Ei fattes der paa hulde Qvinder,
Der kydsk gjör Mandens Bane sgd.
Se Blomstervrimlen Marken pryder
Og Fuglen priser Gud med Sang,
Og Jorden Gröde fuldtop yder
Hvert Aar i evig Vexelgang.
Og til Naturen Folket svarer,
Det frugtbart er paa gavnrig Ferd,
Det Oldtids Kraft og Mod bevarer,
Om Modgang herjed med sit Sverd.
Se Dragen hist langs Mjzsen springe,
Den leer ad Skreias Kastevind,
Dens Kraft og Mod i staalsat Bringe,
Let trodser Zgirs Vegelsind.
Som Svanen er den let paa Vandet,
Den gavnet har med rastlas Dont,
Den Velstand sger i Oplandet,
Gjör Alle Godt, ei Nogen Ondt.
Mit Hedemarlken knapt har Lige
I noget af vor Klodes Land.
Det er et jordisk Himmerige
Et skjoönt og fedt Slaraffenland!
Og ker man a!drig Mangel lide,
Thi Azgren bölger som en Sö
Om Blomstereng og Lunde blide
Her smukt att leve, tungt at dp!
Jeg skjatter ei om Missipdalen
Om Texas Mark bag Vestens Hav,
Hvor Melk og Honning flöd, ha, Pralen!
Der Norske finde tidlig Grav.
Mit Hedemarken er langt bedre
Hver Plet, hver Bek gir Hilsebod,
Her virked mine gode Fxdre
Her fostredes mit Hjerteblod.
Og Normönds Lykke er Grundloven,
Den Lov, som Himlens Gunst os gav,
Den er Palladium fra Oven
I Kamp for den han skyr ei Grav.
Oplysning skal, den Flammestjerne,
Vort Klenodi betro i Arv
Til gjeve Sönner, som den verne
Mod onde Bjarms og Jothuns Harm.
Dog Hedemarken har Forhaabning
Om mere Lykke endnu end;
Thi efter neste Storthings Aabning
Vil Sammenraad af Folkets Mend
Os reise Hammars Stad vid Mjösen
Heldbringende af gamle Gruus!
Fremad! Fremad! er Tidens Lösen
Og Folkeaandens Guddomsblus.
Se Norges mile Drot og Kaarne,
De bygge Land ved Viisdoms Loy,
Det er ju Ham og Odelsbaarne
Som kraftfuld styre Statens Plov:
Og skaf os Jernvei ifra Mjösen
Og ut til Verdens store Hav!
Fremad! fremad! er Tidens Lzsen,
Det har til dem ett helligt Krav.