BREF FRAN EN NORSK UTVANDRARE I
FÖRENTA STATERNA.
Norska Morgenbladet af den 49 December in
nehålter ett bref från sn norsk emigrant vid namr
Hans Gasmann, hvilket meddelar så många in
tressanta och praktiska upplysningar rörande ko
lonisternas lif derstädes, att det säkert skall lä
sas med nöje, hvarföre vi här införa det utan öf
versättning, helst de fleste af Aftonbladets läsar
utan tvifvel med lätthet förstå norska språket.
Brefvet är skrifvet ifrån området Visconsin, di
Gasmann utflyttade sistl. år, och lyder som följer
Jeg og alle Mine leve Gud vöere lovet. vel
saa vel, som jeg ei kunde ventet det. Jeg tro
at. have opnaaet hvad jeg gnskede: et hsiere Vel
vere för alle mine Birn. Hvad mig selv angaar
da: maa ieg jo vere tilfreds, naar jeg kan levt
fri for Neringssorger, og dette haaber jeg met
Guds Hjelp. Min st rste Fornpielse i Norge
nemlig at kunne ferdes blandt oplyste og heder
lige Mend, hvilket Du veed ikke saa sjelden fald
i min Lod, bar jeg jo tabt; men jeg har dog og
saa har Forn-ielser; thi jeg er Gud vere love
ikke helter i dette Land, som Flere have kalde
en Zrken, blottet for Selskabelighed. Foruder
nogle brave Norske have vi i vor Nerhed fler
dannede svenske og danske Familier, hvoribland
findes öplyste Mend. Og desuden har jeg he
den Fornzielse, at jeg, om jeg lever en Tid, kaj
faa et af de smukkeste Landbrug, som kunne ten
kes; hvorpaa Du veed jeg altid har sat saa me
gem Priis.. Thi man kan sige og skrive Alt hva
man vil om dette Land, saa forsikrer jeg Dig, a
det-er baade smukt og godt, og jeg tror, at baad
jeg og Mine her ville kunne leve baade ganske
behageligt og med Guds Iijulp fri for Nöerings
sorger. Men fordi vi fro at kunne leve her e
det ikke sagt, at dette kan vere Tilfeldet met
Alle. Man maa nemlig enten have en passend
Arbeidskraft efter Familiens St rrelse eller er
passende Pengesum; og hvis man mangler begge
disse Deie, da beklager jeg dem, der kom-