S 30. I serdeles paatrengende Tilfelde kan Kon-
gen, naar Rigsdagen ikke er samlet, udstede fore-
Igbige Love, der dog ikke maa stride mod Grund-
loven, og altid bör forelegges den fölgende Rigsdag.
S 34. Kongen kan benaade og give Amnesti;
Ministrene kan han kun med Folkethingets Sam-
tykke benaade, for de dem af Rigsretten idamte
Straffe.
32. Kongen meddeler, deels umiddelbart, deels
:m vedkommende Regjeringsmyndigheder, saa-
; Bevillinger og Undtagelser fra de nugjeldende
Love, som ifplge hidtil gjeldende Regler have veret
i Brug.
S 33: Kongen har Bet til at lade slaae Mynt i
Henbold til Loven.
IV.
S 34. Rigsdagen bestaaer af Folkethinget og
Landsihinget.
S 35. Valgret till Folkethinget har enhver ube-
rygtei Mand, som har Indfödsret, naar han har fyldt
sit 35: Aar, med mindre han:
a) uden at have egen Huusstand staaer i privat
jenesteforhold;
b) ayder eller har nydt Understöottelse af Fattig-
;esenet, som ikke er enten eftergiven eller
titbagebetalt;
e) er ude af Raadighed over sit Bo;
d) icke har havt fast Bopel i eet Aarr i den Valg-
ireds eiler den Stad, hvari han opholder sig paa
don Tid Valget foregaacer;
S 35. Valgbar til Folkethinget er, med de i
35 a b og c nevnte Undtagelser enhver uberygtet
Mand, som har Indfzdsret, naar han har fyldt sit
2äde Aar.
S 37. Antallet af Folkethingets Medlemmer skal
omtrent vere efter Forholdet af 4 til 44,000 Ind-
vaancre. Valgene foregaae i Valgkredse, hvis Om-
fang hestemmes ved Valgloven. Enhver Valgkreds
velzer Ben bland dem, der have stillet sig til Valg.
58. Medlemmerne af Folkethinget velges paa
5 Å De erholde et dagligt Vederlag.
9. Valgret til Landsthinget har Enhver, der
335 har Valgret til Folkethinget. De Valg-
de velge ud af deres Mitte Valgmend efter
emmelser, som gives i Valgloven.
S inn Valgbar til Landsthinget er enhver ube-
rygt.! Mand, som har Indfydsret, og hvis Bo ei er
under Opbuds- eller Fallitbehandling, naar han har
fyld: sit 40de Aar og i det sidste Aar enten har
svarc: i directe Skat til Staten eller Communen 200
rbd.. -!er godtgjor at have havt cen reen aarlig Ind-
1e3t af 4200 rbd. — I de Valgkredse, hvor Antal
let a: Valgbare efter denne Regel ikke naaer det
Forhoid til Befolkningen, som fastsettes i Valgloven,
for, z-3 Antallet af de Valgbare med de hviest Be-
skatiede i Valgkredsen, indtil dette Forhold er naaet.
S 24. Valgence til Landsthinget foregaae i storre
Valgkredse, der ordnes ved Valgloven. Valgmen-
dene i hver saadan större Valgkreds trede sammen
og siomme paa saa mange Mend som skulle velges
for Yalgkredsen, i hvilken idetmindste 7, af de
Valg : skulle have havt fast Bopel i det sidste Aar
for :get. Til et gyldigt Valg udfordres mere end
Halviclen af de afgivne Stemmer.
22, Antallet af Landsthingets Medlemmer skal
sted:e vere omtrent V, af Antallet af Folkethingets
Medicinmer.
S 43. Medlemmerne af Landsthinget velges paa
8 Ax. Halyvdelen afgaaer hvert 4de Aar. De er-
samme daglige Vederlag som Folkethingets
nmer.
S 44. Naar en ny Communallov er given, kunne
Landsihingsvalgene ved Lov gaae over til de större
comrvunale (Amts- eller Provinds-) Raad.
Vv.
S 45. Den aarlige Rigsdag sammentreder den
fe Mandag i Oktober, der som Kongen ikke har
dt den til at mede forinden.
46. Regjeringens Sede er Rigsdagens Forsam-
lingssted. I overordentlige Tilfelde kan Kongen
sammenkalde den paa et andet Sted i Riget.
S 47. Rigsdagen er ukrenkelig. Hvo der anta-
ster dens Sikkerhed og Frihed, hvo der udsteder
eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling, gjör sig
skyldig i Hoiforrederi.
48. Ethvert af Thingene er berettiget til at
foreslaae og for sit Vedkommende at vedtage Love.
S 49. Ethvert af Thingene kan indgive Adresser
til Eongen.
S 50. Ethvert af Thingene kan til at undersöge
almeenvigtige Gjenstande nedsette Commissioner af
sine Medlemmer. Disse ere berettigede til saavel af
offenilige Myndigheder, som af private Borgere at
fordre Oplysninger meddeelte mundtligen eller skrift-
ligen.
51. Ingen Skat kan paalegges, forandres eller
opheves uden ved Lov, ei heller noget Mandskab
udskrives, noget Statslaan optages eller nogen Staten
tiihsrende Domaine afhändes uden ifölge Lov.
S 52. Paa hver ordentlig Rigsdag, strax efterat
samme er sat, fremlxgges Forslag til Finantsloven for
det folgende Finantsaar, indeholdende et Overslag
over Statens Indtegter og Udgifter.
Finantsforslaget behandles först i Folkethinget.
Forinden Finantsloven er vedtagen, maae Skat-
terne ei opkreves. Ingen Udgift maa afboldes, som
ikke har Hjemmel i samme.
353. Hvert Thing udnevner to lpnnede Revi-
sorer. Disse gjennemgaae det aarlige Statsregnskab,
og paasee, at samtlige Statens Indtegter deri ere
blevne opförte, og at ingen Udgifter udenfor Finants-
loven har fundet Sted. De kunne fordre sig alle
forn.,dne Oplysninger og Aktstykker meddeelte.
Det aarlige Statsregnskab, med Revisorernes Be-
merkninger, forelegges derefter Rigsdagen, som med
Hensyn til samme tager Beslutning.
54. Ingen Udlending kan herefter erholde Ind-
fodsret uden ved Lov.
55. Intet Lovforslag kan endelig vedtages, for-
inden det 3 Gange har veret behandlet af Thinget.
S 56. Naar et Lovforslag bliver forkastet af et
af Thingene, kan det ikke oftere foretages af samme
Thing i samme Samling.
S 57. Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene
Thing, bliver det i den Form, hvori det er vedtaget,
at forelegge det andet Thing; hvis det der foran-
drös, gaaer det tilbage til det förste; foretages her
atter Forandringer, gaaer Forslaget paany til det
andet Thing. Opnaaes da ei heller Enighed, skal,
naar et Thing forlanger det, hvert Thing udnevne
et lige Antal Medlemmer til at trede sammen i et
Udvalg, som afgiver Betenkning over Uovereensstem-
melserne. I Henhold til Udvalgets Indstilling finder
da endelig Åfgjorelse Sted i ethvert Thing for sig.
S 58. Ethvert af Thingene afgjer selv Gyldighe-
den af sine Medlemmereg Vala