a DB Program eller fait accompli. CBrev frå en Dansk i Stockholm.) Hr Redaktör! Aftonbladet har fornylig indeholdti forkortet Overseettelse en tRekke Udtalelser fra Fedrelandet, hvori dette Blad gjör sig Umage for at etille den danske Regerings Politik i den dansk-tydske Strid i et gunetigere Lys, end man ubeegtelig i Sverig i Almindelighed er blböjlig til at se den, samt, opgivende Haabet om en nordisk Alliance, fremstiller en unionel Organisation med Hensyn til Forsvarskrefter og Forhold til Udlandet som det Maal, Nordens Folk og Regerngar nu maa stiebe at naa. I begge Henseender er der Meget i tFedrelandets Udtalelser, som jeg tror enhver Dansk vil kunne underskrive ; men påa den anden Hide har Bladet dels ifölge sit Standpunkt ikke kunnet gjöre en Betrsagtnving gjäldende, som ikke tör förbigaas, naar man ligeoverfor vore svenske Brödre vil luldstrendig belyse vor Regerings og dermed indirecte det danske Folks Holdning, dels har det paa flereSteder yttret en Mist:ivl om vor Mod: standsevne ligeoverfor Tydskerne, som jeg ingenlunde tror deles al Flertallet blandt mine Landsmeend og som man i Danmark iseer nödig ser fremsat for at bevrege Broderfolkene til at staa os bi. Jeg vil bede Dem, Hr Redaktör, om Tilladelse til. med et Par Ord at forklare disse to Punkter nrermere. å sHolstens Udsöndring, d.. v. 8. -den fuldetendige Oplösning af Realunionen mellem dette Land og Danmark, saa at. Tydskland mister enhver. retlig Muligbed til at indvirke påa de danske Forfatningsforhold og Danmarks politiske Udvikling, er ikke blot den eneste Lösning af den lange Tvist, som Danmark kan. viere fjedt med, men ogsaa Vilkaaret fore nordisk politisk Forbindelse, enten den nuteenkes begyndt med. et simpelt Forsvarsforbund, eller med:en mere unionel Organisation. Om denne Sag hersker der igen Uenighed; det meget store Flertal af det danske Folk ser og, vil det, EE Svensker og Normwndere alle afsamme ening. Hvad man ligger den danske Regering til Last, er, at den aldrig helt, ubetinget og uforbeholdent har erkleret en saadan Lösning for sine Bestrebelsers Maal; dermed har den forhslet Sagens Afejörelse fra Aar till Aar og fölgelig lagt en uovervindelig Hindriog i Vejen for en politisk Sammenslutning mellem de nordiske Riger. Og det danske Folk maa beere sin Del af Dadelen, da det ikke harhavt Kraft til at skaffe sig en Regering i Stedet for den nerveerende, som kunde og vilde vedkjende sig Maalet og stette Sagen igjennem. Det er muligt, at en saadan Fremgangsmaade, en aaben Opstilling af BEiderprogrammet, en kongelig Kundgjörelse, hvorved Holsten erkleredes for fuldsteendig löst fra enhver Forfattningsforbindelse med Danmark, tilligemed Afslutningen af et. nordisk Forsvarsforbund, der viste endnu tydeligere end det er sket ved den svensk-noreke Udenrigsministers diplomatiske Skridt, at alle Nordens Folk ere enige om at hevde Eidergrendsen — det er muligt, at ensaadan Politik vilde före til Maalet; vist er det, et den vilde vere klar, forstaaelig og derfor vrekkende for Folkefölelsen i alle tre Lande. Her er imidlertid en seeregen Omstendigbed at tage i Betrenk: ing, som netop overses desto lettere, jo leengere wan staar fra Forholdene och som derfor mindst falder Svenskerne 0g Normrendene i Öjnene. Man har ikke Lov tilatiorestille sig Tydskerne saa jammerlige, at ikke en Optreeden, som den antydede fra dansk Side, skulde fölges af en Krig. Derfor er man nu ikke red i Denmari -— tvertimod. og :det.viser en stor og gltedelig Beredvillighed hos Svenskerne og Normendene til at kempe for Nordens Bag i Slesvig, nsar de, denne Ud sig! uagtet, sam ivrig drive paa, at det absolut udfordrende Skridt gjöres. Segen er saa retfeerdig, Tydskernes Forhold ere saa daarlige, i det Mindste for Öjvblikket, at man vel ogsaa, med Guds Hjelp, turde haabe et heldigt og hederligt Udfald. Men, lad os forudseite det allerheldigste, lad os forudserette, at de tydske Magter, under et Tryk fra-fransk: og. engelsk.Side, opgave alle deres formentlige Fordringer med Heu