Her gjelder det nok, hvad Andersen siger i sin Re
sebeskrivelse: Man maa selv see det! — Men, i d
jeg erindrer Afskeden fra det svenske Land, det Qi
blik, da der fra vort Skib blef sunget hiint Refrai
af Folksangen: ur vägen Moscoviter, og da de sver
ske Mend blottede Hovederne og raabte et mandig
Hurra — idet jeg samler Erindringen om dette Cic
bli sender jeg Eder Alle min kjerligste Hilsen i d
rd:
ur vägen Moscoviter!
og
friskt Mod I Gossar blå!
Reise-Erindringer.
I de ni Dage, Reisen varede, have vi levet unde
alle hidtil bekjendte Statsforfatninger. I Begyndelse
af Reisen landete vi paa Christiansg og betraadte saa
ledes Absolutismens steenhaarde Grund, vandrede un
der dens ladte Kanoner og om dets Statsfengsel
myörke, tykke Mure. Aarsagen, hvorfor vi kom her
til, var den sterke Storm og Ssgang i Cstersgen
Dennegang gay altsaa Absolutismen os ett skjer
mande Ly.
Christiansg er forresten merklig derved, at vec
dens Besettelse kom den danske Diplomatik ikki
for silde. Det var dog som bekjendt, ikke ganskt
fordi de Danske ikke kom for silde, men fordi de
Svenske kom endnu sildigere.
Sverrig er, som bekjendt, en constitutionel Staat;
og vi merkede det snart. Man tenke sig: I Calmar
var en Kammerjunker, en Son af en Biskop, Borger-
nes Ordförer, og fra Waxholms Fästning kom sven-
ske Officierer roende ud, og efter at have spurgt:
Er det Dhrr. Danske Studenter ? raabte de: Vel-
komne, Danske Studenter! Sgskadetacademiet ved
Stockholm hilsede os med Kanonskud; paa Veien
mellem Upsala och Stockholm bavde svenske soldater
stillet sig i Reke og hilsede os paa militair Maneer;
i Stockholm drak jeg Broderskab med redacteuren af
et radicalt Blad. en Geistlig, og da jeg udtalte min
Forundring over, at han som Geistlig turde skrive et
saadant blad, svarede han mig, att i Sverrig var kun
Dygdigbet og ikke Regeringens Gunst forngden for
Geistlige. Man tenke sig danske Geistlige, dansk
Militair, danske Söcadetacademier, og, fremfor Alt,
en dansk Kammerjunker !
Endelig, ombord, levede vi under den tredie Stats-
forfatning, den republikanske. I en Forsamling, der
holdtes straxt efter Afreisen, og hvori Stemmeretten
ikke var knyttet til Grundbesiddelse, valgtes et Di-
rectorium af fem Medlemmer, som skulde overholde
de Love, der vare vedtagne for Reisen. Deoverholdt
dem uden at have en eneste Husar, ikke en politi-
stok, ikke engand et Skildt til Hjelp. Man vil ind-
vende imod disse tilsyneladende Fordele ved den re-
publikanske Statsforfatning, at det nok vilde gaaet
anderledes, naar Massens Lidenskaber vare komne i
Bevegelse; men her var netop det tilstede, som meest
pleier at opröre Folk imod Orden, nemlig Kulde og
Sult. Da Dampskibet var meget for lille til 230 Pas-
sagerer, vare vi inddeelte i 5 Sectioner, der efter hin-
anden ved Lodtrekning admitteredes til at spise og
sove under Dek. Nu er det aabenbart, at for Ex.
öte Sections Maver aldeles ikke rettede sig efter Lod-
trekningen og ikke ved nogensomhelst Fornuftgrund
kunde overtydes om, att de fire Scctioners Maver
burde tilfredsstilles först. Indehaverne af de sultne
Maver, der vare nermest til at komme ned, dannede
en tet Masse foran Kahyttrappen, som kun forsvare-
des af en eneste Committeret; men ikke En traadte
ned, för hans Sections Nummer opraabtes. De sSidste
i Ordenen spadserede imidlertid grublende op og ned
ad Dekket, indsvobte i et Bjerg af Kleder for at
holde Storm og Regn ude. En bar ovenover tre, fire
Frakker en uhyre Skindpels og paa Hovedet en Fod-
pose, en Ånden ovenover en tyrkisk Slaabrok en hyid
engelsk Maciintosh og paa Hovedet en italiensk Straa-
hat. — For al den Utlteilighed, den regerende Comi-
tees Medlemmer saaledes hafde, erholdt de ikke An-
det end hese Struber. De fik ikke Mere at spise
end vi Andre, og vilde de endelig spise Mere, maatte
de selv betale det.
Comiteen holdt under Opseilingen til Stockholm
Statsraad, for aabne Dore. Indianerne ryge, som be-
kjendt, ved deres hoitidelige Deliberationer Raad-
slagsningspiben, Nordamerikanerne skjere i et Stykke
Tre, vor Comitee havde en tredie Methode. Hvert
Medlem fik en Apelsin, som han skrallede og spiste.
Da Apelsinen var spiist, var Sagen afgjort.
Den republikanske Regeringsform medfgörte forresten
alle de larmende Folkebevegelser, som hore til dens
Natur. Hvert Cieblik constitueredes en Generalfor-
samling, som i Grunden var permanent, da man ikke .
kunde gaae fra hinanden. Den ubetydeligste Tanke,
som En under Maaltidet fandt — ved Kjodet — var
nok til at bringe en Generalforsamling in optima
forma tilveie. Ergang havde en af de opvartende
Kammerherrer — jeg mener en Skibsdreng — snydt
en svensk Student for 6 Sk. Dansk, og strax afhold-
tes en Forsamling, der gik over til en Krigsret. Den .
Skyldige forsikkrede, at det var skeet ved Uagtsom- !
hed; men, da han saaledes i alt Fald havde gjort !
ig skyldig i en uforsvarlig Tilsidesettelse af pligtskyl-
dig Opmierksomhed, lode vi, som om Vi vare hjem-
me, og decreterede ham en Nese, og det blev en
lem Nesse: Den nesta Dag kunde jeg ikke kjende
ans egen igjen.
Blandt Passagererne vare to Prester og flere theo-
ogiske Candidater. Disse holdt regelmiessig Guds-
jeneste med en talrig Menighed, idet de nemlig o-
rede til Neptun. Her gik det ikke efter det gengse
Mundheld, man legger Pröesterne i Munden: I skulle
handle efter mine Ord, ikke efter mine Gjerninger,;
hi man fulgte netop deres Gjerninger.
Den fyrste Stad, vi an!gb, var Calmar. Forinden
len uforglemmelige Fest, som vi her deeltoge i at
eire, bleve vi förte til det gamle Calmar-Slot og saae
er Salen, hvor den Calmarske Union underskreves
de tre nordiske Rigers adelige Deputerede. Salen
Iruges, som det syntes, nu til Kornloft; Gulvet var