:ogs med sorgmarcher från på flera ställen uppställ 1e musikkörer; från kyrktornen Jjödo basunkora er. Klockanhalf tre ankom tåget till Frue Kirke 1tänför hvilken studenterne formerade -haye. Kyrkar far eklärerad medelst ljuskronor och kandelabrar oct behängd med svart kläde, från hvars mörka grund de vita statuerne framträdde med ett imponerande ut: ;eende. Denna högtidliga, allvarsamma dekoration örening med den gripande sorgmarch, hvarmed Hart. nans orgel, understödd af basuner, mottog processio. en, gjorde ett intryck i så stor stil, att ingen tillstälesvarande pågonsin skall glömma det. Vid ingånsen till kyrkan slöt sig H. M. Konungen till procesionen och intog derpå sin plats i allmänhetens midt, id sidan af drottningen, kronprinsessan och flera anIra damer hörande till kungahuset och hofvet; kistan jedsattes vid foten af koret och det dröjde ej länge nan kyrkan var uppfylld — naturligtvis kunde den cke rymma hela processionen. Då Hartmans herrliga sorgmarch slutat, utfördes af ongl. teaterns. sångare och sångerskor nedanstående antat af Oehlenschläger, på musik af Gläser: Chor. Folket samler sig i storeRekker Om en Kiste, hen i Kirken sat; Rige Hederstegn dens Laag bediekker. Hår en Helt, en Fyrste, dig forladt, Fedreland? — Ak, gjennem Taaren sukker Danmark:Nej! det var en Billedhugger! Men ei Helten over trette Been Reiste selv sig större Mindesten, Recitativ. Da Frost og Blesten med Iis og Snee Flpi hid, for Vinterens Fest at hedre, Da lod i Snefoget grandt sig see Fra Islands O Dine Heltefedre. Som Engie kom de fra Himlens Hal, De siunge: Vi bringe dig til din Skaberi Dit Fedreland ei Dig miste skal, Din Genius aldrig Danmark taber. Da smilte Du, da henslumred Du, Og fualgte gjerne de gamle Helte; Thi dine Verker — de staae endnu I Marmorsnee, som kan ikke smelte. Choral. Friskt i din Krands var sidste Blad; I Vennekreds tilfreds du sad; Da hen i Konstens Hal Du gik, Og der, i Dödens Oieblik, Udbredte Tonens Vinger sig . Og bragte Dig til Himmerig. Saa redte de den Dgde Seng I Skolen, hvor som lille Dreng Han gik, paa Anleg, Tanke rig. Der stod den storo Mesters Lig. Der, Thorvald! Ienge skäl utu AandVeilede mangen Ynglings Haand. Sang. : Til Syden han drog, hvor Stotterne Staae, De herligste Minder af Hellas Bedrifter. i Det var den Bog og de Visdomsskrifter, ; Som Thorvalds Aand kunde bedst forstaae. I deres Aand han sin egen saae; Og deres Betydning han os forklared I Verker, som selv Ham aabenbared. Antiken var ei Antike meer; Den levende blef; han dybt den fatter. Og Phidias og Praxiteles atter I Ham förbauset Europa seer. Tre Stemmer. Men ei blot Konst fra Korinth, Athen, Ham danned og blev häns Aand tilgode: Hvor Rafael, hvor Michel-Angelo stode, Der klang ved Hammeren ThorValds Sten. Og Mediceernes Laurbergren Sig frodigt ind i hans. Verksted boied, Og styrked ham og forfrisked ham Viet. I Basrelieffet Correggios Ord Hen gjentog, — Naturen det selv be O Rafael! jeg er ogsaa Malerp, Og hvo er den, som ei Thorvald troer? : Flere Stemmer med Chor. i Og stort som Aanden sig udvikled Hjertet, En Ryst fra Himlen han fornam: Han folte: hvad der Christus havde smertet, Ög hvad der havde gledet ham. . Da med Disciplene vor Frelser fra det Hgie Nedfoer paa Sky, ved milde Lyn, Og rörte ved et jordiskt Die, Da Thorvald saae et himmelskt Syn. Og hvad han saae, han Danmark viste: De store Billeder de staae nu om hans Kiste; Og Christus strecker — salig skjon — Sin Haand mod ham og siger: Kom, min Son! Slutningschor. rvel, Du store Thorvald: Hör Fedrelandets Rgst! sr hver en Vennestemme fra dybtbevzeget Bryst! sr Hver, hvis Aand forstod dig, hvis Hjerte aned Konst! ak, Thorvald! Du har adspredt den tykke Taagedunst. g signe Mend og Gubber, 0g Qvinder, Börn saaj smaa! e skal i modne Fremtid Din Herlighed forstaae. 1 skjenkte Danmark JEre: — hvad kan vi oe 1g or Kjerlighed! Du seer den hist fra Dit Himmerig! Derpå hölls ett tal af stiftsprosten Tryde, och sluten afsjöngos följande ord af! Andersen, på en utirkt effektfull och karakteristisk melodi af Hartann: Tred hen til Kisten ber! kom, fattig Mand, I din Kreds födtes han, og Du ter sige: Han blev en Stolthed for vort Folk og Land, En Glands han kasted over Danmarks Rige! Ja, her var Rigdom, Adel, Alt fra Gud, I Snillet hos ham Gud sig for os viste! I Hans Dgd vil lyde vidt i Verden ud, i Man priser den, der dog faaer see hans Kiste! Sin Sendelse paa Jorden har han endt — Vi har ham seet og kjendt! Hans Liv var lykkeligt, hans Dgd var smuk, Han virked stort og herligt uden Lige! I Folkets Kreds og uden Smertens Suk Saa sjelesund han svang sig til Guds Rige. Vi rysted staae, et Blink fra Gud det var! Fra fattigt Husdet gik ud over Jorden, Et Blink, der glemmes ei! See Stenen har Et Preg deraf, et Storheds Preg sr rr OLLI oh