Men ak! jeg mserker paa min brustne Stemme, At ei mit Drapa har den rette Klang! Dog, kunde Du mit Hjertes Röst fornemme, Den skulde tone bedre end min Sang. Men, om i Fedrelandets dybe Kummer De danske Skjalde henge Harpen hen, Tro derfor ei vort Helteqvad forstummer! Nei, snart os skenkes Suttungs-Mjoöd igjen. Thi Atterdag paa mörke Nat vil kommel End lyder Klage over Land og Hav, Men naar engang vort Sörgeaar er omme, Skal Hymner synges paa den Tappres Grav. Den 3die August 1864. A. B.