I Scenen, er 1mellem os, eller hvor den er, veed Ingen af os; ja det er maaskee tvivlsomt, om I nogen enkelt Mand nogensinde kommer til at i afgjöre Nordens Skeebne, fordi denne altid vil jstaae i en vis Afhbangighed af Europas övrige Tilstand. Men ved i sin hele borgerlige og aandelige Virksomhed at szette Nordens Sag over alle andre politiske og praktiske Spörgsmaal: ved altid at spörge sig selv, hvorledes man tjener den bedst, uden at tilsidesette andre Pligter; ved at sfille sine Meninger og Planer, sine enkelte Handlinger og disses hele Rekke under den nordiske Enhedstankes Straalebrydning derved kunne ogsaa de, som ere unge, fattige og smaa, bidrage uendelig Meget til dens Fremme, derved kunne de maaskee i al deres tilsyneladende Afmagt bestemme baade Indholdet og Skikkelsen af Nordens Fremtid. Thi ingen stor Tanke kommer til Fuldbyrdelse, för Tidens Fylde er der. Men Tidens Fylde det er Meningernes og Overbevisningernes Modenhed; den kommer. naar de smaa, spredte, upaaagtede Arbeideres Arbeide mödes i eet Brendpunkt; den kommer, naar de mange enkelte Stene ere lagte og fugede, naar de mange Bjelker og Speer ere tilhuggede og sammenföiede — da först kan Krandsen heises og krone Verket. Derfor beder jeg alle den nordiske Enhedstankes troe og zerlige Venner iaften at aflegge det Löfte, at de ville bevare deres Tro paa den usvekket og uforstyrret, at de ikke ville lade sig drage bort fra den af underordnede og for bigaaende Spörgsmaal, at de aldrig ville feigt forlade eller trolöst forraade den, men lade den gjennemtrenge hele deres Livs Gjerning. — Ville de give dette Löfte, og ikke nok dermed, men ville de holde det, da tör jeg love dem, at vi om 17 Aar, eller naar det neste nordiske Studentermöde holdes i Kjöbenhavn, skulle vare komne et langt Stykke videre, end vi ere nu, Altsaa: med godt Haab og freidigt Mod, men fremfor Alt med fäst og virksom Tro, fremad for Norden! Vi införa här äfven Plougs sång för qvinnan: Hil Dig, Nordens zeedelbaarne Qvinde! Morgenstraalen i vor Ungdoms Dröm, Lykkens Maal, som Mandens Kraft vil vinde, aar han roer sig op ad Livets Ström! Smerten dulme Dine blöde Hender; Gleden voxer i Dit lette Fjed; Mens Dit Blik i Lue Modet tender, Vildest Sind det dog at töile veed. Hvorhen end vor kjekke Tanke stiled, Om den senked sig i Fortids Nat, Om den gjennem Stjernehveelvet iled, Ei Din Tryllekreds den har forladt; Plads der findes i vort Hjertes Kammer For hver skjön og god og hellig Sag, Og for Fedrelandet höit det flammer — O, men Dig tilhör dets sidste Slag. Lad kun Verdensstormen atter veelte Farens höie Bölge mod vor Kyst, Du skal see os kempe da som Helte Med Dit lyse Billed i vort Bryst! Og naar Du er med os, er vi sterke, Da vort bedste Haab fuldkommes maa: Vi skal plante Nordens Enhedsmeerke, Du skal feste Seirens Krands derpaa! Hostrups verser för norden vid denna fest lydde sålunda: Hvad sjunge de Bölger ved Nordhavets Strand Som knuses mod Klipper og lege paa Sand? Hvad hviske de om äl de heldende Treeer? Hvad raabe de op til de kneisende Skjar? Hvad melde de lystigt i Fjord og i Belt, Naar Vaaren vil bygge sit gyngende Telt Norden ? De sjunge om Kraften med Seir i sit Spor, De hilse fra Aanden, som raader i Nord, Hvis Flugt var som Falkens, hvis Tunge var kydsk, Og aldrig blev slavisk, og ei bliver tydsk; Som, lammet i Vintre ved Dvergenes Raad, Nu vaagner urolig og grunder paa Daad For Norden. De sjunge om Baandet, som, glemt under Kiv, Dog drog sig saa dybt gjennem Folkenes Liv; Jm Baandet, som trodsed et Broderhads Gru, Og, negtet oc spottet, dog holder endnu; Om Blodet, hvis Röst som en klingende Lur Snart samler af vigende Smaafolk en Mur Om Norden. De sjunge med Jubel om Dagen, som ner, Da Sönnen skal löfte det feedrene Sveerd; Da Kraften, som spredtes i gnistrende Spor, Skal lyse som Sol for den undrende Jord; Da Tvivlen skal flye med det Bud over Land; At Ynglingedrömmen, den kjekke, var sand I Norden. Mötet på Börssalen . (Forts.) Öfver Plougs tal vid detta tillfälle meddetar tFeedrelandet följande referat: C. Ploug vilde kun holde sig til Nutidog Fremtid, iser da Hammerich havde skildret Fortiden saa udförlig. Det var lige saa vist, at den materielle og politiske Forbindelse ikke vilde vere varig og modstaae Tidernes Storme, naar der ikke var en national Enhed og et inderligt Samliv tilstede, som at den aandelige Forbindelse ikke kunde undvere at stöttes af en materiel og politisk Forbindelse. Man kan tage et Par praktiske Forhold, som ville vise dette. Naaren Bog, adkommen i Upsala, behöver 5 Maaneder for at komme til Kjöbenhavn, og omvendt, kan der ikke tales om en levende literair Forbindelse (Latter). Möntforskjellen virker ogsaa, om end ikke alene, paa dette Forhold. Möntfoden er meget lav i Sverig og meget höi i Norge. En norsk Bog er derfor i Reglen dobbelt saa dyr, som cn svensk af samme Störrelse; dette bevirker ringe Bogkjöb og man vender sig ofte hellere til det tydske Marked, der altid er forsynet med Godtkjöbsvarer i Overflödighed. Naar en politisk Forbindelse ikke bestaaer, kan man tenke i der kan opstaae, om ikke Krig, saa dog ns imellem de nordiske Lande; idet de Lande inddrages i fremmede Forbindelser, fordi de ere for smaa til at staaealene. Og Polit:scn tager Lidenskaben i sin Tjeneste; den phidster Nationalforfengeligheden. Som et lille jevis herfor kan anföres den Retning hosendel norske Historikere, der af löse og usikkre Hypoiheser have sögt at odtgjöre, at det.danske Folk ikke er et nordisk Folk (Hör). I den materielle Retning af den praktiske Skandinavisme bör man gaae rask frem. Der er jo i alle Lande Bestreecbelser for at komme hverandre imöde i slige Forhold. Man hever Möntforskjelle, nedvryder Toldskranker, man sörger for billige 0g ctte Forbindelser. For at dette kan gjöres i Norden, for at et Toldforbund skal blive muligt, aaa Norge dog forandre sit Skattesystem. Det saa ikke lenger tage sin Hovedindtegt af Tolen; vistnok kan der ikke let, hvor underligt et end synes os Danske, der legges Skat paa orden, men derimod snarere paa Förmue og wdtaegt, hvilken Skat c : neppe vil var yndet der end Öinene ere dog aabnede her Y ag ere begyndte er til den politiske ve OR Tr eT.