, — altsaa: eet Fol
delt i tre Stammer, eet Land delt i tre R
ger! Og Gud frie mig for at dette skulde vere mi
Opfindelse, eller min Privatmening; det er en Ei
kjendelse, der lever i mange Tusindes Sjel, som
udtalt mange Tusinde Gange, og som jeg haaber il
ke skal behove 4 eller 2 Decennier for at blive e
saa utbredt og fast Folkebevidsthed, at der ikke sk.
kunne findes Nogen, som drager den i Tvivl. Me
er dette saaledes, da vil den ikke kunne blive sta:
ende blot i Ideens Verden, da maa den nyadvendig
vis trenge ind i Livet, ind i Virkelighedens Rige;
Hvorledes dette skal skee, og: hvad der till den End
kan foranstaltes, maa naturligvis vere Resultatet
de nordiske Folks og navnligen deres Regeringers
denne Aand besjelede Tenken og Virken; men ds
Generalfiskalen synes ikke at ville anerkjende ande
,Virkelighed, end den dynastiske, maa det vere mi
tilladt at nevne et Par Exempler paa Skridt, dd
vilde tilhöre Virkelighetens Rige, uden at berzr
enten )Dynastierne eller Forfatningsspörgsmaal,, hvo:
ved jeg naturligtvis ikke har den Pretention, at vill
opstille Skandinavismens Program, men kun i Dt
fensionens Interesse at oplyse, at fordi man ikk
bliver staaende ved blotte, ufrugtbare Sympathier o
resultatlose Venskabsbeviser, derfor behover man ik
ke at gaae til den modsatte Yderlighed, at vill
sammensmelte Norden til et eneste Rige under c
eneste Dynasti.
Det er saaledes bekjendt, at Norge og Sverige er
i Ferd med at tilegne sig Criminnallovbzger, de
meget noie stemme overens. Der er ingen Grun
til at antage, at ikke Danmark ligesaavel kunde slutt
sig til et saadant Ve-k; ja naar de tre Regeringe
og Folkerepresentationer saaledes vare gjennemtrengt
af Enhedsideen, som jeg haaber Tilfeldet vil blive
da ligger der intet Chimerisk i at tenke sig, at ve
endregtig Samarbeiden af de tre Landes bedste Ju
rister en felles Criminalcodex og i det mindste
visse Hovedpartier tillige en felles Civillovbog kund
istandbringes, der under fri Afbenyttelse af Retsvi
denskabens og Lovgivningsvesnets Udvikling i de
Hele byggede paa den Grundvold, de bestaaend
Retsinstituter i de tre Riger frembyde, der, sel
uden nogen Slags Samvirken i Lovgivningsverket,
mange Henseender have bevaret en eiendommelig
samstemmende Charakter. Dermed var da tilige gi
vet Grundlaget ikke hlot til en felles, nordisk Rets
videnskab, i Literaturen og i Universiteternes Doc
trin, men ogsaa en megtig Impuls til vedvarend
Samvirken mellem de tre Rigers lovgivende Myndig
heder, ligesom da ogsaa den Tanke ligger ner, a
sikkre en ensartet Retsanvendelse og praktisk Rets
udvikling ved Oprettelsen af en felles Cassationsret
der u-nevnt for en Tredjedeel af hver af de tre Re
geringer og residerende i et centralt Punct fjern
fra de tre Administrationer, sikkert vilde udvikl
en saadan Dygtighed og Uafhengighed og erhverv(
en saadan Anseelse, at man i den vilde finde baade
det bedste Middel til Lzsningen af det vanskelige
endnu ulzste Problem af en fuldkommen hensigts
messig politisk Domstol, og til den vilde overdrags
Afgjorelsen af mange federative Differenspuncter.
Hvilken Betydning for Nordens Historie dets For
hold til Protestantismen har er alt ovenfor antydet
og denne Betydning turde atter i fuld Maade gjort
sig gjeldende, hvis der virkelig skulde forestaae Eu
ropa en katholsk Reaction; i alt Fald synes de rent
protestantiske, skandinaviske Riger at vere et na
turligere Vern for samme, end det halvt katholskt
Preussen, eller det halv episkopale, halvt kathoisk
brittiske Rige, og deri da tillige for os at ligge e
megtigt Vehikel for politisk Indflydelse. At en ng
iere Forbindelse mellem Nordens Literatur og Uni:
versitetsygesen lader haabe paa en dygtigere Udvik
ling af en nordisk-protestantisk Theologi, end der
nuverende, der i eet og alt er behersket af tydskt
Indflyde!ser, aabner tillige Udsigten til en feeille:
Kirkeforfatning, hvortil Elementerne indeholdes i de
nordiske Landes meget ensartede kirkelige Forhold,
som, hvis man skulde vende tilbage til en synodal
Organisation, vilde indeholde Spiren til vedvarende
Samvirken mellem hele Nordens Geistlighed, og maa-
skee fore til en fuldkomnere Ordning af Forholdet
mellem Kirke och Stat, end enten Papismen eller
Conseqvenserne af Protestantismens meget ufuldsten-
dige Seier i Tydskland have skabt. s
Hvorledes uafhengige Stater ved et Toldforbund
kunne tilveiebringe en kraftig Forening af de com-
mercielle og industrielle Interesser, har Tydsklands
Exempel viist, og jeg skal saa meget hellere henvisec
iertil, som det er tilvciebragt, ikke ved den de en-
kelte Staters Souverainetet indskrenkende Forbunds-
magt, men ved selve denne Souverainetets frie og
vindskrenkede Udovelse. At de nordiske Landes
raturlige Frembringelser supplere hinanden til et, i
in Adskillelse mangelfuldt, i sin Forening meget
uldstendigt Hele, behover lige saa lidet nogen Ud-
vikling, som at en saadan Fusion af de materielle
nteresser vilde vere et sterk Cement for den aan-
lige, den nationale Enhedsbevidsthed, ligesom det
leraf flydende Felleskab i vigtige financielle Indteg-
er vilde vere baade en nesten urokkelig Garanti
or Regeringernes gode Forstaaelse, og et vigtigt
rrundlag for en endregtig Politik.
Bliver först den Erkjendelse ret levende baade hos
olkene og disse Regeringer, at deres Selvstendigheds
orsvar ikke blot lider ved den Delelse i Krefter,