udp!yndret Jylland, saa har det ikke mere at gjöre
os, inden die deutsche Flotte bliver ferdig, og
det vi! have Tid og Hvile; men vi have da endou
mere end est föleligt Trangsmiddel tilbage. Vi
kunne söge Hevn for Jylland paa Östersöens Kyster;
vi kuang lade Elbens og Weserens Steder under-
gaae Gjengjeldelsens Ret; vi kunne se!ge de fore-
löbig beslaglagte Skibe og Ladninger, ja vi kunne
confiskera alle tydske fordringer paa Danmark, 0g
tilbagebetale Jyderne Alt, hvad de maatte miste, i
Mark Bceo og klingende preussiske Tbalere. Skal
en urstferdig begynt Krig föres paa en umenneske-
lig, grusom, al Folkeret, Kristendommens Bud og
Civilisationens Kraf söndertredende maade; nu vel,
saa L:ge for Lige, Vold mod Vold, Brandskat mod
Brandskat, Plyndring mod Plyndring, og vi faae da
see, hvem der tilsidst har lidt mest. Thi atttrygle
saadanse Fjender om Naade og Fred, det vilde vere
dumt og latterligt; det vilde kun nedverdige os i
vore egne Öine, medens det gjorde os til Gjenstand
for endnu frekkere Anmasselser og end mere oprö-
rende Adjferd.
Det kan vel vere dem, som spörge: men har Op-
bringelsen af tydske Skibe ikke veret en for os u-
heldig Forholdsregel: er det icke dens Anvendelse,
som har foranlediget Wrangel til att udskrive denne
uhyre Krigsskat i Jylland, og som maaskee vil pris-
give det for Plyndring? Visvare hertil, att vi vis-
selig iadrömme, at smaa Stater altid bör vere me-
get forsigtige i Sammenstöd mei magtigere, men
at vi iövrigt arsee den Politik: ikke att irritere
Fjenden, for den sletteste af alle, foruden at intet
erekjert Folk kan fölge den. Naar altsaa en preus-
sisk Her trengte ind i et danstst Land, for aabent
at understötte et af de skammeligste Oprör, Histo-
tien kan opvise; naar man, trods alle Forsikkringer
om fredelige Hensigter, kun indlod sig i Underhand-
linger, for at faae Tid at samle saa mange Trop-
per, ai man troede at kunne overvede vor lille
tappre Her: naar man traadte alle Forpligtelser og
Hensya under Födder — saa laa Anvendelsen af et
Midadel!, der altid er og har veret Krigsbrug, og er
bjemlet i Folkeretten son saadant, saa ner for Haan-
den, at det saa att sige var umuligt icke at gribe
det. Og med hvilket Maadehold — maa skee alt
for stort — er ikke dette Middel blevet anvendt?
Er liga siden den 18de April, da Hr. Bonins perfide
Underhandling med General Hedemann endtes uden
Resultat, endnu et eneste preussisk eller andet tydsk
Skib condemneret eller solgt? Har man ikke ven-
tet over en hel Maaned pa Megling og Forslag om
billig Fred paa den Basis, at de beslaglagte Skibe
gaves tilbage og de tydske Tropper trak sig bag
Eideren? Kan desuden Nogen tvivle om, att Ski-
benes Opbringelse er andet end et tomt Paaskud,
der netop er brugt, fordi det laa nermest, men li-
gesaa godt kunde vere ombyttet med hvilketsom-
heldst andet? Da Hr. Wrangel marcherede ind i
Jylland, sade han jo: jeg vil besette Landet, fordi
Danmark har opbragt tydske Skibe, men jeg for-
langer blot Proviant for min Her, saa skal der ikke
krummes et Haar paa Eders Hoveder. Nu er imid-
lertid Tiden faldet Hr. Wrangel for lang, eller han
tör maaskee ikke opholde sig i Jylland, till Sven-
skerne komme, og sa siger han ligesaa ugenert: Jeg
vil udplyadre Landet, fordi Danmark har opbragt
tydske Skibe. Hvorfor kunde han ikke ligesaa godt
have sagt: Jeg vil udplyndre Jer, fordi J holde
tydske Friskarer og Forbundstropper fangne, eller
fordi Tydskland vil have sine Krigsomkostninger be-
talte. Den, der vil misbruge sin Overmagt mod
den Svagere, er sjeldent forlegen for Grunde, der
alle betyde ligelidt og ligemeget. Om der ikke var
opbragt en eneste tysk Fiskerbaad, om Hamborgerne
i dette Öieblik ubindret indskibede Korn i alle vore
Havne, saa vilde Hr. W. ligefuldt have kunnet paa-
lagge Jylland 4 Millioner Contribution. Forskjellen
havde ene veret den, at saa havde Staten mindre
veret i Stand til att erstatte Jyderne Tab og Li-
delse.
Men Udsigterne til Hevn og Gjengjeld formilde
ikke i mindste Maade den sorgelige Skebne, der er
bebudet vore Medborgere; lige nedtrykt og 2ngste-
lig maa vor Stemning forblive, indtil vi faae bedre
Tidender, eller om heldige Forsög paa at standse
hans Overmod. Lad os haabe, at han vil betenke
sig, inden han skrider fra Ord til Handling, ikke
mindre af Omsorg for sit eget Navn end af Frygt
for den vissa Gjengjeldelse! Lad os haabe, at Ti-
denderne fra Syd og Nord ville gjöre ham endmere
engstelig for at bringe den jydske Almue til For-
tvivlelsens Nödvergel Lad os haabe, at vore Med-
borgere, som vi selv, maa slippe med Skrekken!
Lad os i alt Fald sige dem, at vi föle deres Nöd
som vor egen og brende af Begjerlighed efter at
frelse dem af den! Lad os bede dem med os stole
paa, at Iotet vil blive forsömt, som kan skee til de-
res Redning!
— Danska tidningen Fe lre!andet ytirar, an-
gående Sveriges garsnti för danska kronans su-
veränetet öfver Slesvig, att denna garanti blif-
vit gi!ven genom trakiaten af år 1734.
SPANIEN.
I Savilla hide varit ett xwayteri inom rege-
mentet Guzdalaxar:, men hvilket blifvit un-
dertryckt af general Schelly. De upproriska
soldaternas sfiågende hade deck icke kunna:
förhindras. Afven i Pego, en mest af luren-
drejeri sig uppehållande stad i Valenc:2, bade
uppror utbrutit.
Iafanten Eor:co, drottningens svåger, som i
en proklamation till Catalonerne anfallit rege-
ringen och de kong!. persocerna, bade blilvit
afsatt från alla sina värdigheter. HEaligt dekre-
tet komma 2nledningarne, att meddelas cortes
och högsta domstolen.
FRANKRIKE.
Vi finna af tidningarne, att ännu mycken
oro jiser i Paris. Man söker på allt sätt klan-
dra styrelsen och nationalförsamlingen, för det
att de icke gå raskare till verket, då ett all-
mänt lidande röres af den fortfarande krisen,
arbetet är imtäldt och produktionen nästan
upphört. Men dessa försök hirleda sig säker:
mera från dem, som se sina förbhboppninger på
en reaktion svikne, än från folket, som nog inser
huru omöjligt det är att företaga något genom-
gripande i samhåillets ngeligenheter, icnan kon-
atltutsananr hlfolt otadgad Marmed arhata nn