ska regetlögen i underdåhigt yttfande den 29 Aug
1855 tillstyrkt mnedsättandet af en komite i ofvan-
nämda ändamål, beslöt K. M:t, i sammansatt ståts
råd den 3 Oktober 1855, vidtagandet af en så.
dan åtgärd. l
Vidare torde här böra anmärkas, att, då den ge-
nom mellanrikslagen 1825 (1827) gifna tillåtelse till
tullfri införsel från det ena till det andra riket af
svenskt eller norskt bränvin, i qvantiteter icke öfver-
stigande en ankare, ansågs förorsaka olägenheter,
hufvudsakligen till följd af begge rikenas skiljaktiga
bränvinsbeskattning, år 1854 till norska storthinget
framstäldes kongl. proposition derom, att nämde til-
låtelse måtte upphäfvas, och att införsel af bränvin,
tillverkadt i det andra riket, skulle helt och hållet
förbjudas. Storthinget fattade beslut i öfverensstäm-
melse härmed, och under den 29 April 1854 blef be-
slutet i nåder sanktioneradt, hvarefter äfven för Sverge
gencm K. M:ts nådiga kungörelse den 6 Juni samma
år ett motsvarande förbud stadgades, att från Och
med den 1 påföljande Aug. i begge rikena tillämpas.
Enligt hvad sålunda är anfördt, hafva sedan år
1846 andra förändringar i stadgandena, angående
rikenas inbördes handel och sjöfart, icke blifvit vid-
tagna, än genom
1) Kongl. kungörelsen för Sverge den 4 Maj 1852,
enligt hvilken, under förutsättning af fortfarande
motsvarighet i Norge vid behandlingen af svenska
fartyg, de fartyg, som i Norge äro naturaliserade,
skola, utan hänseende till tiden då naturalisationen
skett, behandlas såsom inhemska i fråga om skepps-
umgälder, men icke i afseende å varuafgifter; och
2) Lagen af den 29 April 1854 för Norge och
kongl. kungörelsen den 6 Juni samma år för Sverge,
om förbud mot all införsel af svenskt eller norskt
bränvin.
Öresundstullsfrågan behandlad på 1690:talet.
Såsom bevis på, huru redan på 1600:talet fråga
var väckt om att på ett eller annat sätt befria de
europeiska staterna för erläggande af Sundstullen och
såsom vittnesbörd om det ringa begrepp man för 200
år sedan och ännu i förra århundradet hade om den
makt att besegra naturhinder, som nutiden uppnått,
anföra vi följande stycke ur Holbergs Danmarks Hi-
storie pag. 553 i Höstska upplagan:
Udi det Aaar 1640 blev skikket en Hollänsk Am-
bassade til Sverrig: Samme Gesantere bleve mnaed
stor Pragt imodtagne. Dronning Christina skikkede
en Fregat at indhente dem, og da de komme mod
Stokholm, bleve de hilsede af 8 Örlog-Skibe. TIjen
3die Augusti havde de Audience, og da efter aflagde
Complimenter begyndte de at fremföre deres Klage-
maal over den Öresundske Told, og foregave, at nian
i Tide maatte söge Raad der imod, og saasom nåan
med det gode intet havde kundet udvirke, at bruge
Magten. Regjeringen i Sverrig stillede sig vel of-
fentligen an, som den ingen Lyst havde at brouillere
sig imod Dannemark, helst saasom samme Rige havde
ingen Anledning givet dertil. Men udi en particu-
liere Audience med Sverrigs Riges Canceler blef dem
adspurdt hvad Raad de meenede, at man skulde bruge
imod Dannemark, helst saasom samme Rige syntes
at have store Desseins fore, og en nöie Correspön-
dence med Spanien. Hvorpaa de Hollandske Gesän-
tere foresloge et seelsomt og latterligt Middel som
man neppe skulde troe, hvis saadant ikke af Aitzema
var anfört, nemlig, at arbeide paa at gjöre en Pas-
sage igjennem Sverrig fra Nordsöen til Östersöen,
og derved gjöre Farten igjennem Sundet tilintet, et
selsomt Project, som ingen kunde falde paa uden de
der ingen Kundskab havde om Jorden, men alleene
om Havet, og derfore kunde vere beqvemmere til at
agere Piloter og Styrmend end Ambassadeurs, hvil-
ket ogsaa Canceleren merkede, og derfor svarede, at
saadant var urimeligt, og at man ikke vel kunde
gjöre en Canal af 100 Miile igjennem Bjerge og
Klipper; og seer jeg af eet af Christ. 4ti egenhzen-
lige. Breve, at man lenge derefter har skjemtet
med dette Forslag ved det danske Hoff; thi, naar
Höjstbemeldte Konge taler udi sit Brev om een der
oildte sig ind at kunne gaae fra Lybek til Portugal
iden at röre de danske Strömme, siger han: Jeg
.enker at hand vyll gaa den nye Vey, som dy Hol-
aender haffuer ledt op fra Gottenborrig ygjennem
Sverrig ind y Östersöen.