gen undgick Lecomtes mordanslag. Innehålle är så ledigt och lekande, att man säkert helds läser uppsattsen på originalspråket. Et Vildsviin. aVildesvinet er et Dyr, der spiller en stor Rolle i de europeiske Fyrsters Historie. Paa den Tid, da man endnu ikke havde Revo: Jutioner og Guillotiner, maatte Folkene lade sig noie med Vildsviin, der spiddede en og anden urcezerlig Fyrste, men undertiden tog feil og drebtc en skikkelig en. Men vi kunne jo Alle feile. Til Gjengjeld forfulgte Fursterne Vildsvinet med en Lidenskabelighed, der gik saa vidt, at f. Ex. Ludvig den 13de af Frankrig gjorde en Mand till sin Minister, fordi han med Ynde og Behzendighed drebte et ssadant Sviin. Man kan nok tenke sig, hvad de stakkels Dyr senere maatte lide af ergjerige Ministercandidater. Selv i vort Fedreland og i vor Tid spiller Vildsvinet en ikke ubetydelig Rolle. Man erindrer, at i Aaret 4841 blev vor Kronprinds inviteret over til Mecklenborg-Strelitz til en Vildsvinejagt. Ved denne Leilighed gjorde Hs. kgl. Hoihed Bekjendtskab med sin nuvxrende Gemalinde, og kort efter fandt Formelingen og Indtoget Sted, Vildsvinet blev glemt over Stadsen, som det saa tidt gaaer Beskedenheden. Men det meest skjebnesvangre Vildsviin, der endnu har existeret, lever FN det ikke er skudt siden sidste Postdag. en detie Vildsviin sad mange Hoveder nu ikke paa deres Plads; havde det ikke veret, saa marscherede Franskmendene i dette Mieblik til Polen mod Russerne, Europa stod i Brand, Berlingske bugnede af vigtige Efterretninger, og Stendertidenden for naste Saison gik ind — af Mangel paa Lesere. Da nemlig Hs. Majestet de Franskes Konge forleden Dag kjörte igjennem Skoven ved Fontainebleau, lurede en udmierket Skytte paa ham i den Hensigt at skyde ham. Da Vognen var kjörtforbi, beregnede Skytten, hvor Kongen vilde sidde paa Tilbageveien, og tog Sigte derefter gjennem Treerne. Men inde i Skoven gjorde man tilfeldigviis Jagt paa et Vildsviin, Kongen steg af for at see paa Jagten og kom ved den Leilighed til at bytte Plads med sin Geheime-Etatsraad, Montalivet. Da nu Vognen kom tilbage, fandt Skytten, at det var Synd at skyde Geheime-Etatsraaden, forandrede i en Hast Sigte, forivrade sig, skjod og — feilede. Alle franske Journaler ere enige i at tilskrive Vildsvinet JEren for Kongens Redning, og Enhver, der kjender Kong Ludvig Philips Gavmildhed, kan vere sikker paa, at det vil blive anstendig forssrget paa sine gamle Dage, hvis det, som sagt, ikke er skudt. Det Igber ganske rundt for os og andre store Politici ved Tanken: om nu dette Vildsviin ikke havde veret. Kong Ludvig Philip erklerede selv for to Aar siden, at han behgsvede ti Aar endnu for at gjöre Franskmendene fredsommelige. Var han bleven skudt nu, vilde deres Opdragelse altsaa mangle de fire Femtedele i Fuldendelsen, og de vilde begynde de gamle Kunster fra 93. Spanien vilde ufeibarlig blive smittet, Italien ligesaa . . . . Polen! —maaskee 60 Millioner Menneskers Skjebne afgjort ved et Vildsviin! Men dersom jeg var Vildsvinet, veed jeg nok, hvad jeg vilde tenke om de 60 Millioner Mennesker, hvis Skjebne jeg saaledes havde i min Lomme.n