JUTIUDIIGEUTDBRTIA BICIVG VIUVRSLLU De DANMARE. I fredags invigdes i Viborg ett af bildhug garen Tilemann utfördt minnesmärke öfve skalden Steen Steensen Blicher. Monumen tet, en bronsbyst hvilande på ett fyrkantig granitblock, är upprest å den s.k. Steender pladsen framför Steenderhuset, der den jyl ändska provinsialständerförsamlingen had sina möten. Framsidan har följande in skrift: Steen Steensen Blicher, födt der 11:te Oktober 1782, död den 26:de Mart: 18487 samt en så lydande vers: Min Födestavn er Lyngens brune Land, Min Barndoms Sol har smiilt paa mörken Hede Min spade Food har traadt den gule Sand, Blandt sorte Höie boer min Ungdoms Glzde. Sedan de i festen deltagande samlats å S enderpladsen, sfsjöngs en af C. Ploug författad sång, hvarefter redaktör Ploug höll f. ttalet, som i Dagbladet refereras sålunda: Den 26de Marts 1848 döde i Randers en fattig og forgjzeldet afskediget Landsbyprest, neester ubemrerket og uomtalt. Öieblikkets store Begi venheder og vanskelige Opgaver drog Opmreerk. somheden andetsteds hen .ISteen Steensen!Blicher --thi det var den fattige Prests Navn — havde selv ofte yttret, at det Bedste, man kunde önske ham, var Döden; og dog maatte man sige, att han döde for tidlig, thi han havde havt Ådkomst til at see den nye Morgenröde bryde frem over Danmark ved Folkeaandens kraftige Veekkelse og til at deeltage i Skabelsen af Danmarks Frihed. Som han i sitLiv lenge havde veret uforstaaet og upaaskjönnet, saaledes varede det oesaa lenge efter hans Död, förend den Tanke omsider bröd frem, at denne Mand, der havde vzeret en af vort Feedrelands mest begavede og mest fortjente Digtere, dog ikke burde savne en Steen paa sin Grav og et Minde, der kunde tale til kommende Slzxegter. De ovennevnte Mend udstedte deres Opfordring, og skjöndt de havde önsket et veerdigere og större Minde, gledede de sig dog over, at de ved en talentfuld ung Kunstners Uegenyttighed og Viborg Kommunalbestyrelses Bistand havde kunnet reise denne Steen med den bortgangne Digters Billede. — Steen Steensen Blichers Betydning og Fortjeneste knytte sig til, at han i en saa udmeerket Grad var en dansk Digter. Det kunde synes underligt at fremheeve dette som en Fortjeneste eller tale om Graderi Noget, der burde veere felles for Alie; men det er noksom bekjendt, hvor stzerk Indflytelse Strömningen fra Syden havde udövet paa alle vore Forhold, ogsaa og ikke minst paa vor Literatur: Ewald var gaaet i Skole hos Klopstock, Oehlenschläger hos Schiller og Goethe, Ingemann hos Tieck. Blicher vaktes först til poetisk Syn ved de maerkelige Ossianske Sange, som saa mesterlig havde grebet Oldtidens Tone, Tankegang og Sprogform, at det lenge lykkedes at utgive dem for egte, og af disse Kvads store, eventyrlige Billeder ner: beslzegtede med vore Sagaers. som det skotske Folkesprog er det med vore Dialekter, gjenfindes Spor i Blichers lyriske Digte, uden at disse der for have mistet deres danske Eiendommelighed. Grundtonen i den nordiske Fulkekarakteer er en alvorlig Veemod, fostret ved den haarde Natur, og derfor sterkest fremtredende hos Normzendene; hos os Danske mödes denne Grundtone med en anden, det lette. magelige Sind, parret med Lune, Sands for Vittighed og kritisk Tilböielighed. Ligesom Daemringen, hvor Dag og Nat mödes, bedst avler Fantasiens Skikkelser, saaledes er ogsaa en Nation, hvor Modsetningen imellem det alvorlige Veemod og Lunet gjör sig gjeldende, serlig egnet til at föde Digtere. Blicher levede og fzrdedes imellem den Jydske Be: folkning, hvor den alvorlige Grundtone klinger sterkest; naar han plagedes af piinlig Sorg, sögte han Hvile ved med Bössen paa Nakken at streife om i den storartede, eensomme Natur, hvis eiendommelige Skjönhed oplodes for ham, 0g söge Ly under Bondens Straatag som i Herregaardens Haller. Hvad han her saae og fölte, det omdigtede og gjengav han i udödelige Billeder, og han var Danmarks förste Folkedigter. Auerbach og Souvestre have ligesom Blicher sögt Folkelivets Guld; i Norden er Blicher efterfulgt af Goldschmidt, Björnstjerne Björnson, Magdalene Thoresen, Anton Nielsen o FI. Blicher afslörede en af vort Folkelivs rigeste, mest poetiske Sider; han viste os, at Törvehytten og Kjeltringehulen kunde blive Aladdinshuler for den, som holdt den underfulde Lampe i sin Haand. I denne Blichers Virksomhed som Skildrer af den danske, serlig den jydske Almues Liv, er Hans Hovedfortjeneste at söge, og af alle hans Arbeider ville maaskee hans mesterlige Forteellinger, paa Vers og Prosa, i den jydske Almunedialekt, samlede under Navnet ?E Bindstouw? langst bevare hans Minde. Blicher nerede en varm og levende Begeistring for den skandinaviske Tanke, heri fölgende sine Samtidige, Oehlenschlägers og Tegners Fodspor. Han arbeidede af alsin Kraft paa Folkeaandens Veekkelse og han var den Förste, som undfangede Tanken til vore betydningsfulde, om end stundom misbrugte Folkefester ; han indviede dem paa Himmelbjerget, og da Bonden Peder Jensen vilde forhindre dem, for at ikke hans Lyng skulde blifve nedtraadt, formaaede Landsbyprzesten den danske Konge til at kjöbe Hiamelbjerget. Skjöndt Blichers Sands for det praktiske Livs Gjerning ikke kom ham selv tilgode, blev hans Krefter dog ogsan i denne Retning tagne i Beslag, og det kgl. Landhuusholdningsselskab benyttede saaledes hans Bistand til en Skildring af Viborg Amt. Den geistlige Virksomhed tiltalte ikke Blicher og passede ikke for ham; det bliver Datidens Ansvar, att den ikke fritog en saadan Mand for en Embedsgjerning, der ikke laa foor ham, og satte ham istand til at hellige Digterkunsten sin hele Virksomhed, Saaledes var den Mand, hvis Minde vi i dag ere samlede for at feire — og saa byder jeg da nu Slöret at falde for det Monument, der for kommende Slaxgter skal vidne om vor Paaskjönnelse, idet jeg beder Dem med mig istemme et Leve for Steen Steensen Blichers Minde.? Sedan täckelset fallit under hurrarop och fantarer,öfverlemnade talaren på inbjudarnes vägnar minnesmärket till Viborgs kommun, hvarefter följde en sång, äfvenledes af C. Ploug. Till den festmältid, som sedermera egde rum, vore tre af Blichers söner inbjudna. Efter inbjudning af hr OC. F. Schmidt har bildat sig ett bolag, under namn at Samsö Fiskeriselskab?, för att drifva fiske i de danska farvattnen. Grefve Danneskjold på Samsö inträder med ett betydligt aktiebelopp i bolaget. Å ett af 10 Oktoberföreringen anordnat politiskt möte har J. A. Hansen förklarat