leres Haab om Danmarks Frelse: Vil nu Nogen spörge, hvi disse slesvigske ög jydske Advinder da ikke, ligesom i 1659, slög Tydskerne Ludballier og Tjäretönder over Hovedet, saa vil jeg svare, at for det Förste vilde det väret grumme lidet nytigt, om de havde gjort det, og for det Andet, at Säderne have forandret sig meget siden den Tid og au. anvist Qvinderne en anden, mindre haandgribelig, öinefaldende og tilsyneladende mindre lönnende, men i Virkeligheden större, rigere og skjönnere Virksomhed i Fädrelandets Tjeneste. Qvinderne gjemme — hvis jeg maa bruge en gammel Lignelse — Nöglerne vil Spisekammer, Fadebur og Kjälder, og det er deres Sag, der at samle og bevare Forraadene, hvoraf Familien skal näre sig, og tage dem frem, naar de skulle bruges;. men de gjemme ogsaa Nöglerne til Mändenes Hjerter, det er dem, som forsyne disse med Forraad af sunde og ädle Fölelser, og som kalde lisse frem, naar det-er Tid at-yttre dem i store og zode Handlinger. .Enhver Mand;.der,har vundet en idel Qvinde som. Hustru eller Fästemö,. vil: kunne vidne, at hendes Raad, hendes Tröstog .Opmuntring ofte har udövet en afgjörende Indflydelse paa ham, ikke. saa meget i Livets .daglige .Dont, den han udvetter efter Vane eller Tilböiefighed, men netop naar vanskelige Tider og Forhold krävede en afgjörende Beslutning, en rask Daad,. et personligt Offer. Men Qvinden virker ogsaa. ud over den närvärende Tid. Hun bärer i bogstavelig som i aandelig Forstand Fremtiden under sit Hjerte; -hun--dier den ved sin Barm, hufi bärer den paa sine Arme;, fra hendes Läber modtager Barnet Modersmaalets hellige Klang, af hende lärer det at.elske,det og. Alt hvad deri er nedlagt, de Minder, det bevarer, de Tanker, det forplanter, det Liv, der har rört og rörer sig i det. Af Nutidens Hustruer og Mödre afhänger det, hvordan vor Efterslägt skal blive, om den skal elske og pleie vort Sprog, bevare. og styrke vor Nationalitet, värne och frede vort Fänå eller om. Sproget skal fordärves Seed Nätionaliteten hensygne og forkröbles, og Landet vorde Fremmedes Eiendom. : Vee len sdanskex: Moder,s-hvad enten: hun svöber sine Skuldre. is Vadmel eller . Hermelin, ..som; forsömmer lenne Pligt,.som -opdrager sine Börnvi etofremmed Sprog og undlader at.indgydedem Kjärlighed. tildet Land; hvis Bröd desspiset Men:hver den;-som; simel eller, förnem, stille.og-vubemärket,: ubelönnet og paaskjönnet, og mangen Gang under Sorg og Savn, adretter..den store Gjerning, som Fädrelandet; har betroet hende, hendes Minde skal blive velsignet og hendes Sönner skulle regnes blahdt Dannemänd. Altsaa Äre väre den danske Qvinde den Dag idag, am hun end ikke mere som stundom i gamle Dage möder paa Valpladsen eller sidder i Mändenes Raad; aaar hun gjör for sit Land, hvad hun kan gjöre i Kammeret og Dagligstuen, saa tjener hun det lige saa godt, ja, maaskee bedre, end hun var i stand til udenfor. Men Eet maae vi endnu ikke glemme, det er, at den danske Qvinde ogsau.er en nordisk Qvinde; at hun har ligeättede og-ligesindede Söstre bag Öresund og Kattegat; at dem nordiske Natur-lever aok saa ren.og kraftig i hende som hos Mändene, hvor den ofte forkvakledes ved falskeCulturbesträxelser og jammerligSvaghed.. Oghar den: danske dvinde hidtil formaaet at bevare sit rene nordiske Präg, og at bäre det igjennem hine Tider, da Nor: lens Folk betragtede hivanden som Dödsfjender, hvör meget letttere maa hun da ikke nu kännhe hävde det, efter at disse have erkjendt hinanden for Grene af en fälles Stamme, for Fostbrödre, hvis Lag ikke kan orydes,.. Det er derfor ogsaa-Qvinden,. der först har sivet Tanken om Nordens--Enhed. praktisk. Anvendelse. Thi medens ikke faa af Mändene vel ansee denfor ganske smuk, men for aldeles -upraktisk, ja Nogle endög for meget afskyelig, saa har Qvindens sunde Sands for länge siden sagt hende, at det er godt at bygge sammen med gode Fränder, og at 3elvständigheden umulig kän gaae til grunde i lovmässig Forbindelse, stöttet paa gjensidig Tilböielighed og Fornödenhed, men tvertimod der maa stöttes og styrkes, og. i de sidste.20 Aar have. derfor mange danske Qvinder fulgt svenske :og-.norske -Beilere: til deres ofte-fjerne Hjem -og. sidde nu der. og opdrage on Slägt; der er födte Skandinaver. Jeg for min Del siger: Äre vare ogsaa disse Qvinder, naar de läre deres Börn at elske ikke blot deres Fädreland, men ogsaa deres Moderland; jeg siger: Äre väre ogsaa de hjemmevärende danske Qvinder, som, uden at vide det, eller med Bevidsthed, adlyde den säåmme Naturens Röst og läre deres Börn åt elske ikke blöt deres Hjemland, men ogsaa deres Ståmmeland, det hele trefoldige Norden; thi kun som selvständigt Led af dette og Lodtager i dets materielle Sikkerhed og fälles aändelige Udvikling kan Danmark imödesee en lys og lykkelig Fremtid. Altsaa: lad os takke Qvinden for det, hun var i Fortiden, for hvad hun er i Nutiden, for det, hun vil väre. for .Fremtiden. Leve den danske, den nordiske,Qvindeln YT ARN ae Bland de vid festen afsjungna verser meddela vi följande: For Föodrelandet. Det. varen, Februari-Kveld, ...Saa. mörk og. kold,s. — rer Da Danmarks. Thronesstod pa-Held, Og. ner sit Fald var Folkets Tjeld ; Da Rigens Vern og Grenseskjel Bar Axels Vold; 3 Og, af sin: Seiersflugt berust; 3. Carl Gustay alt saae sönderknus Dets Skjold. Men paa den laveVold der stod En; Muur sa fast:SR Med freidigt Sind og roligt Mod Ei Kreds af Kemper Fod ved Fod, Og Hver, som stormed derimod, Fik Skam og Last. Der stansed Undergangens Ström, Og Sveakonnings stolte Dröm, Den brast. Og da den lange Nat saa veg For Morgengry, . Svandt Fortids Skygge, stum og bleg, Og frem af Kampens baarde Leg Med Krands om Haaret Danmark steg Som födt paany; Det gamle Samfunds Skranker faldt, Thi Klerk :og Börger deelte halvt Dets Ry. To hundred Aar, med Nöd og Held, Sank ned i Hav: S Hyad dengang blev. fortjent sa vel, Stod. lenge hen som gammel Gjeld, En anden Fredrik af sig sely Tilsidst det gav. En anden Aand i Nord blef vakt, Og Had -og Harm for evig lagt I Grav. Men lige sterk skal Mindets Röst Vort Öre slaae, Og tone gjönnem trofast Bryst, Og löfte Mod og. senke Tröst, Og legge Sed og love Höst, Mens.Tider gaae!l Og flammer atter Kampens Baun, Som Fedrene for Kjöbenhavn Vi staae! C. Ploug. For Norden, Seirens jublende Sprog Har vi talet idag; Glem ei Skyggen i Midnattens Ferd: De to Fjender, som slog Med de haardeste Slag, : Stod fra Vuggen hinanden saa ner.