Saa stod jeg snart i Vigens Hal
Imellea Fjeidets Borge.
Nu först jeg saae iued egne Blick,
fHvad jeg saalenge kjendte,
Men alt i Norge OVErgik
Selv hvad jeg monne vente.
Thi mere berlig Fjeldet stod
I Aftenrödens Kjerte,
Os Fyrstens, Folkets Edelmod
Dybt smeltede mit Hjerte.
Hvormed gjengjelder Danmarks Söp
OQO Norgel denne Heder?
Kom med en varm oprigtig Bön
Til Ham, som skjenker Gleder, -
Gud signe Danmark, signe Nor!
Gid.Venskab os forene,
Saalenoge Bög paa Sletten greer,
Os Fyrr paa Kklippestene,
Gid aldrig Thor os skille maa,
Men Brågi sammensmelhe!
Balder hin Godes Alter staae
Ved Nordhav oc ved Bele!