ster, ikke fordi de havde forsyndet sig med Hensyn til disse, men af politiske Grunde, for en parlamentarisk Virksomhed, der havde veret aldeles lovlig, eller for en literair Virksomhed, der havde veret ligesaa lovlig. Noget Saadant har derimod aldrig veret seet i Norge, saa lidt som i IR siden Broderlandene fik deres Forfatninger i Aarhundredets Morgen; og det har ikke blot ikke veret seet, men det kan ikke sees der; det er der en Umulighed, som hos vore engelske Stamfrender, Frihedens gamle Representanter, som det vilde vere en Umulighed i Cambridge eller Oxford. Og hermed Held og Velsignelse over Broderlandet, det frisindede, der i Aarhundreder med os delte onde og gode Dage; maatte Aand og Kundskab altid mere FRE SE dets Höiskole; maatte Sandhedens Klarhed derfra altid mere udgaae over Norge og over hele Norden. Leve Christianias Universitett5 (Forts.)