De mange Fugle smaa, Som blunded altfor lenge, : De lyttede derpaa, :: Og snart der steg et Jubelkor Fra Tre til Tre i Skoven, :: Fra Folkene i Nor. :: Vor Tak til dem, der sang I denne Morgenhymne :: Med sterke Rösters Klang. :: Det friske, rige Tonevzld, Fra Danmarks Strande baaren, :: Har Sangbund i vor Sjal. :: Men dette Folketr2e, Der nys fik Lys og Varme, :: Det krever Ly og Le. :(: Hvem tager Fremtids store Vaegt, En kjzerlig Rögt og Pleie? :: Det er den unge Slzegt. :: Hver freidig Ungersvend I Nordens trende Lande :: Til Treeet vandre hen! :: En sterk og hellig Offersaft Han gyde ved dets Rödder: : Sit Hjertes fulde Kraft. :: C. R. Skålen besvarades at hr P. Hansen, samt denna afskedssång: Hvor Nordhavet bruser mod fjeldbygt Strand, vi landed en Aften i Vaaren: der laa det forjzettede stolte Land, og Blodet fik Fart gjennem Aaren. Hvor blussed Kinden i Mödets Stund, da Foden vi satte paa Norges Grund! Ak, Tiden henrulled saa lys og glad; nu stiger en Morgen bag Höj og Duggen, der perler paa Birkens Blad, mildt dugger nu ogsaa vort Öje. Thi er det sluttet, det glade Spil, mod Afskedstimen det stunder til. Farvel da og Tak for det aabne Hjem, vi fandt mellem Norriges Fjelde. Hvor farligt det er at besöge dem, vi skal vore Landsmeend fortzelle. Og vee Enhver, som ej bliver hed, naar han skal melde, hvad her han led. Men glemme vi aldrig den Sommerdag, der flöj paa sin burtige Vinge, skal Vinterens Kulde og Stormens Brag ejheller vort Livshaab betvinge. Veer klippesteerk, som det stolte Fjeld. Hilsgel, dig Norge! Farvel, Farvel! Otto B. För Lunds universitet utbragte hr Rolfsen ett lefve, hvarjemte hr M. J. Monrad till dess ära författat följande helsning: (Mel. Ur svenska hjertans djup engång.) Fra horske Hjerters Dyb engang Som Echo gaa, du skjönne Sang, Tilbage mod dit Hjem! Fra Bryst til Bryst din Vinge bred, Og tag en Broderhilsen med! Den finde vil et venligt sted Der, hvor den först sprang frem. I Oldtid hist ved Sundets Strand Det fagre skaanske Sletteland Gav hele Norden Navn. Der födtes og hin dybe Tro, Som bygger mellem Norden Bro; En Alf i Lundegaardens Bo Den vugged först i Favn. Der har et fredet Hjem den end: I Lundens Skygge dier den Forsonerindens Barm. Der mildt, forsonligt klinger og Med Tone dansk det svenske Sprog. En nordisk Sang der Udspring tog, Som evig strömmer varm. Du Brödreflok, som stevned hid, I denne lyse Sommertid At gjeste Klippens Hjem! Farvel og Tak! Drag bort i Fred, Og tag vort fulde Hierte med! I skjenke det et venligt Sted, Hvorhelst I drage frem! Adjunkt Wejbull svarade härpå i ett längre föredrag. Nu trädde Hostrup fram. Man kan se på detta nobla ansigte, att han är en ideernas man och när han talar låga hans drag af inspiration. Han rycker med sig; han hänför. En storm af applåder helsade honom vid hans framträdande, bravorop interfolierade hang tal för nordens ungdom, dock ej blott för studenterna — universitetets ungdom — utan äfven för de unga damerna och folkets hela ungdom. När han sintat ville jublet ej taga någon ända. Hanl. måste visa sig ännu en gång och det regnade då blommor öfver hans hvita lockar. Den vördnadsvärde professor Schweigaard höll sedermera ett längre tal, Äfven han helsades med applåder. Derefter fingo vi följande gemensamma afskedshelsning: Mel, Nys seil-d vi en solblank Time. Endnu et Orå — för Mödets sidste afslutter Festens Dag! För Led fra Led i Kieden briste — Vor Afskedshilsen tag! Tak, Brödre, for Jert Möde! Sterk som vor Tro skal op af Nutids Gröde vor Fremtid gro! Hver Aandens Glöd, som stille brender i Tro paa hellig Sag, Hvert mandigt Örd, hvert Blik, som vender sig kjekt mod Haabets Dag — ja, Haabet selv og Glaeden, selv Mindets Harm, — Alt vere Led i Kjeden om Nordens Barm! Ei Land, ei Folk, ei vi, som sjunge — Gud selv har samlet det! j Hvert Ord, han lagde paa vor Tunge, forteller: vi er Et! Thi skal, som Hjerter banke tilsammen nu — Vi bere Nordens Tanke i trofast Hul Och nu var det slut, Med fanor och musiken i spetsen, omgifne af värdar och vänner, lastade med blommor och buketter, helsade af en oräknelig menniskomassa, beströdda alltjemnt med ännu mera blommor satte sig studenterna i rörelse och kommo post varios casus ned till jernvägsstationen. Hvarje vagn i det långa tåget var smyckad med de tre ländernas flaggor. De sägo inbjudande ut dessa waggons; likväl ville ingen ra den förste att gå in uti dem. Men nödvändigheten uppenbarade sig i form af upprepade ringningar med stationsklockan och hvisslingar, den ena skarpare än den andra, från lokomotivet — gaf ingen pardon. Man kom slutligen in i kupterna och ändtligen under skallande hurirarop och viftningar med mössor och näsdukar och hvad som var närmast till hands, satte sig tåget i rörelse. Det var en vacker syn; detta långa tåg med sida för vinden svajande flaggor och följdes med deltagande blickar at de tusende cam etado inom och utom stationshuset ända