Det nordiska studenimötet. Festen i Rosenborg Have, . (Forts.) Plougs tal vid detta tillfälle var af följande lydelse: De af de Tilstedeverende, som deltoge i det förste almindelige nordiske Studentermöde i Kjöbenhavn, ville endnu have en klar Erindring derom, og de, som ikke vare med, ville have lest og hört saa meget derom, at de vide, at megtige Ord da rullede hen over os og fandt jublende Gjenklang, at vegtige Löfter da bleve revede og givne. Det var da ligesom vor Forlovelsesstund. Vi kom, saae og elskede, og for OÖieblikkets Begeistring malte Fremtiden sig med lyse Farver, syntes det at ligge nzert, som endnu laae fjernt, syntes alle Hindringer og Standsninger lette at overvinde for det brusende Ungdomsmod. Nu derimod turde det gaae En og nden, som det ogsaa stundom gaaer Forlovede i det daglige Liv: de have ingenlunde forandret deres Sind til hinanden, eller fortrudt deres Löfte, men de ere blevne noget utaalmodige og gnavne, fordi det treekker ud med Bryllupet. Men have de da virkelig nogen gyldig Grund til at beklage sig? Er det saa forskrekkelig eng vi have maattet gaae og see paa hinanden? Hvad ere 17 Aar i Folkenes Liv? Ikke stort mere end 17 Uger i et Menneskes. Lad os huske, hvormange Aarhundreder, fulde af Lidelser, Blod og Taarer, Italien har brugt til at faae den Szed moden, der blev höstet paa Magentas Slette og Solferinos Höie! Lad os huske, hvor mange Aar det er siden, at Polens hvide Örn sank vingeskudt ned i Sandet paa Weichsels Bred, uden at der endnu viser sig mere end en ganske svag Gjenfödelsestraale for dette zedle, mishandlede Folk! Og lad os saa takke Gud, at, om end Norden har spildt mange af sine bedste Krzfter paa indbyrdes Kamp, og om det end af Skinsyge og Forfengelighed har ladet sig lokke i mangen Snare, saa har ingen Del af det dog nogensinde veeret Bytte for nogen fremmed Erobrer, og til at blive dets Erobrer endnu hörer der adskilligt Mere end en Fuldmagt udstedt af en Advocat i Kiel. (Steerkt Bifald.) — Og ere hine Ord og Löfter dernzest faldne golde og magteslöse til Jorden? Lad os huske, at der gik kun 3 Aar, inden ikke Faa af dem, der havde givet Löftet, indlöste det med deres Blod under vore Faner, Lad os huske, at Sverigs og Norges Konge med sin Her beskyttede vore Öer og bevogtede det danske Nordslesvig mod tydsk Undertrykkelse! Og ere visaa ikke komne videre frem siden 1845? Lad os huske. at den nordiske Enhedstanke, som da kun blev baaren op af Ungdommen, navnlig af Studenterne, som da kun talte faa oprigtige Venner blandt de ZEldre, som da var en Redsel og Afsky for Statsmendene, som var saaledes i Mis credit hos vor Konge. at han forböd os at have amer med ved vor Fest — at den nu baade sidder til Höibords i Kongesalene og er bleven hjemme i Hytterne, at den ikke mere kun beskeftiger en lille Kreds i Danmark, men hele Nordens Presse, at den endogsaa undertiden — det er hört og sagt, og der er ingen Grund til at betvivle det — forhandles mellem dets Stat mend. Endelig er Samqvemmet og Samfeers len og derved den gjensidige Forstaaelse mellem de 3 Folk stadig voxet og omsider er dog det. förste betydningsfulde Skridt til en nzermere Sammenslutning mellan Rigerne skeet, idet den förste Mellemrigslov mellem Sverig og Danmark er given. Kort sagt, Nordens Sag synes nu i alle 3 Lande at betragtes som en afgjort Sag. saa at man kun er uenig om Formen for dens Virkeliggjörelse en paa dette Felt er Uenigheden ogsaa stor. I gamle Dage var der kun to Slags Skandinaver; de aandelige og de politiske, og de sidste vare i stort Mindretal. Efterhaanden synes Mindretallet imidlertid at have opslugt Flertallet; om der nu er Nogen, der anser en politisk Forbin delse for skadelig, saa er det i det miuste meget Faa. Nu derimod sige Nogle: vi ville kun en dynastisk Enhed; kunne vi ikke faae den saa give vi ikke en Pibe Tobak for det Hele Andre ville nok en Enhed, men for ingen Pris en dynastisk; alene Tanken derom skal viere en Forbrydelse. Nogle ville kun Enheden, naar de kunne faae lavet en Helstat af de 3 Rige med -et Unionsparlament, saaledes sammensat. at de troe-at kunne faae Majoritet i det. Andre ere ikke nöiede med een Stat, men ville desforuden have eet Folk og eet Sprog, medens atter Andre ere saa beskedne at nöies med Afskaffel sencbf de store Begyndelsebogstaver i Norsk o; Dansk og Indförelsen af svenske Aaer. Denn Uenighed, paa hvilken der kunde anföres ad skillige Exempler endnu, synes tilvisse saamege mindre farlig, som de vesenligste af Stridsspörgs maalene slet ikke ligge for og neppe ville gjör: det for det Förste, saa at man kunde haabe, a Meningerne forinden vilde have udkeempet si; mod hinanden, udsonet og klaret sig. Men mar kan desverre ikke altid stole paa Forudstetnin gen, Enighed i det store Hove Ispörgsmaal; de er Grund til at troe, at den formelle Tviste of tere er Skalkeskjul for en principiel Meni forskjel. der ikke tör komme trem, eller at ma i alt Fal en såa dybt ind i Striden, fordi man hi Sagen noget overfladisk og er spr Hemleddene over. Jeg forlanger paa det Bestemteste Ret for mig ti I. gaae videre i mine Önsker og Anskuelser, ent maaskee mange Andre af dem, der ellers er enige med mig, och jeg indrömmer enhver An