S 30. I serdeles paatrengende Tilfelde kan Kongen, naar Rigsdagen ikke er samlet, udstede foreIgbige Love, der dog ikke maa stride mod Grundloven, og altid bör forelegges den fölgende Rigsdag. S 34. Kongen kan benaade og give Amnesti; Ministrene kan han kun med Folkethingets Samtykke benaade, for de dem af Rigsretten idamte Straffe. 32. Kongen meddeler, deels umiddelbart, deels :m vedkommende Regjeringsmyndigheder, saa; Bevillinger og Undtagelser fra de nugjeldende Love, som ifplge hidtil gjeldende Regler have veret i Brug. S 33: Kongen har Bet til at lade slaae Mynt i Henbold til Loven. IV. S 34. Rigsdagen bestaaer af Folkethinget og Landsihinget. S 35. Valgret till Folkethinget har enhver uberygtei Mand, som har Indfödsret, naar han har fyldt sit 35: Aar, med mindre han: a) uden at have egen Huusstand staaer i privat jenesteforhold; b) ayder eller har nydt Understöottelse af Fattig;esenet, som ikke er enten eftergiven eller titbagebetalt; e) er ude af Raadighed over sit Bo; d) icke har havt fast Bopel i eet Aarr i den Valgireds eiler den Stad, hvari han opholder sig paa don Tid Valget foregaacer; S 35. Valgbar til Folkethinget er, med de i 35 a b og c nevnte Undtagelser enhver uberygtet Mand, som har Indfzdsret, naar han har fyldt sit 2äde Aar. S 37. Antallet af Folkethingets Medlemmer skal omtrent vere efter Forholdet af 4 til 44,000 Indvaancre. Valgene foregaae i Valgkredse, hvis Omfang hestemmes ved Valgloven. Enhver Valgkreds velzer Ben bland dem, der have stillet sig til Valg. 58. Medlemmerne af Folkethinget velges paa 5 Å De erholde et dagligt Vederlag. 9. Valgret til Landsthinget har Enhver, der 335 har Valgret til Folkethinget. De Valgde velge ud af deres Mitte Valgmend efter emmelser, som gives i Valgloven. S inn Valgbar til Landsthinget er enhver uberygt.! Mand, som har Indfydsret, og hvis Bo ei er under Opbudseller Fallitbehandling, naar han har fyld: sit 40de Aar og i det sidste Aar enten har svarc: i directe Skat til Staten eller Communen 200 rbd.. -!er godtgjor at have havt cen reen aarlig Ind1e3t af 4200 rbd. — I de Valgkredse, hvor Antal let a: Valgbare efter denne Regel ikke naaer det Forhoid til Befolkningen, som fastsettes i Valgloven, for, z-3 Antallet af de Valgbare med de hviest Beskatiede i Valgkredsen, indtil dette Forhold er naaet. S 24. Valgence til Landsthinget foregaae i storre Valgkredse, der ordnes ved Valgloven. Valgmendene i hver saadan större Valgkreds trede sammen og siomme paa saa mange Mend som skulle velges for Yalgkredsen, i hvilken idetmindste 7, af de Valg : skulle have havt fast Bopel i det sidste Aar for :get. Til et gyldigt Valg udfordres mere end Halviclen af de afgivne Stemmer. 22, Antallet af Landsthingets Medlemmer skal sted:e vere omtrent V, af Antallet af Folkethingets Medicinmer. S 43. Medlemmerne af Landsthinget velges paa 8 Ax. Halyvdelen afgaaer hvert 4de Aar. De ersamme daglige Vederlag som Folkethingets nmer. S 44. Naar en ny Communallov er given, kunne Landsihingsvalgene ved Lov gaae over til de större comrvunale (Amtseller Provinds-) Raad. Vv. S 45. Den aarlige Rigsdag sammentreder den fe Mandag i Oktober, der som Kongen ikke har dt den til at mede forinden. 46. Regjeringens Sede er Rigsdagens Forsamlingssted. I overordentlige Tilfelde kan Kongen sammenkalde den paa et andet Sted i Riget. S 47. Rigsdagen er ukrenkelig. Hvo der antaster dens Sikkerhed og Frihed, hvo der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling, gjör sig skyldig i Hoiforrederi. 48. Ethvert af Thingene er berettiget til at foreslaae og for sit Vedkommende at vedtage Love. S 49. Ethvert af Thingene kan indgive Adresser til Eongen. S 50. Ethvert af Thingene kan til at undersöge almeenvigtige Gjenstande nedsette Commissioner af sine Medlemmer. Disse ere berettigede til saavel af offenilige Myndigheder, som af private Borgere at fordre Oplysninger meddeelte mundtligen eller skriftligen. 51. Ingen Skat kan paalegges, forandres eller opheves uden ved Lov, ei heller noget Mandskab udskrives, noget Statslaan optages eller nogen Staten tiihsrende Domaine afhändes uden ifölge Lov. S 52. Paa hver ordentlig Rigsdag, strax efterat samme er sat, fremlxgges Forslag til Finantsloven for det folgende Finantsaar, indeholdende et Overslag over Statens Indtegter og Udgifter. Finantsforslaget behandles först i Folkethinget. Forinden Finantsloven er vedtagen, maae Skatterne ei opkreves. Ingen Udgift maa afboldes, som ikke har Hjemmel i samme. 353. Hvert Thing udnevner to lpnnede Revisorer. Disse gjennemgaae det aarlige Statsregnskab, og paasee, at samtlige Statens Indtegter deri ere blevne opförte, og at ingen Udgifter udenfor Finantsloven har fundet Sted. De kunne fordre sig alle forn.,dne Oplysninger og Aktstykker meddeelte. Det aarlige Statsregnskab, med Revisorernes Bemerkninger, forelegges derefter Rigsdagen, som med Hensyn til samme tager Beslutning. 54. Ingen Udlending kan herefter erholde Indfodsret uden ved Lov. 55. Intet Lovforslag kan endelig vedtages, forinden det 3 Gange har veret behandlet af Thinget. S 56. Naar et Lovforslag bliver forkastet af et af Thingene, kan det ikke oftere foretages af samme Thing i samme Samling. S 57. Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene Thing, bliver det i den Form, hvori det er vedtaget, at forelegge det andet Thing; hvis det der forandrös, gaaer det tilbage til det förste; foretages her atter Forandringer, gaaer Forslaget paany til det andet Thing. Opnaaes da ei heller Enighed, skal, naar et Thing forlanger det, hvert Thing udnevne et lige Antal Medlemmer til at trede sammen i et Udvalg, som afgiver Betenkning over Uovereensstemmelserne. I Henhold til Udvalgets Indstilling finder da endelig Åfgjorelse Sted i ethvert Thing for sig. S 58. Ethvert af Thingene afgjer selv Gyldigheden af sine Medlemmereg Vala