Article Image
denter samles idag i Frederik. den Syvendes Have og snart om ham selv, og Carl den 15des gode Önsker have ledsaget de hiddrägende Tog. Er det da Kongerne alene eller först, der have sluttet Forlig og Venskab, og hvem vi blot lydig fölge? Ikke saaledes ville vi rose vore Konger og give dem ZEren. Folkene have fundet sig selv, og Kongerne. have böiet deres Hjerter med Folkene, og Tanken er gaaet fra Folk til Konge og fra Konge til Folk, de Folk, med hvilke Carl deler Magten efter arvet Lov, Frederik efter selvIstiftet Pagt. Men derfor takke vi dem ikke mindre varmt eller inderligt for deres Samstemning og Ledning. Og allerede er det ikke det förste rordiske Kongepar, der seer Nordens Ungdom samle sig som endregtige Frender. Oarl fortsetter, hvad Oscar begyndte, da han modtog Skarer som dem, der nu ere samlede her, i UpTsala og Stockholm og i Christiania aabnede Oscarshal for dem; og samlede ikke allerede under Christian den Ottende, for hvem Fortidens Forestillinger og Betzenkeligheder maatte have större Betydning, de nordiske Studenter sig uforstyrrede og feirede her i Kjöbenhavn og udtalte deres Tanker og Haab? Vi forbinde gjerne lenne Erindring med den inderligste Tak mod e Herskere, vi nu zere og paaskjönne; thi den giver os en yderligere Forvisning om, at, söm det nu er, saaledes vil det blive under Fremtilens Herskere i Norden. De, der efter deres Slegts Ret og Forsynets Villie skulle före Scepteret paa den ene og paa den anden Side, skulle ere og agte det Blodets Baand og den Stammeenhed, der forbinder Nordens Folk og knytter leres Udvikling og Skabner sammen, og de ville derved gjöre det let for vore Efterkommere; som det er let for os, at forene, hvad de skulle forene, Troskab mod hvers Konge og Stat med Troskab mod Norden i dets Helhed: Med denne Tak for Nutiden, denne Fortröstning for Fremtiden ville vi istemme et kraftigt Lenge leve Kong Carl den 15de og Kong Frederik den 7de. Derefter afsjöngs en vacker sång af Hauch, hvilken vi i morgon skola meddela. Inspektör Briz ställde derefter en helsning till Upsaliensarne; han tolkade de glädjeyttringar, hvarmed hela staden hade mottagit dem, som ett otvetydigt uttryck af att folket hade i sig upptagit den tanken som leder studenttågen, nemligen tanken om nordens enhet. Sedan han framburit de danska studenternas tacksägelse till Upsaliensarne för de dagar de förra hade för 6 år tillbragt bland dem, framställde han i korthet studenttågens betydelse såsom de der hade populariserat den skandinaviska iden, och påpekade huru mäktig dennas Iramgång hade varit och huru djupt den redan hade gripit in i det verkliga lifvet. Sedan han vidrört att personer funnos, hvilka voro missnöjda öfver att denna ej hade frambringat större praktiska resultater, uttalade han sin säkra öfvertygelse om att den anda, som hade vaknat så lifligt och så djupt, hade gripit sjelfva folket samt att den långsamt, säkert och oemotståndligt skulle genomtränga, ombilda och pånyttföda hela det andliga, -sociala och politiska lifvet samt skapa sig de former som passa för folkens historiska utveckling. Framtiden vore oviss; ingen kunde säga när och huru detta skulle ske; men den tiden skulle och måste komma, då det ljusa hoppet om nordens enhet skulle blifva till verklighet. Derpå afsjöngs följande sång af Grundtvig: Hvad sjunge de Bölger ved Nordhavets Strand, Som knuses mod ENE og lege paa Sand? Hvad hviske de om til de hzeldende Treer? Hvad raabe de op til de keisende Skjer? Hvad melde de lystigt i Fjord og i Belt, Naar Vaaren vil bygge sit gyngende Telt I Norden? De sjunge om Kraften med BSeir i sit Spor, De hilse fra Aanden, som raader i Nord, Hvis Flugt var som Falkens, hvis Tunge var kydsk, Og aldrig blev slavisk, og ec bliver tydsk; Som, lammet i Vintre vell Dvergenes Raad, Nu vaagner ge EE paa Daad or Norden. De sjunge om Baandet, som, glemt under Kiv, Dog drog sig saa dybt gjennem Folkenes Liv; Om Baandet, som trodsed et Broderhads Gru, Og, negtet og spottet, dog holder endnu; Om Blodet, hvis Röst som en klingende Luur Snärt samler af vigende Smaafolk en Muur Om Norden. De sjunge med Jubel om Dagen, som ner, Da NR Sörhel skal löfte det fedrene Sverd; Da Kraften, som spredtes i gnistrende Spor, Skal lyse som Sol for den undrende Jord; Da Tvivlen skal flye med det Bud over Land, At Ynglingedrömmen, den kjekke, var sand I Norden. Derefter föreslog professor F. Schiern skålen för Lunds universitet i ett längre tal, som utrymmet i dag icke tillåter oss att meddela. Derpå afsjöngs en sång af H. P. Holst för Lunds universitet, hvilken vi i morgon skola meddela. : Derefter erinrade lektor Goos, att Lunds universitet, . som efter Skånes åtskiljande från Danmark blifvit upprättadt, för att göra skilsmessan starkare, i våra dagar hade blifvit det vigtigaste bindemedlet mellan det nuvarande Danmark och dess fordna provinser på andra sidan Sundet, hvarför mån om: ett par år skulle få se danskar och svenskar med lika glädje fira Lunds universitets 200-åra jubelfest. Man kunde deraf se, att det icke alltid ginge efter politikens beräkning, och något dylikt såg man vid Kiels universitet, som genom så starka politiska band var -sammanknutet med Danmark och dock ammade sträfvandet som gick ut på att sönderslita Danmark, att bortrycka Slesvig. -Hans yttranden om detta lands nödvändighet för norden besvarades med starka jarop. Derefter afsjöngs följande helsning från Upsala? af Nyblom (för närvarande i Rom, hvarifrån han och åtskilliga skandinaver hade telegråferat en annan helsning till studentmötet): Vårens himmel, klar och ren, Blänker som en ädelsten; Muntert öfver dal och höjd Klingar lärkans junelfryj s Mera bl:

19 juni 1862, sida 3

Thumbnail