at kumne give saadane Mand Hilsener med til de
fjerne Venner. Ja, bringer vor Tak til Eders Hjem
ikke blot for Gjestevenskabets rige Bord med de
kransede Begere, men allermest for Sindsoplöftelsen
vi fandt i den Forvisning, at et sandt, levende Bro:
dersind overalt kom os imöde.
Og lad mig til denne Tak knytte en Betragtning,
der angaar det hele Samhold i Norden, til hvis Ud-
vikling vi alle önske at bidrage; men som jeg helst
fremstiller i mit Hjem, og just nu for disse Vidner.
Thi er Nordens Sag et Fellesanliggende for de tre
Folk, saa har den dog for ethvert af dem en Side,
som i dets egen Midte bedst beskues, og en saadan
vil jeg pege paa; det er den, der treder frem i
Norge, og som i denne Kreds faar et sterkere Lys.
Jeg maa tenke paa Kalmar, det förste Sted i
Sverige, hvor vort Tog landede: Kalmar med det
gamle, forunderlige Slot, der har trodset saavel Ti-
dens fortzerende Magt, som Menniskenes intrengende
Herverk, og nu ligesom tröstig venter paa den For-
nyelse, som allerede ved omhyggelige og kunster-
farne Hender er begyndt. Hvad var det, som saa
megtigt greb mig, daa jeg med mine Landsmand
vandrede om i denne Borgs Haller, og da jeg siden
fandt et eensomt Hvilested paa dens grönne afbrudte
Volde? For min Tanke stod Billedet af mit Fsedre-
land: mörkeste Nöds og Fornedrelsestid. Jeg kunde,
under det kalmarske Festmödes Hast :og mange.
haande strömmende Udtalelser, blot med faa Ord
betegne, hvad jeg fölte; her hjemme, i en roligere
Stund, kan jeg anderledes fremheve det. I Kalmar
Slot stiftedes et trefoldigt Nordens Foreningspagt;
men i dette Forbund stod der en afmegtig Stalbro-
der, en Umyndiggjort, hvis Arv var forödet, hvis
Kraft knekked, hvis Haab i Dvale — og det var
Norge. Hvad gavnede det de Andre? Den Afmzeg-
tige sank end dybere; men det store navnkundige
Verk gik til grunde derved, og forsmadelige Kaar,
vedvarende Frendetvist og beskjemmende Renker
splittede Norden. Atter, i en Forgangenhed, der
ligger os ner, fremglimtede Kalmartanken, og atter
var Norge den Afmegtige. Men naadigt afvendtes
Gjentagelsen. Det nordiske Forbunds Historie om-
lagdes paa en anden Grund, et nyt Frembrud viste
sig af det Skjulte: Vext som af en fortörred Rod,
Guldglands som af en jordfunden Skat. Engang skal
ikke blot her, men i hele Norden de Mend prises,
som da, lig hin gudhengivne Patriark, vovede at
haabe mod Haab, og eklerede Norges Folk myndigt;
og over al Norden skal eagang den fölgende Slegt
prises, fordi den har bygget Landet og saa strengt
omgjerdet Tomten, medens det vanskeligste Arbeide
stod paa. Er der vel en Eneste, som tror att dette
grundleggende, indgribende Verk, under nogetsom-
helst Formynderskab udenfra, kunde have naaet!
denne Fremgang? Nei, dertil hörte Selvregjeringens
vaagende Omhu, Selvsteendighedsfölelsens vaekkende,
opofrende og udholdende Kraft.
Og nu vender jeg mig til Eder, J granskende Mend.
J have seet Vextens og Fremgangens Tegn, og i
Eders Midte findes just den rette Indsigt til at be-,
dömme dem. J vil forstaa at det, der i Norge hol-
der igjen mod den bratte Afslutning af det omfat-
tende Forbund, er en Ytring af det samme Liv, der
engang skal Styrke Forbundet. Vi ere endnu ikke
ferdige. Skal I Andre da standse og vente? 0O nei,
löber paa Banen; J have selv, ogsaa, til vor Lykke,
Meget at indhente og vinde. Det bliver vor Sag at
pröve, hvad den lxnge tilbagetrengte Evnes löste
Spendkraft, hvad en lykkelig Forfatning og klare
Forholde kan virke til en hurtigere Udvikling.
I have seet det nye Norges Fremgang, og Enhver
af Eder, der hjembringer inderlig Glede over denne
Erfaring, han er en ret Skandinav. Naar J, saale-
des stemte, bere vor Tak til Eders Hjemstavne, til
föier da det Vidnesbyrd, som nu er tilstrekkeligt
prövet och stadfsestet: at i samme Grad som vort
Folk föler og fatter sin tiltagende Udvikling, vender
let og sin Hu til den store Forening i Norden, Saa-
ledes voxer Norge ind i Forbundet med hzevet Skul-
der og Hoved. Og ere vi endnu ikke fzerdige, som
let kunde udkraves — tryggere se vi dog allerede
det Kommende imöde; thi med Guds Magt skal
Norge snart, om det gjelder, kunne lignes ved bin
ange Utstein, som gjorde god Tjeneste i Kong Halfs
Kempelag, skjönt der feilede Noget i at han var
advoxen.
Höitzerede, kjere svenske og danske Venner! Det-
te er Hovedtanken i Norges Skandinavisme; siger
let til vore Frender; bringer dem Upsalafarernes
rarmeste Tak, medens J hilse fra et trofast Broder-
folk In
— Bland ledamöterna i styrelsen för nästa
raturforskaremöte har dr Carlsson i norska
lad oriktigt blifvit uppgifven i stället för
prof. Sundevall.