1(0CHUVIT TUULA —44 MVA 3 T144 MaA — tämning motsvarande ett måhända at smärtak öndradt inre, måste han deremot ha känt tröst J ch hugsvalan i dessa stancer: Og Suchiten Bldad svarede og sagde: G: Hvorlenge vil Du tale saa? så Hvorlenge skal Din Munds Ord pr Vere som et veldigt Veir? Mon Gud forvender Ret? Forvender den Almagtige Retferd? Synded dine Sönner mod Ham, Saa gav Han dem ben i deres Synds Vold. Söger du hen til Gud, Bönfalder den Almegtige, Og er du reen og retskaffen, Ja, da skal Han vaage over dig, Og frede din Retferds Bolig, Saa din förste Lykke skal tykkes ringe, Og den sidste faae en megtig Vext. Thi spörg dog Fortids Slegt! Agt paa Fiedrenes Grandskning! — Thi vi er fra igaar, og vide Intet, Vore Dage gaae som en Skygge over Jorden; — Skulle ei de belere dig og sige dig: — Fra deres Hjerte komme Ordene, — Voxer Sivet uden Sump?tSyder Röret op uden Vand?End staaer det frisk, afskjeres cik, Men for alt Gres det visner dog; Saa gaaer det hver, der glemmer Gud, Saa skal den Vanhelliges Haab aglippe; Hans Forventning skuffes, IHans Fortröstning er et Spindelvymv. IIan stötter sig til sit Huus, Ei staaer det; Han griber i det, Ei reises det. u Åvel er han sastrig trods Solen, -IIOns Skud overlöbe IHaven, tGiennem Steendynger flerte sig hans Rödder, Paa den stenede Mark seer han ned; Men rykker Han ham op fra hans Sted, Saa fornegter det ham: jeg saac dig ikkel4 Sec, saa er hans Vilkaars Glade, Og af Stövet opvoxe Andre. See, Gud forskyder ei den Uskyldige, Tager ei de Onde ved Haanden. End vil Han fylde med Latter din Mund, Og dine Leber med Fryderaab. I Skam skal de, der hade dig, klaedes, De Ugudeliges Telt skal forgaae. Vid genomläsningen af denna öfversättning, kan man ej undgå att värmas och beklaga, att vår svenska bibel redan för länge väntar på en sådan tolk som Monrad, den der vet ej blott att hölja originalet i svensk drägt, utan äfven göra denna sådan, att originalets skönhet träder fram och utöfvar sin verkan och ingifver sin stämning. Ur psalmerna kunna vi ej neka oss nöjet att här återgifva nedanstående af hr Monrads anslående öfversättning af den herrliga 50:de psalmen, för att lemna läsaren en riktig föreställning om detta verks sramstående egenskaper, hvilket vi velat endast på detta sät anmäla, alldenstund här hvarken är tid elle rum för en mera genomförd redogörelse om en sådan bok som denna: (En Psalme af Asaph.) Gud, Herren den Veldige, Han taler, kalder ad Jorden Fra Solens Opgang til dens Nedgang. Fra Zion, Skjönheds Krone, fremstraaler Gud; Vor Gud, IIan kommer, ei Ian tier; Foran Iam forte-ende IId, Og omkring IIam miegtige Veir. Han kalder ad Himlen i det Höio Or ad Jorden, For over sit Folk at holde Dom, Sanker mig sammen mine IHellige, Der sluttede Pagt med Mig under Offring! Saa kundgjör Himlen hans Retferd, Thi det er Gud, der dömmer. lHlör mit Folk! Jeg vil tale; vISsral hör! Jeg vil vidne mod dig; -Gud, din Gud er Jeg. Jey revser dig ei for dine Slagtoffre sOg ei for dine Brendoffre, Thi de bringes mig uafbrudt; Men ei vil jeg tage mod Öxne fra din Gaard, -Og ej mod Bukke fraa dine Stalde, Thi mig tilhörer alt Skovens Vildt, uDe store Dyr paa Tusinder af Bjerge; uJeg kjender alle Bergets Fugle, -Ei Markens Vrimmel er mig fremmed; uJeg sagde det ei til dig, hvis Jeg hungred, Thi Mig tilhörer Jorden og dens Fylde. Skulde Jeg vel ede Kiöd al Oxer, Og drikke Blod af Bukker 2Taksigelse bringe Du Gud som Ofker lhäst och red långsamt för att möta Renaud. ända till Vincennes utan att ha fått sc en så Han etonnada dor Är vetande om