billet. Då jeg kom til Karlstad, gjentog det samme sig, i det dog den derverende konstituerede inspektor Lindblom var enig med hr Malm 08 negtede mig videre brug af fribillet hem, hvorfor jeg kjöbte ny billet. Er sådant anstendigt for en ordnet jernvägstrafik? I Norge og England, hvor jeg ofte har benyttet järnbanerne. ar dog endnu intet lignende treffet mig. Der kjender dog jernbanens betjente sine instruxer, og disse ere så klart og Rreit affattede at def ikke kan vzere tale om ligkende scener. Fribilletten som jeg har den ere at vedlegge til behageligt eftersyn for den erede redaktion lyder således: . 3:e klass Fribiljett för Hansen vårdare för 39 st. boskapskreatur sända från Sköfde till Kristiania. . Jeg tör tillidsfuldt spörge enhver uhbildet mand: kan dette indhold misforståes. Jeg skulde dog vel ikke antage at man i Sverige henregner kreatursvagnar til 3:e klass vagnar for mennesker; noget sidestykke hertil vil man i etvert fald vistnok have vanskeligt for at opdrive i hele den civiliserede verden: Og hvoraf kommer det, att billetten gjelder som adganstegn til 3:e klasse fra Sköfde Kristinehamn med 9 mellemsta: tioner og nu (som foran påvist ikke altid) også fra Kristinehamn til Karlstad med 3 mellemsta tioner eller tilsammen på 14 — fjorten — sta: tioner, medens den ikke gjelder fra Karlstad ti Charlottenberg med 9 mellemstationer? Billetter indeholder herom intet, der kan oplyse en frem med om forholdet. Ög hvoraf kommer det en delig. at det kun er når konduktörerne Maln og Holmberg fölge toget, atfribilletten kasseres medens den til andre tider antages? Jeg kan neppe tro at disse herrer skulle have ret og alle andre uret, og billettens inhold for menes at give mig — stre.gt juridiskt bedöm — medhold; men selv om ikke så var tilfeldet har da tvende underordnede tjenestemznd, de antagelig ere pålagte i sin instrux såvidt mulig at veilede de reisende, ret til i et så tvivlsomi tilfelde, som her foreligger, at behandle en rei sende, fordi -han står på sin ret, på en så per fotarisk og hånlig måde, som mig er veder aret. I ethvert fald forekommer det mig at styrel sen for jernvägstrafiken snarest muligt bör drag omsorg for at der gives en ordentlig bestem instrux, hvorefter man kan rette sig uden a behörve at krangle med enhver konduktör elle inspektor man måtte finde på sin vei, der va tilböielig til at gjöre forandring i en tilvan brug og forretningsorden. Så meget må det vere enhver reisende, om ha: endog er udlending —-i dette tilfelde en stak kels nordmand — tilladt at fordre. Christiania den 1 September 1874. Aerbödigs H. P. Hansen.