STO CK OLM
Der 14 Augusti.
Vi meddela här de i gårdagsbladet ombäm
le verser, hvarmed Prof. O-lenschläger, vid
en festliga middag man anvstellt för horom i
Uristiania, besvarade sången, hvarmed man
wledsagat den för horow druckna skålen.
Fra Barnsbecn fick jeg Norge kjer;
Derom var daglig Tale,
Det laa saa fjernt og dog saa ner
Med Fjeld fra Danmarks Dale,
Selv paa et lidet Bjerg saa lyst
Paa Frederiksberg, det skjönne,
Jeg Hafvet saae, den svenske Kyst,
Fra mine Bakker grönvne.
Der Edvard Stworm mig traf som Pog,
Paa Sjellands lave Bakke;
Han tog og satte mis3 til Bog,
Ham skal jeg evig takke.
Han satte Seil mig til min Kjöl,
Han gav mig Fragt 1 Baaden.
Han var en este Guldbrandsdöl,;
Han först mig löste Gaaden.
Han ledsked mig min Videtörst,
Om Fjeld, hvor Stormen tuder.
Han lerte Skjalden allerförst
At kjende Nordens Guder.
Der paa den edle Dickmann kom,
En Nordmand, ikke mi indre 3
Han viste mig i Verden om,
Itvor Tidens Stjerner tindre.
Hvad Under at jeg Normand blev,
Skjöudt altid serlig Danske?
Mig tanken her til Fjeldet drev,
Thor vinkte med sin Hanske.
Paa Klippen höj, hvor Busk e greer,
i Morgeurödens Flammer,
Der saav jeg ham den sterke Ehor
Slaae Trolden med sia Hammer
Og dybt i Norges Pirkelund,
Jeg skued Valborg grede.
Og Hasbarth foer LP Öresunds
or kodder var tiistede.
Ox heorykt i der danske Skov,
Yed Saog al NMallergale,
Qvad tit mit löerte Fieldets Lov
Ös elsked B5tens Tale.
Ox som en Fiskergul jeg stod
Ei Mother lod SI haane. Å i
Thi Biarke kom og gav ham Mod,
Oc Böggur hum frå Skaane.
Na Tanken var mig kier fer akt,
Til verdigt Efter nuele,
At ene Ejetd 02 Ostresalt,
T Nordens ocdie Siole.
Da vände Ki ppen m ed sit Slot,
TY 2