ställning, som torde intressera våra läsare och ä ven lätt förstås på originalspråket. DEN SKANDINAVISKE SAMMENKOMST. ur vägen Moscoviler! Der gaaer Sagn om, at et eller andet koldt og var tro, eller, som vi ogsaa kalde det prosaisk Mennesk i den stille Nat er gaaet over Engen, og att Elve dronningen har mgdt ham, att hun med de stor möerke Cine har stirret ind i hans, att hun har sly! get sine Arme om ham og trykket et Kys paa har Mund, och fra dette Cieblik af var der Ild i har Blod, hans Zine vare aabnede for Syn, som Inge Anden saae, og han sang hgit og begeistret, saa Sangen trengte over Jordelivets Larm. Sverrig har trykket os Danske til sig, med sit trc faste Blik har det seet osind i Cinene, sit kjerligst Kys har det -trykket paa vor Mund. og det har send os hjem med en Ild i Blodet. Om kort Tid vil dt Altsammen, dette poetiske Liv midt i Livets Prost staae for os som Sagn, som ett Eventyr, en Drzm men Ilden er i B!odet, den vil holde os varme i Kul den her hjemme, den vill give os Kraft til at bestaa mangen haard Dyst. Allerede demrer det for mig, det begynder at tred tilbage i en evertyrlig Stygge. Jeg seer paa mig sel og mine Reisefeller, jeg seer igjen de gamle dansk Ansigter ligge i de gamle danske Folder, begge Bred der af Sundet ligge atter stille og tause efter att hav förenet sig i en saa kjerlig Omfavnelse. Jeg staae ved dette Factum ligesom ved en Kanon, affyret Natten. Det sterke Lyn, det mektige Knald erin drer jeg; men hu ligger Kanonen affyret og er igjer ikke Andet end et koldt Stykke Jern. Men atter kunne begge Bredder slynge sig varm og kjerligt om hinanden. Naar det kolde Vand og det kolde Bruuspulver blandes sammen, skummer de op i en liflig Drik. Her er ikke Stedet till en Beskrivelse af de forunderlige Scener, hvis Lige sikkert intet Land og ingen Tid har seet. Og hvortil desuden en beskrivelse? Her gjelder det nok, hvad Andersen siger i sin Reisebeskrivelse: Man maa selv see det! — Men, i det jeg erindrer Afskeden fra det svenske Land, det Qieblik, da der fra vort Skib blef sunget hiint Refrain af Folksangen: ur vägen Moscoviter, og da desvenske Mend blottede Hovederne og raabte et mandigt Hurra — idet jeg samler Erindringen om dette Gieblik, sender jeg Eder Alle min kjerligste Hilsen i de Ord: ur vägen Moscoviter! 8 ufrickst Mad I Onocan LIG.