berättades visserligen år 1859, då kung Bomba låg på sitt yttersta, att han pr telegraf anhöll om den helige fadrens välsignelse samt att denna också pr telegraf skickades honom, men vi veta ej om den uppgiften är tillförlitlig. Ej heller veta vi hvad som kan blifva af telegrafkonferensen, men vi hoppas det bästa. r Pär kong En paralel. Erik Bögh har under sin vistelse i Stockholm skrifvit några bref till sin tidning Folkets Avis. Ur det fjerde af dessa bref anse vi oss böra meddela ett litet utdrag och införa det på originalspråket, då det skulle förlora alltför mycket genom en öfversättning: Den förste Dag, jeg tillbragte i Sverig — den ligger nu enart 27 Aar tilbage i Tiden — tilbragte jeg i nesten uafbrudt Forundring over at se, hvor lidt Forskel der var paal Naturen og Livet i Skaane og i Selland. Det var de samme Sletter, de samme Skove, : .Ide samme Planter, de samme Dyr, den samme Folkerace, det samme Folkeliv, de samme Hase og paa lidt ner det samme Sprog! Siden; da jeg kom höiere op i Landet, da Klippenaturen begyndte at aflöse Sletterne, da Birk og Gran traadte i Stedet for Bög og Eg, da Bjelkehuse med Skifertag viste sig i Stedet for de straatakte Bindingsverksbygninger, da Folket blev lettere og mere höjstammet, Sproget mere klangfoldt, Vinterdagene kortere, Luften renere og Kulden strengere, forekom det mig af og til, som om jag var kommen udenlands; men denne Indbildning varede aldrig lenge, ti saa snart jag blot rigtig saa mig om, opdsgede jeg straks en saa overvejende Mengde felles Ejendommeligheder i alle Retninger, at jeg fölte mig fallstendig hjemme. Saaledes gaar det mig endnu, og skönt Stockholm som Rundmaleri betragtet er saa forskellig fra Köbenhavn, som den ene nordiske Hovedstad nogenlunde kan veere fra Iden anden, hender det mig dog pexen hver I Gang, man henleder min OÖpmerksomhet paa I Noget, der skulde ve-e ejendommeligt her, at jeg maa istemms Kiliana: Ligesaa hos os! Lad os begynda med Politiken! Her har, som bekeadt, vylig veret en stor 10og langvarig Mivisterkrise — det er jo haller likke noget Nyt bjemme. Uagtet Ordet. er saa fremmed, som det er muligt, er det jo efterhaanden blevet saa dansk, sas danek, at hvis det skulde have hjemme noget andet Sted end i Danmark, maatte det veere i Grzekenland — og det hörer jo nu til Familien! Hvorledes opstod denne Krise? Intelligensen i Borgerstanden var — ligesom hos os — gaaet i Spidsen for Frihedens Sag og havde tilke opet Folket en meztig Inåflydelse paa Samfondets Styrelse, Godsejeradelen havde — ligesom hos os — gjort Modstand saa !zeoge som mulig og advaret mod et Bonderegimente. Det bjalp ikke. De pye Ideer overvedede — ligesom hos os — de gamle Indretninger, og tilsidst kom man saa vidt, at man fik et mere borgerligt end adeligt Mivisteriam. Men hvad gjorde saa Godsejerne? En af degnildeste — paa Svensk hedder han Grev Posse, hvi!ket paa Dansk omtrent er det Samme som Scavenius — paatog sig praktisk at overbevise Intelligensen om, hvor utaknemligt det er at före Landalwuen til Magten, föreod man har fört den til Oplysniogen, og i denne Hensigt beviste han först Bönderne, at de havde samme Iateresser som Herremeeodene; 0g det indsaa Bönderne — ligesom hos os — meget let, izer naar der var Tale om Statsudgifter, Der opkom saaledes et Landtmannaparti — paa Dansk Oktoberforening — der ved en unaturlig Foreniog af Höjre og Venstre fik Overvesgten eller i alt Fald Overtallet paa Rigsdagen. ds Forsvar var — ligesom hos 05 — i höjeste Grad utilstrekkeligt, og den. foronoftigere Del af Folket indsaa, at de gamle Riddersporer, hvorover Kong Karl XIT i gin Tid snubled2a, havde den samme Fej! som Dronniog Tyras Dannevirke, att de icke mere var tidssvarende, og at enlilie Her, -bestaaende af gamle Husrtend; ikke kunde optage Kampen mod en sjendlig Invasion, men ter var ogsaa Folk, hvis Forstand gik saa vidt, at de fandt ethvert Forsvar unyttigt og mente, at de Fangö der snvendtes til at öve og vibne: Mandskabet, med större Profit kunde anvendes til Bedste for Madskabet). Disse overmaade snusfornuftige Folk — pas Dansk: Björnbakkere — indsaa det Farlige i at ophidse Russere og Preussere ved blot at vabne en Soldat mare, end man hidtil havde holdt, og sang med Prinsen af Arkadien: Det kan jo bende, Fjenden skyder ham, e Saasnart Han ser en ssadan Trods — 8 Nej den, der tar de Pryg!, man byder ham, Han slipper alltid for at slaas!i. At bevars dot Bestasende og tillvejebringe et nyt og bedre Vira var en sr Opgave over-. for disse Folks Modetand, og det er sand-I eyoligt nok, at Micvisteriet — ligesom hos og 4 — hör veret for xengsteligt til at bryde med Å det Gamle. Da der nu blef sammenkaldt en extraordiner Riksdag for 2 dröfte Förslaget til an ny Herlov, der naturligvis — ligasom hos 63 — havde sine Mangler och Fejl — saa forenede de store og de smaa Bönder sig om at forkaste det, og saa faldt gat, Som Fölge deraf takkede Ministrerne af — ligesom vs os den Gang, da vore Bönder ikke vilde bevilge Penge til det eldre Mandskabs Övelser — og pn ventede man — lige! 5 som hos os — at se det morsomme, men far-n lige Skacspil: hvorledes en indbyrdes uenig ajoritet ter sig, naar den kommer til Roret. Ligesom det hos os vilde Have veretle korrekt at lade et Ministerinm J.A. Hansen pröve sine K:efter; sasledes stod na Grevla Posse :edig til at beseite de ledige Tabou-fä retter, isen Kongen, der — ligesom hos o3 — oc frygtede for, ät getto Sangspil skulde blive R for morsomt, sverade Non possumps! — paa IH Dansk; ?Machen Sie uns keine Possen hier:! 4; — 0g efterat der var försögt adskillige andre Sammersetninger, ondte hele Historien med, at do gamla Ministre forstarkede med on ny Udenrigesminister i Stedet for den gamle, der döde under Krisen, traadte ind igen indtil Videre for at forhandle med den fo:estaaende ordeniige Riksdag. Kan man tenke sjg noget mere Dansk? Og saaledes ar overalt, pesten hver) Gang en Bvensker tror at Enone paavise mig fö noget Nyt. å ee mt me -—-— Ne r rm aed. en — a on RA fär h JR fä förrn VV 2 NA D— jan oo 2 ade ANA a UN EK AE rr TD -— fä bt TD hn nd AN SKR