— Äfven Norge kan framte en poet inom sitt Bondestånd, och vi tro, att de ord, hvarmed den norske bonden T. ÅA. Gjestvzng besjungit sin fädernebygd, och hvilka vi funnit införda i den Norske Rigstidende, skola med nöje läsas äfven af svenska allmänheten. Mit Hedemarken. Der er en Plet uti vor Norden Som Hedemarken har til Navn, Saa godt et Sted er knapt paa Jorden Og skjont, det Mjzsen tar i Fayvn. Det frugtbart er, meest som en Have, Hvor gyldne Ax i Mengde gro, En god, en herlig Himlens Gave; Her har jeg festet evigt Bo. Fra Moerskovs Bjerg til Lillehammer Er Landet rigt paa feden Muld; Tro mig, med Pral jeg ikke brammer: Den veies op ei kan med Guld. Og Glommen snor de blanke Yover, Langs Foden af guldvegtig Skov, I Bjergene Metaller lover Rig Lön for den dem eftergrov. I Mjzösen staar paa Kalkestene Den underskjönne Helgeg, Og den jeg veed har blot alene Opfostret mangen Festemg. Paa Hedemarken gro Kjerminder Af Naturens Moderskigd,