ogsaa Eder sely, den vil om ikke lang Tid vere til
stede paa en anden Kant; hos os angribes Nationali
teten fra Syd, hos Eder vil Angrebet skee fra Öst
Mindes J, Svenske! at paa den Plads, hvor Peters
borg nu speiler sine Paladser i Neva, og skjuler bag
sine Mure de Statsmend, hvis snedige Politiks fir:
Net mere og mere omspender Europa, der stod en
gang en Steen, paa hvilken var skreyet: Här satt
Rikets Gränsor Gustaf Adolf Sveriges Konung.
Men hvyorledes have J vogtet den Grendse, Gustav
Adolph satte? JI bave siden den Tid mistet Estland
Lifland, Ingermanland, Karelen, Kexbolm, Wiborg
land og Finland — Finland, der ikke lenger va
en fremmed undertvungen Provinds, der var svensk
i Sprog, Seder og Udvikling, hvis kraftige Folk vai
Eders hengivneste Brodre, Eders Nationalheders troc:
ste Tjenere; ogsaa Finland er tabt; det kjöereste
Barn er revet fra Sverigs Hjerte, og skal under ef
fremmed Aag lere att glemme sin Moders Sed og
Tale. Svenske Mend! Jeg spörger Eder, have J
mere at miste? Eller har Historiens lererige Bog
lert Eder, hvad J have feilet i Fortiden og hvorle-
des J skulle mode Fremtidens mörke Dage? Have
J, ligesom vi, gjennem en lang Rekke af bittre Er-
faringer vundet den Erkjendelse, at kun ved at slutte
sig til hinanden kunne Nordens Folk sikkre sig en fri
Udvikling for inden og Selystendighed mod uden? Jeg
tör vel tyde saavel den Velvillie og Kjerlighed, hvor-
med J have modtaget Eders danske Gjester, som det
Bifald, hyormed J have Besvaret mine Ord, som Vid-
nesbyrd om, at J ere komne til denne Erkjendelse,
og derfor knytter Jeg til vor Tak for Eders Gjeste-
venskab Onsket om et fo!keligt Forbund meilem de
nordiske Riger! 4G