— Äfven Norge kan framte en poet inom
sitt Bondestånd, och vi tro, att de ord, hvar-
med den norske bonden T. ÅA. Gjestvzng be-
sjungit sin fädernebygd, och hvilka vi funnit
införda i den Norske Rigstidende, skola med
nöje läsas äfven af svenska allmänheten.
Mit Hedemarken.
Der er en Plet uti vor Norden
Som Hedemarken har til Navn,
Saa godt et Sted er knapt paa Jorden
Og skjont, det Mjzsen tar i Fayvn.
Det frugtbart er, meest som en Have,
Hvor gyldne Ax i Mengde gro,
En god, en herlig Himlens Gave;
Her har jeg festet evigt Bo.
Fra Moerskovs Bjerg til Lillehammer
Er Landet rigt paa feden Muld;
Tro mig, med Pral jeg ikke brammer:
Den veies op ei kan med Guld.
Og Glommen snor de blanke Yover,
Langs Foden af guldvegtig Skov,
I Bjergene Metaller lover
Rig Lön for den dem eftergrov.
I Mjzösen staar paa Kalkestene
Den underskjönne Helgeg,
Og den jeg veed har blot alene
Opfostret mangen Festemg.
Paa Hedemarken gro Kjerminder
Af Naturens Moderskigd,