ogsaa Eder sely, den vil om ikke lang Tid vere til stede paa en anden Kant; hos os angribes Nationali teten fra Syd, hos Eder vil Angrebet skee fra Öst Mindes J, Svenske! at paa den Plads, hvor Peters borg nu speiler sine Paladser i Neva, og skjuler bag sine Mure de Statsmend, hvis snedige Politiks fir: Net mere og mere omspender Europa, der stod en gang en Steen, paa hvilken var skreyet: Här satt Rikets Gränsor Gustaf Adolf Sveriges Konung. Men hvyorledes have J vogtet den Grendse, Gustav Adolph satte? JI bave siden den Tid mistet Estland Lifland, Ingermanland, Karelen, Kexbolm, Wiborg land og Finland — Finland, der ikke lenger va en fremmed undertvungen Provinds, der var svensk i Sprog, Seder og Udvikling, hvis kraftige Folk vai Eders hengivneste Brodre, Eders Nationalheders troc: ste Tjenere; ogsaa Finland er tabt; det kjöereste Barn er revet fra Sverigs Hjerte, og skal under ef fremmed Aag lere att glemme sin Moders Sed og Tale. Svenske Mend! Jeg spörger Eder, have J mere at miste? Eller har Historiens lererige Bog lert Eder, hvad J have feilet i Fortiden og hvorledes J skulle mode Fremtidens mörke Dage? Have J, ligesom vi, gjennem en lang Rekke af bittre Erfaringer vundet den Erkjendelse, at kun ved at slutte sig til hinanden kunne Nordens Folk sikkre sig en fri Udvikling for inden og Selystendighed mod uden? Jeg tör vel tyde saavel den Velvillie og Kjerlighed, hvormed J have modtaget Eders danske Gjester, som det Bifald, hyormed J have Besvaret mine Ord, som Vidnesbyrd om, at J ere komne til denne Erkjendelse, og derfor knytter Jeg til vor Tak for Eders Gjestevenskab Onsket om et fo!keligt Forbund meilem de nordiske Riger! 4G