menniskovännen en minnesfest. Den firades i
går, och oaktadt en missgynnande väderlek,
hade dertill infannit sig en talrik samling afl
dertill inbjudne personer.
Då minnesvården blottats, framträdde först
en af mosaiska församlingens ledamöter, herr
L:ppmansson, som i ett raskt och effektrikt
tal, hvilket vi om måndag skola meddela, skil-
drade den aflidnes förtjenster af judefrågans
väckande, förhoppaingarne på den aflidnes verk-
samhet, sorgen öfver hans frånfälle och ön-
skan, att hans sträfvande måtte bära frukt.
Prosten A. A. Afzelius höll ett tal, hvari
han erinrade om, buru ofta verldshändelserna
utveckla sig från en ringa och af mängden o-
bemärkt begynnelse, då i det ringa fröet lig-
ger inneboende den lifskraft, som allena segrar
öfver tid och fördomar, neml.: sanning och
.menniskokärlek. Sådan syntes honom den hög-
tid vara, som nu samlat så många omkring den
vackra minnesvårdep. Han skildrade judarnes
förföljelser; Wergelands verksamhet för deras
sak i Norge; det glädjande deri, att Sverge tidi-
gare hyllat menniskokärlekens bud, och lemnat
de förföljda en fristad, så att här kunnat ut-
föras deras vackra syftemil, att tolka sin tack-
samhet för Wergelands bemödanden, o. s. v.
Derefter uppläste han utaf honom författade
verser, hvaraf tryckta exemplar, jemte en li-
thografierad afteckning -af monumentet, åt de
närvarande utdelades.
Nu framträdde norske statsministern m. m.,
hr Due, och då vi, genom hans excellences be-
nägna godhet att till en af värdarne i dag med-
dela sitt, med åhörarnes allmänna bifall hel-
sade, tal, så som hans excellens sjelf kunnat
erinra sig orden, äro i tillfälle a:t meddela
detsamma, anse vi oss böra på norska språket
införa det, så lydande:
Som Henrik Wergelands Landsmand, — som
den der höit skattede hans Genie, hans udmer-
kede Digtertalent, og som den, der med leveade
Iaterresse fulgte hans B-srebelser for flere,
Menneskeve!, Oplysning, Frihed og Faedreland
vigtige Spörgsmaales Lösning, kan jeg ikke uden
Rörelse se2 dette Monument, der snart skal
pryde hans Grav.
Det tilkommer ikke mig her at helre den
altfor tidligt Bortgangne, ved at yttre mig over
hans Verd som Menneske eller Digter og saa-
d2nt udfordres heller ikke, mindst i nerve-
rende Forsamling, thi i denne er Betydningen
af det nu afslöiede Monument allerede skildret
med sinde og stjönze Farver och Henrik Wer-
gelands Nivn ydet en Jligesaa kegrundet som
arefuld Hyldning. Ved herfor at udtale min
varmeste Tak, udbeder jg mig blot at maatte
henvende nogl2 Ord til dem, hvem dette Minde
skylder sin Tilve-else, — til dem, der paa en
for min hedengangne Landsmand saa hedreade
Maade smykke hans sidste Hvilested.
JEdel og uegennyttig var den Bevzeggrund,
der opfordrede Henrik Wergeland til, med hans
livlige Sjels hele Fylde, at omfatte Jödernes
Emancipation i Norge og, som et af hans Livs
vigtigste Opgaver at virke til Ophevelsen afen,
mod sand Christ-ndom og almindelige menne-
skelige Rettigheder stridende Bestemmelse i
vor Grundlov; — en Grundlov der, i alle an-
dre Henseender, saa varmt aandes Frihed og
Liighed, Humanitet og Liberalitet.
Edelt og u2sgennyttigt, som denne Beveg-
grund er ogsaa det Beviis paa Erkjendtlighed,
som dette Monument saa tydeligt udtrykker. —
Henrik Wergeland nedlagde et Fröe, som Him-
len ikke vil neste sin Velsignelse: — allerede
kunde han, med kjerlig Haand pleje den spe-
de Plante, som trots en urugtbar Jordbund
skjöd frodigt op: — allerede stöttede han selv
oz manze Rettzakende med ham den ranke
Stengel; men — Livets og Dödens Herre
standsede ham under Arbeidet; — det blevl
ham ikke forundt at see Frugten modnet; —
at see denne Rustplet paa vor Forfatnings
bl:nke Skjald afvadsket. — Det er altsaa ikke
det naaede Maal, ikke det fuldendte Verk, som
her belönnes; — det er den ophöiede moralske
Tanke, den rastlöse Virker, — den gode, faste,
kraftfulde Vilje for en stor, en del Sag, som
paaskjönnes og hedres. — Naar Jöderne reise
deres varme Talsmand i Norge, den dem per-
sonligen aldeles ukjendte Henrik Wergeland
dett2 Gravminde, har saadant derfor Krav paa
en dobbelt Anerkjendelse. — Jeg udtaler denne
af mit hele Hjerte og benyiter medi Glade
dette Tilfelde for, paa egne og jeg tör sige, paa
de fleste af mine oplyste, fordomsfrie Lands-
mends Vegne, at tolke Vor Erkjendtlighed for
den Maade, paa hvilken hans Minde saaledes
helres. -
Jeg forener med denn2 Erkjondtligheds Ytt-
ring det personlige og oprigtige Öaske, at den
Tid ikke maa vere fjern, da Jöden, uden hin-
dring af et intolerant Lovbud, af smaalige Be-
tragtninger eller nedarvede Fordomme, som
Norsk Borger, frit kan bevege sig i mit frie,
lykkelige Felreland.
Paa Norsk Grund, — paa det Sted, hvor
deite Monument kneiser, vil den ikke lengere
banlyste Jöde, — ved Siden af den Krands,
som Nordmanden fixetter sin Yndlings Skjald,
da Selv kunze nedlezsge sin, for Menneske-
vennen, Jödevennen, Henrik Wergeland.
Sedan talen voro slutade, intogs en i upp-
slagna tält arrangerad gouter, hvarvid en skål
föreslogs för H. M. Konungen. Slutligen druc-
kos skålar för närvarande högre dignitärer, för
dagens talore, för Norge, under lifliga hurra-
rop. oc) för värdarne.
Monumentet har sedan varit att i dag bese,
för dem det åstundat. PALT