:ogs med sorgmarcher från på flera ställen uppställ
1e musikkörer; från kyrktornen Jjödo basunkora
er. Klockan- half tre ankom tåget till Frue Kirke
1tänför hvilken studenterne formerade -haye. Kyrkar
far eklärerad medelst ljuskronor och kandelabrar oct
behängd med svart kläde, från hvars mörka grund de
vita statuerne framträdde med ett imponerande ut:
;eende. Denna högtidliga, allvarsamma dekoration
örening med den gripande sorgmarch, hvarmed Hart.
nans orgel, understödd af basuner, mottog processio.
en, gjorde ett intryck i så stor stil, att ingen tillstä-
lesvarande pågonsin skall glömma det. Vid ingån-
sen till kyrkan slöt sig H. M. Konungen till proces-
ionen och intog derpå sin plats i allmänhetens midt,
id sidan af drottningen, kronprinsessan och flera an-
Ira damer hörande till kungahuset och hofvet; kistan
jedsattes vid foten af koret och det dröjde ej länge
nan kyrkan var uppfylld — naturligtvis kunde den
cke rymma hela processionen.
Då Hartmans herrliga sorgmarch slutat, utfördes af
ongl. teaterns. sångare och sångerskor nedanstående
antat af Oehlenschläger, på musik af Gläser:
Chor.
Folket samler sig i store- Rekker
Om en Kiste, hen i Kirken sat;
Rige Hederstegn dens Laag bediekker.
Hår en Helt, en Fyrste, dig forladt,
Fedreland? — Ak, gjennem Taaren sukker
Danmark:- Nej! det var en Billedhugger!
Men ei Helten over trette Been
Reiste selv sig större Mindesten,
Recitativ.
Da Frost og Blesten med Iis og Snee
Flpi hid, for Vinterens Fest at hedre,
Da lod i Snefoget grandt sig see
Fra Islands O Dine Heltefedre.
Som Engie kom de fra Himlens Hal,
De siunge: Vi bringe dig til din Skaberi
Dit Fedreland ei Dig miste skal,
Din Genius aldrig Danmark taber.
Da smilte Du, da henslumred Du,
Og fualgte gjerne de gamle Helte;
Thi dine Verker — de staae endnu
I Marmorsnee, som kan ikke smelte.
Choral.
Friskt i din Krands var sidste Blad;
I Vennekreds tilfreds du sad;
Da hen i Konstens Hal Du gik,
Og der, i Dödens Oieblik,
Udbredte Tonens Vinger sig
. Og bragte Dig til Himmerig.
Saa redte de den Dgde Seng
I Skolen, hvor som lille Dreng
Han gik, paa Anleg, Tanke rig.
Der stod den storo Mesters Lig.
Der, Thorvald! Ienge skäl utu Aand-
Veilede mangen Ynglings Haand.
Sang. :
Til Syden han drog, hvor Stotterne Staae, -
De herligste Minder af Hellas Bedrifter. i
Det var den Bog og de Visdomsskrifter, ;
Som Thorvalds Aand kunde bedst forstaae.
I deres Aand han sin egen saae;
Og deres Betydning han os forklared
I Verker, som selv Ham aabenbared.
Antiken var ei Antike meer;
Den levende blef; han dybt den fatter.
Og Phidias og Praxiteles atter
I Ham förbauset Europa seer.
Tre Stemmer.
Men ei blot Konst fra Korinth, Athen,
Ham danned og blev häns Aand tilgode:
Hvor Rafael, hvor Michel-Angelo stode,
Der klang ved Hammeren ThorValds Sten.
Og Mediceernes Laurbergren
Sig frodigt ind i hans. Verksted boied,
Og styrked ham og forfrisked ham Viet.
I Basrelieffet Correggios Ord
Hen gjentog, — Naturen det selv be
O Rafael! jeg er ogsaa Malerp,
Og hvo er den, som ei Thorvald troer? :
Flere Stemmer med Chor. - i
Og stort som Aanden sig udvikled Hjertet,
En Ryst fra Himlen han fornam:
Han folte: hvad der Christus havde smertet,
Ög hvad der havde gledet ham. .
Da med Disciplene vor Frelser fra det Hgie
Nedfoer paa Sky, ved milde Lyn,
Og rörte ved et jordiskt Die,
Da Thorvald saae et himmelskt Syn.
Og hvad han saae, han Danmark viste:
De store Billeder de staae nu om hans Kiste;
Og Christus strecker — salig skjon —
Sin Haand mod ham og siger: Kom, min Son!
Slutningschor.
rvel, Du store Thorvald: Hör Fedrelandets Rgst!
sr hver en Vennestemme fra dybtbevzeget Bryst!
sr Hver, hvis Aand forstod dig, hvis Hjerte aned
Konst!
ak, Thorvald! Du har adspredt den tykke Taagedunst.
g signe Mend og Gubber, 0g Qvinder, Börn saaj
smaa!
e skal i modne Fremtid Din Herlighed forstaae.
1 skjenkte Danmark JEre: — hvad kan vi oe
1g
or Kjerlighed! Du seer den hist fra Dit Himmerig!
Derpå hölls ett tal af stiftsprosten Tryde, och slut-
en afsjöngos följande ord af! Andersen, på en ut-
irkt effektfull och karakteristisk melodi af Hart-
ann:
Tred hen til Kisten ber! kom, fattig Mand,
I din Kreds födtes han, og Du ter sige:
Han blev en Stolthed for vort Folk og Land,
En Glands han kasted over Danmarks Rige!
Ja, her var Rigdom, Adel, Alt fra Gud,
I Snillet hos ham Gud sig for os viste! I
Hans Dgd vil lyde vidt i Verden ud, i
Man priser den, der dog faaer see hans Kiste!
Sin Sendelse paa Jorden har han endt —
Vi har ham seet og kjendt!
Hans Liv var lykkeligt, hans Dgd var smuk,
Han virked stort og herligt uden Lige!
I Folkets Kreds og uden Smertens Suk
Saa sjelesund han svang sig til Guds Rige.
Vi rysted staae, et Blink fra Gud det var!
Fra fattigt Husdet gik ud over Jorden,
Et Blink, der glemmes ei! See Stenen har
Et Preg deraf, et Storheds Preg
sr rr OLLI oh