På aftonen omkring kl. 10 afsjöngo stadens sångföreningar tvenne helsningssånger till deras majestäter, hvaraf jag bifogar den ena, hvilken är, såsom man sagt mig, af Udbye: Nu Dagen tystner; den blide Kvzald Nedsenker Skyggerne svale; Et Bud den bringer vidt over Fjeld Og over drömmende Dale. Lyt til! da klinger videnom I Fjeld og Skovens Indre: Nu hil Dig, Norges Kongedom! Nu kan din Krone tindre. Det er saa stille ved Bondens Hjem; Han staar og skuer saa vide. Fra Oldet maner han Syner frem, De kan saa stoltelig skride. Lyt til: sin Bön han blander from I Alnaturens Tone: Sign, Herre, Norges Kongedom! Sign, Herre, Norges Krone! Nu Dagen tystner: dens Verk var godt, Det signe Slegterne silde! Og signet vare Du, Norges Drot! Alt med Din Dronning den milde. O Nat! saa senk Dig sagte ned! Til Bönnen Gud vil lytte. Nu sende han sin stille Fred Allt over Borg og Hytte! (Forts.) ft