upplyst läsare af talet icke lärer deri se någon ting förnärmande eller hotande för de gamle, säger han: Dette er altsaa det minimum, som Ingen ska kunne bestride de Unge, at de efterhaanden skull indtage den eldre Generations Plads, og at der eftei Naturens evige Orden maa komme en Tid, da Fx drelandets Skjebne ligger i deres Haand. Naar Ge: neralfiskalen atter her gifver det Udseende af, som tenkte og talte jeg kun om mig selv, da skal jeg ikke undersgge, hvorvidt det kunde kaldes anmassende, om jeg end havde forudsat som muligt, om 10 å 20 Aar at opnaae, hvad jeg alt har havt i henved 4 Aar — en Plads i Folkets Raad,, da det dog vel er klart, at der hverken tales om mig eller om nogen anden bestemt Person, men kun om den yngre Generation i det Hele, og her ville da ingen Indvendinger og ingen Skoser kunne afverge, at den jo efterhaandon vil komme til at aflgse den nu herskende Generation, og at den tilsidst vil have alle Midler ihende till at fuldbyrde, hvad den harsat sig som sit Livs Opgave,. Det kommer altsaa kun an paa, at den bliver enig derom, og at den da bliver tro — tro indlil Enden. Det er denne Troskab jeg har lagt mine Tilhprere p2a Hjertet, i varme og indtreögende Ord, i Form af Spörgsmaal, som Forsamlingen besvarede med en saadan Energi og Enstemmighed, at hvis jeg er skyldig, da har jeg sandelig mange Medskyldige. Men skyldig bliver ikke jeg, og medskyldige blive ikke de, der lydeligen bifaldt, og tiltraadte, hvad jeg sagde, derved, at denne Opfordring var, som Generalfiskalen udtrykker sig, hzitidelig,. En saadan Stemning var vistnok naturlig for mig; thi under i hgi Grad festlige Omgivelser stod jeg der i en Forsamling af en 14500 unge Mend, udgaaede fra alie Egne i Nordens tre Riger, en Forsamling, der, hvo: forskjellig end hver Enkelts Skjebne vil blive, i sin Helhed havde en stor og rig Fremtid for sig. Jeg vidste derhos, at Ungdommen er rede til de skjanneste Forsetter, til den uegenayttigste Hengiven i Ideens reneste Begeistring, men at det er vanskeligt at holde sine Forsetter, vanskeligt usviekket og ublandet at bevare denne Begeistring under Livets mgisommelige Arbeide og under de Modgangens Storme, som ikke vilde udeblive. Det var derfor vist naturligt, at min Sjel var fuld af Alvor, 0g at jeg alvorsfuldt lagde mine Tilhprere paa Hjerte, at det ikke var nok, at de nu omed Ungdommens Begeistring omfattede den Sag, der havde forenet dem, men at det, hvorpaa det kom an, det var, under alle de Pryvelser, Livet kunde och vilde bringe — at blive troe — troe indtil Enden.! Men hyverken den spargende Form, hvori denne Opfordring var indkledt, eller den Styrke, hvormed den blev fremsat, kan gjare den ulovlig, hvis den i og for sig var lovlig — en lovlig Opfordring bliver ikke ulovlig ved at vere nok saa hoitidelig,. Men Svaret paa dette Hovedpunct i Sagen om det, hvorpaa Opfordringen gaaer ud, er lovligt, tilsniger Generalfiskalen sig her, som overalt i den hele Action, ved den ikke blot ugrundede, men aldeles umotiverede Paastand, at min Opfordring har til Ciemed, pat forene de tre Kroner paa samme Huved,. Jeg kan da ikke andet, end gjentage min Benegtelse af at have enten sagt eller tenkt dette, gientage min Besvering over, at Generalfiskalen beskylder mig ikke blot for det, jeg ikke har sagt, men endog for det, hvis Modsatte jeg med klare Ord har udtalt. og det uden anden Hjemmel, end den nyggne, for alt Bevis enten af den foreliggende Tale eller nogetsomhelst andet Factum blottede, lige saa usandferdige som fornermelige Paastand, at jeg mener det Modsatte af hvad jeg siger. Jeg kan derfor ogsaa kun gjentage, at det ,Fos:broderskab, jeg opfordrede de Tilstedeverende til at indgaae, den store Saq, jeg bad dem blifve troe — troc indtil Enden — troe i Liv og Dgd — det er den Nordens nationale Enhed som ad Frihedens og Kjerlighetens Vei kan naaes uden at trede enten Dynastierne eller Forfatningsspörgsmaal eller Folkestammernes berettigede Eiendommeligheder for ner. Dette er det, jeg har lovet; dette er det, de andre lovede! Mod Generalfiskalens truende Alternativ af tomt ,Gögleverk eller nagende Anger, kan jeg kun sette den stille Fortrgstning, at hvis mit Liv kan bidrage noget til, at alt dette gaaer i Opfylde:se, da vil det ikke have veret uden Indhoid og Betydning. Sedan Hr Lehman på ett ganska träffande sätt förklarat anledningen hvarföre han trodde sig, utan att missförstås, kunna nyttja bilden om bollhuset i Paris,, påkallar han uppmärksamheten, synnerligen till slutet af hans tal, hvilket sammanfattar hela tankegången i ett par korta satser — och utgör så att säga ett slags formulär. Hans ord: Saa gaae da hen och hold deres Ord!y — ;Utrust Deres sjel og bered Deres Sind till att fullbyrde Deres Gjerning, först og fremmest i det, som nu lizger Dem nermest, i Aandens och Videnskapens Verden, men ogsaa efterhaanden, som De föres ind i det practiske Liv og kaldes it deltage i dete Idret, i Virkelighetens Rigeln Dessa ord, som generalfiskalen lemnat ovidrörda, förmodligen just för det att de icke passa väl in. med hans beskyllningar, visa de ej, att man ej änkt på tre kronors förening,; men fortfar han: Jeg taler jo ikke blot om Aandens og Videnskaens Verden, — jeg taler jo ogsaa om Virkelighelens Rigew. Ja visseligen horer jeg ikke til dem, ler mene, at den skandinaviske Idee ikke gaaer udi1 aa Andet end at vi ckulla vera ho flicae mad hinan-! 1 ( ( L f