NS I derofficeer Ge-: gerfeld og de tvende andre sen ovennevnte Löhrj samt en Typograph Lind, og da tvende Politiebetjente, der vare bekjendte med Sagen, samme Dag ophoidt sig i Nerheden af Olsens Bolig og der be-; meerkede 2-Svenske, af hvilke den ene, ifölge et: opgivet Signalemens, af den antozes for Löähr; og! Olsen derhos, efterat vere kaldt tillstede, erklerede! med bestemthed at gjenkjende ham, blev han anholdt. Han vedgik den omhandlede Dag at have: veret hos Olsen med Gegerfeld og Lind, samt ati denn? havde udgivet en Seddel af bemeldte Slags, men han negtede at have Kundsltab om, at denne havde veret falsk. Samme Dags Aften bragtes Lind tilstede. Han negtede först ganske at have varet! hos Olsen, men tilstod den folgende Dag, ikke alene; at have veret der, men ogs:a, at han havde udgivet, ofinente Seddel, som han havde modtaget af Geger-: feld, og om hvilken ikke allena han, der tidligere for denne havde vexlet en lignenda Seddel og endnu; modtaget en tredje, men ogsaa Löar vel vidste, st den var falsk, da Gegerfe!d i dennes Paahör udtryk-; koligt havde sagt det, og frarasdet ham efterat ind-; ände sig hos O:sen. Han udsagde endvidere at og-; saa Löhr havde modtagat lignende Sedler af Geger feld, samt at han samme Dag, denne var reist, havde forialt bam, at ban havde ville vexte en af disse,! men ner var blevet arresteret af Veaxcleren, hvor-; for det var bedst at tilintetgjöre dem: alle. Endvi-, dere bragtes det i Erfaring, as Löhr just den Das. havde indfundet sig bos en Frugthandlerske paa Östergade for at kjöba nogle Appelsiner; han leva-) rede her i Bstaling en af de oftnevnte Sedier, hvit ken Konen ved sin Daiter sondte til Vexeleer Levin,! og först efterat deane havde forlangt at tale med; Personen selv, var Löhr gaaet til ham, der boede! ligeoverfor Konen som saaledes nöie kunde paapasse: Löhr, idet han gik, og det er i det Mindste ikke; oplyst, att Löhr paa anden Maade har indfundet sig: hes någon Vexeleer. VWVexeleren , havde da villet anholde denze og havde kun paa hans instesdige: Bin ladet ham gaae, efterat have merket Sedlen. Den 23 Mai stilledes Löhr forste Gang i Retten for mig som Forhörsdoramer i Rettens 2de Criminalafdeling, og han vedgik da, strax uforbeholdent, ikke alene at han vidste, att den Sedde! Lind kavde udgivet hos Olsen, var falsk, men ogsaa at dette var Tilfeldet med 2 lignende, han selv havde. modtaget af Gegerfeld, og af hvilke den ene var: den, han kavde villet udgive kos Frugthandlersken, og i Anledning af hvilken han senere havde maattet indfinde sig hos Vexeleren, samt at Gegerfeld selv havde sagt ham, at Sedierne vare falske. Flere end disse, som han paastod senere at have tiliatetgjort, negtede han dengang bestemt at have havt, meR lilstod desuagtet senere af Gegerfeld at have modtaget endnu tvende saadanne Sedler, af hvilke han endvidere paastod ogsaa at have tilintetgjort den ene, hvorimod han havde faaet vexict den anden hos et offentligt Fruenlimmer, hos hvem han havde veret og derfor skulde betale, hvi!ket Udsagn ocsaa tillstrekligen constateredes, ved de afhörte Vidner. Imidlertid var Gegerfid afhentet fra Als, oz ligesorr han var fundet i Besiddelse af 435 st. af bemeldte falske Seder, saaledes vedgik han i det Hele at kave havt 93 st. samt al have givet Lind og Löhr de af disse veägaaede hvorhos han havde paalagt dem at vere försietige, naar de vexlede dem. — Endvidere blev det ved tilstedebragte Breve ikke alene beviist, at Gegerfeld havde faaet alle disse Sedler tilsendt fra Sverrig, men det bregtes ogsaa til grundet Formodning om, hvem Afsenderne havde veret,l og da det saaledes matte ansees for Sverrig i höieste Grad vigtigt, at Sagen der nöie kunde undersöges, hvortil Arrestantermes personlige Nerverelse var uomgengelig nödvendig, og hvori ogsaa den herverende Kongelige Sv:nske Gesandt var aldeles enig, indstillede Politiedirecteuren, ga Löhr imädlertid af Krigsministeriet var meddeoclt Afsked af Krigsjenesten, ril Justitsministeren, at Sagep, uagtet den angik Efiergjörelse af Privatbanks-Sedler, maatte i Henhold til Fredstractaten i Jönkjöping af 40 December 4809, Seporat Artikel N 2, strax overgaae il endelig Behandling af vedkommende Svenske Auoriteter. Denne Zastilling biev billizet, og Arreslanterne derzet med alle Acterne den 95 Juni ;. ÅA. overförte og afleverede til det Kongelige Landpanceltie i Malmöe, uden at iöhr i saa Hensecnde havde fremsat nesen somhdåst Protest eller Ind; sigelse. Hvad der senere er foregaset i Sagen derom er eg fuldkommen .uvidende, men maa kun tillade mig len Fermening, at naer Löhr er frifundet og saate les fritaget for er Straf, han, hvis Sager var fortsat 08 paadömt her, efter bans. klare af alle Omstendigheder bestyrkede Tilstaaelse, umukigen vilde sunne have unpdgaget, da kan dette, hvad egsaa synes at fremgaae af Löhrs egen Beretning, kun have io Grand i at den Svenske Bomstol har anseet sig ncompetent til at tilkjende Straf for en Forbryielse, der var begaeet udenfor Riget, og ingenlunde , at han er anseet uskyldig, hvilket ganske vilde tride med hans egen Erkjendais. At Löhr har a2nmodet rig om, a Sagan iktel kulde blive omtah i de offentlige Tidender, tör jeg kke necte, thi jeg er iske istand til st erindre let; men kun veed jeg, atjeg derom ikke bea have ivet ham noget bestemt Tilsagn, da det ikke afnger af mig, iser naar, saaledes som i dette rilfelde, Acterne nödvendigen skulla gase gjennem 2a mange Hender. Naar Löbr beklager, at han ikke har kunnet faae rotocollen jusleret, da maa jeg tilstase, at det er nig umuligt efter de her brugelige Former at beriba, hvad han hermed mener, og ej heller har ricepolitiedirecteuren Hr Etatsraad v. Oster, med vem jeg derom har talt, kunnet erindre sig Nogetomheilst, som Löhr skulde have yttret for ham, eg om kunde tjene til at belyse det. I intet Tilfgde.: midlertid vilde jeg have havt nödig at skjule mig: or denne Embedsmand, hvem jeg ikke er subordieret. — I mine Embedshandlinger har jeg kun at age til Ansvar for Justitsministeren eg Höieste ket, naar der föres Klage, eller Sagen derfor indanes — Da jeg imidlertid maa antage, at Löhr derned har villet hentyde til, at Protocollen ikke er ört paa lovlig Maade, eller hans Forklarieg ikke etlig tilfört, skal jeg tillade mig fölgende faciiske plysninger: Efterat Dommeren har modtaget den Afhörtes Orklaring, bliver denne, efter Dommerens Diet, f en ProtocoWörer, der er kongelig edsvoren Emedsmand, 08 examineret jurist, i Afhörtes Overva-! olse tilfört en pagineret, gjennemtrukket. forseglet! um rr g autoriseret Protocol. Efterat den er tilfört, bli-l er den tydeligt oplest, og ske jeldende er Udlenading 02 der ei i ished for, at han til fulde forstaaer det denske!å tt Ro pr I AN BR ks — BN RA Fr istte, naar Paaves den fuldeste i den miodste Be-b prog, eller han sviv derom gjör sBrkning, i Ov 3 Vidnerne oro at Fald -f er ilfRide overymrer hele iaslene og Svarene. Förhöret 08 Naar mmeren, hvis haric 5 muegtig. ox iq ur, der i dette D ersiter Spörgs-jg den Afhörte, efteratjtj orklaringen saaledes er forelwst, erkjender den som ijfö Sdkes det udtrykkeligt i Protoce Pemerkninger eller ; ejör i fö elser, då: vi Beri