udp!yndret Jylland, saa har det ikke mere at gjöre os, inden die deutsche Flotte bliver ferdig, og det vi! have Tid og Hvile; men vi have da endou mere end est föleligt Trangsmiddel tilbage. Vi kunne söge Hevn for Jylland paa Östersöens Kyster; vi kuang lade Elbens og Weserens Steder undergaae Gjengjeldelsens Ret; vi kunne se!ge de forelöbig beslaglagte Skibe og Ladninger, ja vi kunne confiskera alle tydske fordringer paa Danmark, 0g tilbagebetale Jyderne Alt, hvad de maatte miste, i Mark Bceo og klingende preussiske Tbalere. Skal en urstferdig begynt Krig föres paa en umenneskelig, grusom, al Folkeret, Kristendommens Bud og Civilisationens Kraf söndertredende maade; nu vel, saa L:ge for Lige, Vold mod Vold, Brandskat mod Brandskat, Plyndring mod Plyndring, og vi faae da see, hvem der tilsidst har lidt mest. Thi atttrygle saadanse Fjender om Naade og Fred, det vilde vere dumt og latterligt; det vilde kun nedverdige os i vore egne Öine, medens det gjorde os til Gjenstand for endnu frekkere Anmasselser og end mere oprörende Adjferd. Det kan vel vere dem, som spörge: men har Opbringelsen af tydske Skibe ikke veret en for os uheldig Forholdsregel: er det icke dens Anvendelse, som har foranlediget Wrangel til att udskrive denne uhyre Krigsskat i Jylland, og som maaskee vil prisgive det for Plyndring? Visvare hertil, att vi visselig iadrömme, at smaa Stater altid bör vere meget forsigtige i Sammenstöd mei magtigere, men at vi iövrigt arsee den Politik: ikke att irritere Fjenden, for den sletteste af alle, foruden at intet erekjert Folk kan fölge den. Naar altsaa en preussisk Her trengte ind i et danstst Land, for aabent at understötte et af de skammeligste Oprör, Histotien kan opvise; naar man, trods alle Forsikkringer om fredelige Hensigter, kun indlod sig i Underhandlinger, for at faae Tid at samle saa mange Tropper, ai man troede at kunne overvede vor lille tappre Her: naar man traadte alle Forpligtelser og Hensya under Födder — saa laa Anvendelsen af et Midadel!, der altid er og har veret Krigsbrug, og er bjemlet i Folkeretten son saadant, saa ner for Haanden, at det saa att sige var umuligt icke at gribe det. Og med hvilket Maadehold — maa skee alt for stort — er ikke dette Middel blevet anvendt? Er liga siden den 18de April, da Hr. Bonins perfide Underhandling med General Hedemann endtes uden Resultat, endnu et eneste preussisk eller andet tydsk Skib condemneret eller solgt? Har man ikke ventet over en hel Maaned pa Megling og Forslag om billig Fred paa den Basis, at de beslaglagte Skibe gaves tilbage og de tydske Tropper trak sig bag Eideren? Kan desuden Nogen tvivle om, att Skibenes Opbringelse er andet end et tomt Paaskud, der netop er brugt, fordi det laa nermest, men ligesaa godt kunde vere ombyttet med hvilketsomheldst andet? Da Hr. Wrangel marcherede ind i Jylland, sade han jo: jeg vil besette Landet, fordi Danmark har opbragt tydske Skibe, men jeg forlanger blot Proviant for min Her, saa skal der ikke krummes et Haar paa Eders Hoveder. Nu er imidlertid Tiden faldet Hr. Wrangel for lang, eller han tör maaskee ikke opholde sig i Jylland, till Svenskerne komme, og sa siger han ligesaa ugenert: Jeg vil udplyadre Landet, fordi Danmark har opbragt tydske Skibe. Hvorfor kunde han ikke ligesaa godt have sagt: Jeg vil udplyndre Jer, fordi J holde tydske Friskarer og Forbundstropper fangne, eller fordi Tydskland vil have sine Krigsomkostninger betalte. Den, der vil misbruge sin Overmagt mod den Svagere, er sjeldent forlegen for Grunde, der alle betyde ligelidt og ligemeget. Om der ikke var opbragt en eneste tysk Fiskerbaad, om Hamborgerne i dette Öieblik ubindret indskibede Korn i alle vore Havne, saa vilde Hr. W. ligefuldt have kunnet paalagge Jylland 4 Millioner Contribution. Forskjellen havde ene veret den, at saa havde Staten mindre veret i Stand til att erstatte Jyderne Tab og Lidelse. Men Udsigterne til Hevn og Gjengjeld formilde ikke i mindste Maade den sorgelige Skebne, der er bebudet vore Medborgere; lige nedtrykt og 2ngstelig maa vor Stemning forblive, indtil vi faae bedre Tidender, eller om heldige Forsög paa at standse hans Overmod. Lad os haabe, at han vil betenke sig, inden han skrider fra Ord til Handling, ikke mindre af Omsorg for sit eget Navn end af Frygt for den vissa Gjengjeldelse! Lad os haabe, at Tidenderne fra Syd og Nord ville gjöre ham endmere engstelig for at bringe den jydske Almue til Fortvivlelsens Nödvergel Lad os haabe, at vore Medborgere, som vi selv, maa slippe med Skrekken! Lad os i alt Fald sige dem, at vi föle deres Nöd som vor egen og brende af Begjerlighed efter at frelse dem af den! Lad os bede dem med os stole paa, at Iotet vil blive forsömt, som kan skee til deres Redning! — Danska tidningen Fe lre!andet ytirar, angående Sveriges garsnti för danska kronans suveränetet öfver Slesvig, att denna garanti blifvit gi!ven genom trakiaten af år 1734. SPANIEN. I Savilla hide varit ett xwayteri inom regementet Guzdalaxar:, men hvilket blifvit undertryckt af general Schelly. De upproriska soldaternas sfiågende hade deck icke kunna: förhindras. Afven i Pego, en mest af lurendrejeri sig uppehållande stad i Valenc:2, bade uppror utbrutit. Iafanten Eor:co, drottningens svåger, som i en proklamation till Catalonerne anfallit regeringen och de kong!. persocerna, bade blilvit afsatt från alla sina värdigheter. HEaligt dekretet komma 2nledningarne, att meddelas cortes och högsta domstolen. FRANKRIKE. Vi finna af tidningarne, att ännu mycken oro jiser i Paris. Man söker på allt sätt klandra styrelsen och nationalförsamlingen, för det att de icke gå raskare till verket, då ett allmänt lidande röres af den fortfarande krisen, arbetet är imtäldt och produktionen nästan upphört. Men dessa försök hirleda sig säker: mera från dem, som se sina förbhboppninger på en reaktion svikne, än från folket, som nog inser huru omöjligt det är att företaga något genomgripande i samhåillets ngeligenheter, icnan konatltutsananr hlfolt otadgad Marmed arhata nn