den rette Opfatning af Foreningen og gjennem trenges af Kkjerlig ed til den. i Sverige da? Heller ikke der havde mar en rigtig Opfatning af Foreningen. Jzevnbyrdig hedens, Ligeberettigelsens Princip blev icke a Folket i dets Helhed opfattet klart og i dets Konsekventser. Hertil krevedes Tid, ja herti krevedes Strid; thi det er först gjennem Menings forskjel og Meningsbrytninger, at Tankerne kla res, at den sande Opfatning arbeider sig frem Derfor kunne vi heller icke i de Brydninger, som have fundet Sted mellem begge Broderfolk, sc noget Beklageligt, men kun et nödvendigt Mo ment i Foreningstankens videre Udvikling. Nu ved Halvhundredeaarets Stutning er Foreninens Vesen kjendt og forstaaet af begge Folk. t den ogsaa omfattes af begge Folks Kjerlig: hed, derom vidne de talrige Sammenkomster i Kirke og Festsal, som finde Sted idag overalt i begge Lande; derom vidner det Lyshav, som nu snart skal forandre den mörke Höstaften til en solklar Dag. Men medens Foreningstanken har maattet gjennemgaa Prövelsens Lutring i Folkenes Sind, har Foreningen selv skjanket de forenede Riger Fred og Fölelsen af Tryghed. I Foreningens Ly er den indre Udvikling saavel den materielle som den aandelige skreden fremaad med raske Skridt. Om för hvert Fremskridt, som den materielle Udvikling har gjort, har den skabt nye Beröringsponkter, nye Feellesinteresser for Folkene; med ver Skranke for Aandens frie Udfoldning, som er bleven nedbrudt, har det mere og mere vist sig, at Nationalcharakteren, Folkeaanden er den samme i begge Lande. Jo mere Samfrzerdselsmidlerne forfleres og forbedres, jo större Opsving Neringsveiene tage og dd mere Friheden gjennemtrenger alle Livets Forhold, desto sterkere bliver altsaa hos begge Folk Erkjendelsen af, at de have felles Interesser, at de danne tvende Grene paa den samme Stamme, og desto tilböieligere ville de blive til at slutte sig neermere sammen. Paa denne Maade legger Foreningstanken sig som et spirende Frö ned i alle Folkets Idretter, i alle Livsforhold; den udvikles og udvides i og med dem. Den tvinger selv sine Modstandere til at arbeide i dens Tjeneste; thi enhver Nordmand, enhver Svensk, som virker trofast i sit Kald eller som kjamper for Nationalitetens og Frihedens Udvikling, han yder med det samme med eller mod sin Villie Foreningstanken Nering og Pleie; han fremmer dens Vext. Og den Idee, den Tanke, der staar i et saadant Forhold til Tiden og Livet, dens Seier er sikker! Allerede nu rokkes der ved den sidste store Skillemur mellem Folkene: Sveriges nuvarende Representationssystem. Kong Carl har, dreven af Fedrelandskjerlighed, i fremsynt Visdom lagt Brekstangen under denne Mur. Vi tro og haabe, at hele det frisindede svenske Folk viltynge paa med sin fulde Vegt. Da skal Skillemuren falde, Og Saga vil forteelle kommende Slkegter, atligesom Carl Johan var Foreningens Stifter og som hans Sön Kong Oscar gjennemförte den i Aand och Sandhed, saaledes fjernede hans Sönnesön Kong Carl den sidste Hindringer for dens videre Udvikling. Idet vi inderligen takke Forsynet for de store og uvurderlige Goder, som Foreningen har skjanket vort Fedreland i dette halve Aarhundrede, ere vi gjennemtraengte af det Önske, at Foreningen maa tage til i Fasthed og Styrke til Held og Velsignelse for begge de forenede Folk! Vidare höjde professor Monrad ett lefve för ett förenadt Norden, hvarpå BjönstjerneBjörnssons festsång afsjöngs. Såväl skålen som sången åhördes med stor entusiasm. Advokaten Bergh talade derefter för Fäderneslandet, efter hvilken skål nedanstående verser afslönona.