at kumne give saadane Mand Hilsener med til de fjerne Venner. Ja, bringer vor Tak til Eders Hjem ikke blot for Gjestevenskabets rige Bord med de kransede Begere, men allermest for Sindsoplöftelsen vi fandt i den Forvisning, at et sandt, levende Bro: dersind overalt kom os imöde. Og lad mig til denne Tak knytte en Betragtning, der angaar det hele Samhold i Norden, til hvis Udvikling vi alle önske at bidrage; men som jeg helst fremstiller i mit Hjem, og just nu for disse Vidner. Thi er Nordens Sag et Fellesanliggende for de tre Folk, saa har den dog for ethvert af dem en Side, som i dets egen Midte bedst beskues, og en saadan vil jeg pege paa; det er den, der treder frem i Norge, og som i denne Kreds faar et sterkere Lys. Jeg maa tenke paa Kalmar, det förste Sted i Sverige, hvor vort Tog landede: Kalmar med det gamle, forunderlige Slot, der har trodset saavel Tidens fortzerende Magt, som Menniskenes intrengende Herverk, og nu ligesom tröstig venter paa den Fornyelse, som allerede ved omhyggelige og kunsterfarne Hender er begyndt. Hvad var det, som saa megtigt greb mig, daa jeg med mine Landsmand vandrede om i denne Borgs Haller, og da jeg siden fandt et eensomt Hvilested paa dens grönne afbrudte Volde? For min Tanke stod Billedet af mit Fsedreland: mörkeste Nöds og Fornedrelsestid. Jeg kunde, under det kalmarske Festmödes Hast :og mange. haande strömmende Udtalelser, blot med faa Ord betegne, hvad jeg fölte; her hjemme, i en roligere Stund, kan jeg anderledes fremheve det. I Kalmar Slot stiftedes et trefoldigt Nordens Foreningspagt; men i dette Forbund stod der en afmegtig Stalbroder, en Umyndiggjort, hvis Arv var forödet, hvis Kraft knekked, hvis Haab i Dvale — og det var Norge. Hvad gavnede det de Andre? Den Afmzegtige sank end dybere; men det store navnkundige Verk gik til grunde derved, og forsmadelige Kaar, vedvarende Frendetvist og beskjemmende Renker splittede Norden. Atter, i en Forgangenhed, der ligger os ner, fremglimtede Kalmartanken, og atter var Norge den Afmegtige. Men naadigt afvendtes Gjentagelsen. Det nordiske Forbunds Historie omlagdes paa en anden Grund, et nyt Frembrud viste sig af det Skjulte: Vext som af en fortörred Rod, Guldglands som af en jordfunden Skat. Engang skal ikke blot her, men i hele Norden de Mend prises, som da, lig hin gudhengivne Patriark, vovede at haabe mod Haab, og eklerede Norges Folk myndigt; og over al Norden skal eagang den fölgende Slegt prises, fordi den har bygget Landet og saa strengt omgjerdet Tomten, medens det vanskeligste Arbeide stod paa. Er der vel en Eneste, som tror att dette grundleggende, indgribende Verk, under nogetsomhelst Formynderskab udenfra, kunde have naaet! denne Fremgang? Nei, dertil hörte Selvregjeringens vaagende Omhu, Selvsteendighedsfölelsens vaekkende, opofrende og udholdende Kraft. Og nu vender jeg mig til Eder, J granskende Mend. J have seet Vextens og Fremgangens Tegn, og i Eders Midte findes just den rette Indsigt til at be-, dömme dem. J vil forstaa at det, der i Norge holder igjen mod den bratte Afslutning af det omfattende Forbund, er en Ytring af det samme Liv, der engang skal Styrke Forbundet. Vi ere endnu ikke ferdige. Skal I Andre da standse og vente? 0O nei, löber paa Banen; J have selv, ogsaa, til vor Lykke, Meget at indhente og vinde. Det bliver vor Sag at pröve, hvad den lxnge tilbagetrengte Evnes löste Spendkraft, hvad en lykkelig Forfatning og klare Forholde kan virke til en hurtigere Udvikling. I have seet det nye Norges Fremgang, og Enhver af Eder, der hjembringer inderlig Glede over denne Erfaring, han er en ret Skandinav. Naar J, saaledes stemte, bere vor Tak til Eders Hjemstavne, til föier da det Vidnesbyrd, som nu er tilstrekkeligt prövet och stadfsestet: at i samme Grad som vort Folk föler og fatter sin tiltagende Udvikling, vender let og sin Hu til den store Forening i Norden, Saaledes voxer Norge ind i Forbundet med hzevet Skulder og Hoved. Og ere vi endnu ikke fzerdige, som let kunde udkraves — tryggere se vi dog allerede det Kommende imöde; thi med Guds Magt skal Norge snart, om det gjelder, kunne lignes ved bin ange Utstein, som gjorde god Tjeneste i Kong Halfs Kempelag, skjönt der feilede Noget i at han var advoxen. Höitzerede, kjere svenske og danske Venner! Dette er Hovedtanken i Norges Skandinavisme; siger let til vore Frender; bringer dem Upsalafarernes rarmeste Tak, medens J hilse fra et trofast Broderfolk In — Bland ledamöterna i styrelsen för nästa raturforskaremöte har dr Carlsson i norska lad oriktigt blifvit uppgifven i stället för prof. Sundevall.