förundran man ser den norska regeringen med er
så intill häftighet gränsande värma taga. part
emot ett förfarande, som vittnar om en fullkom-
lig moderation på samma gång, som det haft till
ändamil att förhjelpa. en af regeringens egna le-
.damöter ur en ganska kinkig ställning, på det
enda sätt som detta varit möjligt utan att grund-
lagen skolat skjutas helt och hållet åt sidan.
Vi meddela nu Morgenbladets anmärkningar:
Vi havde isandhed ikke troet, at Regjeringen
og Kongen kunde tilegne sig det Raesonnement
af juridiske Sofisterier og Spidsfindigheder, som
den Constitutionelle har givet til Bedste ängaaende
Rigsretsdommen. Ligesom enhver Domstol har
at fortolke den Lov, som paastaaes overtraadt,
saaledes ligger det mngdvendigviis i Rigsrettens
Funktion at fortolke Grundloven med Hensyn
til den Ankepost, som er indbragt for dens Kjen-
delse. Nu fandt Rigsretten, at Anken var grunr-
det, at Statsraad Vogt havde forgaaet sig, havde
fortolket Grundloven urigtigt og foranlediget Kon-
gen til at udgve en Myndighed, som alene til-
kommer S:orthinget. Dersom Rigsretten, intet
andet Valg havde havt, saa maatte den altsaa
have dgmt Hr. Vogt fra sit Embete, daa Grund-
lovens Haandkevelse i ethvert Tilfelde maatte
vere vigtigere end at konservere en Statsraad i
hans Embede. Men nu troede Rigsretten, at den
formedelst de forhaandenvaerende undskyldende
Omstzendigheder kunde frifinde Statsraaden for
Straf, akkurat ligesom Rigsretten i 4827 gjorde
med Statsraad Collett. Ligesaalidt som : sidst-
nevnte Ret kunde den dog i Frifindelsen opgive
sin Overbeviisning om Grundlovens rette Mening,
eller tillade, at der udferdigedes en Dom, som
absolut maatte vare vildledende. Dersom nem-
lig Vogt var bleven aldeles frifunden, vilde na-
turligviis Enhver have sagt, at Rigsretten havde
den Mening, at Kongen kunde paalegge Told.
Men ingen samvittighedsfuld Dommer med den
Overbeviisning, at Kungon ikke har denna Ret,
kunde vove at stemme for en Dom, hvoraf en
saadan Ret maatte udledes.
Hvad er det altsaa nu Statsraad Petersen, Re-
gjeringen og H. M. Kongen anke over? Intet
andet end, at Statsraad Vogt ikke blev dgmt fra
Embedet.
- Hr. Petersen og hans Kolleger samt den Con-
stitutionelle, i deres Viisdom om hvilken Myn-
dighed Grundloven S 47 tillegger Kongen og i
deres lidet passende Paastand om at Kongen just
har den Myndighed, som Rigsretten har sagt at
han ikke har, kunne dog umulig forlange, at alle
oz enhver skal dele deres absurde og urimelige
Grundiovsfortolkning. De maa dog tillade os an-
dre at have en anden Mening om Sagen. Kunne
de ikke faa en Rigsrets Pluralitet til at have
samme Mening som de selv om Grundlovens
Forstaaelse i dette Punkt, saa fölger utvivlsomt,
at den Statsraad, som hernest foranlediger et
Toldpaaleg af Kongen, derfor af Rigsretten vil
blive dgmt fra Embedet.
. Regieringen kan vel hellerikke vente at gjöre
Proselyter ved dens Trumfer om Grundlovens
Forstaaelse, men det forstaar sig, Partiets Med-
lemmer styrke hinanden indbyrdes ved att den
ene efter den anden gjentager den samme Paa-
stand. :
Der er ingen, som forlanger, at Rigsretten skal
kunne legge noget til eller tage noget fra Grund-
loven; men man forlanger, at den skal sige, om
den anklagede Statsraad har forbrudt sig imod
Orunadlavan Also Illa msn han don sagt, Synne
er skeet, men den har dog fundet Grunde til at
fritage for Stra!f. For sin Mildhed Jönnes Rigs-
retten med Haan og Fornermelse. At der iJu-
stitsdepartementet raader saamegen Letsindighed,
at man giver sig af med at revidere Rigsrets-
dommen og at pasastaa at den er urigtig i sin
Materie og i sin Form, vekker mindre Forun-
dring, end at saadanne Urimeligheder kunde vinde
Medbold, og at man saaledes hilder sig i Spids-
findighedernes Vev, at man ikke kan se den
simple oz rene Sandhed, der ligger ganske ner
forhaanden.
——— SE