(Införes på begäran.) Grev Einar Reventlow. Död den 4 Maj 1867. Saa ofte bliver os Veien trang Og ofte bliver den Tid os lang, Som vi skulle vandre herneden; Men Et jeg veed som i Sorg och Lyst Kan fylde med Glade Menneskets Bryst, Det Ene er Kjerligheden! Her endtes et Liv, som var langt i Aar, Men dog saa havde det gode Kaar, Thi Kjerlighed fulgte dets Veie; Den holdt ham oppe, den gav ham Mod, Og indtil Enden den hos ham stod; Ded redte hans sidste Leie! Saameget havde ham Livet bragt; Et langt Stykke Dag tilbagelagt Var, inden hans Bane endte. Dog troer jeg aldrig hans Liv blev Tvzrt, Thi Flid og Nöisomhed havde han lart Og godt sine Pligter han kjendte! Han var af Adel, af adel Slegt! Og Adelskabet her havde Vaegt — Han havde det Bedste for Öie. Thi jevn og bramfri var al hans Vei Og usselt Hovmod han kjendte ei, For ham gjaldt Lave som Höie! Vorherre signed hans Feerd paa Jord, Saa trindtomkring af hans Gjerning Spor Vil lange bevare hans Minde — Det Bedste dog som Vorherre gav, Det som udfyldte hans Hjertes Krav; Det var en elskelig Qvinde! Hun fulgte ham trolig i al hans Ferd, I Hjertet stod de hinanden ner, Bar Dagens Byrde og Hede. Hun deelte med ham de god Aar, Hun deelte med ham de tunge Kaar, Og fzelleds var Sorger som Glede! Er Skilsmissen tungist naar man er ung? Den falder jo ogsaa de Gamle tung, Naar provet er Kjeerligheden. — Men deiligt er det saalangt at gaae Tilsammen hernede, for Maalet naae! — Og Maalet er Himmelfreden!